Fonden for Entreprenørskab

Tre nordsjællandske skoler dyster ved Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab

Del
Tre nordsjællandske skoler er repræsenteret, når 24 hold grundskoleelever tørner sammen til Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab. Eleverne har arbejdet med idéudvikling, markedsresearch og pitch-træning i entreprenørskabsprogrammet Next Level, og nu skal det afgøres, hvor Danmarks mest idérige skoleelever findes

Der bliver kamp til sidste pitch, når 24 elevhold fra Danmark, Grønland og Færøerne samles til DM i Entreprenørskab på Koldinghus den 20. april.

1500 elever fra 7.-10. klasse har i løbet af skoleåret arbejdet med innovation og entreprenørskab som en del af undervisningsforløbet Next Level, og nu samles de bedste hold til finalen, hvor Danmarks mest idérige grundskoleelever skal findes.

Det nordsjællandske islæt ved Danmarksmesterskabet er Skorpeskolen fra Hellebæk, hvor to hold har kvalificeret sig, New Nordic Youth fra Hundested, der også har to hold kvalificeret, og Fuglsanggårdsskolen i Virum, der har to hold kvalificeret.

Eleverne har alle været i gang med at tænke kreativt og udvikle deres idé igennem lang tid, og de har kvalificeret sig til Danmarksmesterskabet via lokale finaler. Til Danmarksmesterskabet skal de pitche deres ide for en række dommere, og overbevise dem om, at netop deres innovative idé er den bedste. Og ideerne spænder vidt – alt fra en lille kapsel, der kan forsinke forrådnelsesprocessen af frugt og grønt og dermed mindske madspild til et solcelle-cover til telefonen, så man aldrig løber tør for strøm.

Camilla Ottesen er dagens vært og guider både deltagere, dommere og gæster igennem dagen, som slutter med en festlig kåring af en samlet 1., 2. og 3. plads. Der vil også være et musikalsk indslag fra Mekdes, vinder af Talentprisen ved P3 Guld.

Fonden for Entreprenørskab står bag Next Level og Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab, der i år bliver støttet af Resurs Bank. 1. pladsen får 10.000 kr., 2. pladsen får 6000 kr. og 3. pladsen præmieres med 4000 kr.

Fakta om Next Level DM

Next Level - Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab bliver afholdt på Koldinghus, Koldinghus 1, 6000 Kolding, torsdag den 20. april fra kl. 9.30-15.00.

Pressen er meget velkommen til at deltage. Der vil være rig mulighed for gode billeder og/eller video af unge opfindsomme mennesker.

Kl. 09.30 bydes der velkommen, og fra kl. 10.00-11.45 pitcher eleverne for dommerne ved deres stande. Efter en dommervotering udvælges de fire hold, der skal pitche på scenen fra kl. 13.15 – 14.00. Den samlede vinder findes ca. kl. 14.40.

Læs mere om Next Level her.

Kontakt

Henrik Thise, projektleder, Fonden for Entreprenørskab, tlf.: 3123 0996 eller henrik@ffefonden.dk

Julie Kjær Andersen, presse- og kommunikationskonsulent, Fonden for Entreprenørskab, tlf.: 3171 4264 eller julie@ffefonden.dk

 

Fyn og øer

Birkhovedskolen, Nyborg

Birkhovedskolen, Nyborg

Langelands Efterskole, Langeland

Sct. Hans Skole, Odense

Vesterdal Efterskole, Nr. Aaby

Vesterdal Efterskole, Nr. Aaby

Vesterdal Efterskole, Nr. Aaby

Vesterdal Efterskole, Nr. Aaby

Jylland

Kirkebakkeskolen, Vejle

Kirkebakkeskolen, Vejle

Scienceefterskolen Nordborg Slot, Nordborg

Scienceefterskolen Nordborg Slot, Nordborg

Scienceefterskolen Nordborg Slot, Nordborg

Scienceefterskolen Nordborg Slot, Nordborg

Sct. Norberts Skole, Vejle

Vamdrup Skole, Vamdrup

Sjælland

Fuglsanggårdsskolen, Virum

Fuglsanggårdsskolen, Virum

New Nordic Youth, Hundested

New Nordic Youth, Hundested

Skorpeskolen, Hellebæk, Frederiksborg

Skorpeskolen, Hellebæk, Frederiksborg

Færøerne

Tofta- og Runavíkar Kommuneskole

Grønland

Nuussuup Atuarfia

Kontakter

Billeder

Information om Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab
Ejlskovsgade 3D
5000 Odense C

https://www.ffefonden.dk

Om Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet.

Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab lancerer ny strategi: Sådan skal millioner fra regeringens iværksætterpakke gøre en forskel30.1.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse

Med lanceringen af sin ambitiøse femårige strategi ønsker Fonden for Entreprenørskab at sætte kursen mod en fremtid, hvor entreprenørskab bliver en mere integreret del af det danske uddannelsessystem. Strategien kommer kort efter, at Fonden har modtaget midler fra regeringens Iværksætterpakke, og den viser derfor, hvordan de tildelte midler skal skabe værdi og ruste kommende generationer til at skabe, forandre og gøre en forskel samt bringe flere talenter i spil inden for entreprenørskab. Vision: Entreprenørskab for alle Strategiens kernevision er, at alle elever og studerende i Danmark skal møde entreprenørskab som en del af deres uddannelse. Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab, forklarer, at Fonden ønsker at bidrage til at udvikle deres evner til at handle på muligheder, skabe løsninger og bidrage til samfundet i en verden præget af hastige forandringer. ”Med strategien vil vi skabe rammerne for, at entreprenørskab ikke kun bliver for de få, men for alle. Det

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye