EWII sender lynhurtigt internet af sted mod 1,2 millioner husstande
19.4.2023 08:00:00 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse

Med ét slag har EWII udvidet sit dækningsområde, så mere end 1,2 millioner adresser i Jylland og på Sydfyn har adgang til internet fra energikoncernen og internetudbyderen i Trekantområdet. Via OpenNet har EWII fået adgang til syv lokale og regionale fibernet, hvilket tidobler antallet af adresser, der kan vælge EWII som internetudbyder.
”Udvidelsen af vores fiberbredbånd til jyske og fynske fibernet er en vigtig milepæl i EWIIs ambition om at nå ud til alle danskere. Det åbne fibernet giver den enkelte kunde frit valg til at vælge den bedste løsning, og i EWII har kunderne mulighed for at bruge vores stabile, hurtige internet og døgnåbne support, samtidig med at de kan samle deres el, internet og tv hos os som udbyder”, siger Anette Holck, direktør for Abonnementssalg og Kundeservice i EWII.
Hidtil har EWII kunne tilbyde internet via fiber til 117.000 husstande i Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart og Vejen kommuner.
Energiselskabet Norlys er den netejer med flest husstande på fibernettet, som EWII nu får adgang til. Det drejer sig om over 820.000 adresser i det meste af Jylland og dele af Fyn og Sjælland.
”Vi glæder os over aftalen og ser frem til et samarbejde, hvor vi kan styrke EWII i at levere digitale løsninger til gavn for mennesker og fællesskaber i det meste af Danmark, siger Lars Skovgaard, der er direktør for salg og partnerskaber i Norlys’ fiberforretning.
Nord Energi Fibernet er en anden af de netejere, hvor beboere i forsyningsområdet nu har mulighed for at vælge fiberbredbånd fra EWII. Her er de glade for at have udvidet paletten med en ny udbyder.
”Vi hilser EWII velkommen i Nordjylland og er glade for samarbejdet. Vores fibernet går ud til 127.000 adresser i Vendsyssel og på Læsø, og det er vigtigt for os at have et attraktivt udvalg af internetudbydere, fordi det også er med til at gøre vores net mere interessant og brugbart for kunderne,” siger Christian Frost Lauritsen, Direktør i Nord Energi Fibernet.
Det er en veletableret internetudbyder, der nu er tilgængelig i størstedelen af Jylland. EWII har mere end 150 års erfaring som forsyningsvirksomhed, og tilbyder udover internet også landsdækkende elaftaler samt streaming-TV via samarbejdspartneren Allente.
Sund konkurrence
Netop det åbne fibernet er afgørende for, at EWII kan række ud til kunder i et meget stort område fra Tønder til Thy og fra Skagen til Svendborg. Når fibernetejerne inviterer internetudbydere til at bruge deres net, sker det via den uafhængige platform, OpenNet.
”OpenNet er det afgørende bindeled mellem internetudbyderne og fibernetejerne, og ved at give udbydere som EWII adgang til flere fibernet, sikrer vi en sund konkurrence til fordel for kunderne. Når EWII rykker ind på så mange netværk på én gang, betyder det bedre valgmuligheder til rigtig mange danskere," siger direktør for OpenNet, Henrik Møller Nielsen.
Udvidelsen til især vestjyske, nordjyske og sydfynske fibernet er et helt bevidst valg fra EWIIs side, forklarer Anette Holck, direktør for Abonnementssalg og Kundeservice:
”Vi har fokuseret på at lave aftaler med fibernetejere i nogle af de mindre befolkede områder, der historisk har haft ringere adgang til internet. Her har kunderne i den grad fortjent at kunne vælge en god, stabil internetleverandør, der også har fokus på kundeservice.”
FAKTA
EWIIs fiberbredbånd er nu tilgængelig på 1,2 millioner adresser fordel på følgende fibernet:
• Fibernettet i Trekantområdet
• Nord Energi Fibernet i Vendsyssel og på Læsø
• Norlys i Syd-, Midt- og Sønderjylland samt dele af Nordjylland, Fyn og Sjælland
• Thy-Mors Energi Fibernet i Thy og på Mors
• RAH Fibernet i Ringkøbing og Vestjylland
• MES i Brande-området (fra 24. april)
• SEF i Svendborg og dele af Langeland
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Anette Holck, direktør for Abonnementssalg og Kundeservice i EWII, tlf. 51915115
Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet A/S, tlf. 91151515
Billeder
Information om EWII A/S
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Et år og samfund i slowmotion påvirker EWIIs regnskab8.4.2026 12:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Forventningerne til 2025 blev ikke indfriet hos energikoncernen EWII, hvor årets resultat er påvirket negativt af en langsommelig godkendelse af salget af fibernettet, og af en hensættelse på lange solkontrakter. Samtidig bød året på succes i ladeforretningen og et øget antal elkunder.
Omfattende ledningsarbejde i Kolding bymidte8.4.2026 09:47:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. april og ca. 13 uger frem udskifter EWII varme- og vandledninger, der skulle være erstattet inden for en kortere årrække, i Markdanersgade, Adelgade og en kort strækning på Blæsbjerggade og Låsbygade i Kolding.
EWII indleder fjernvarmearbejde på Skolebakken i Kolding1.4.2026 10:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Et større arbejde med at udskifte en fjernvarmeledning på Skolebakken vil fra midten af april i perioder påvirke trafikken mellem Strandhuse og Nr. Bjert. EWII har sikret, at der under hele forløbet er passage for gående og cyklende.
EWII etablerer mobil batteri-motorvej for at hjælpe Energinet1.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en kæde af 100.000 mobile batterier vil energikoncernen EWII transportere strøm fra syd til nord. Batterier på hjul, der sikrer, at den grønne omstilling ikke går i stå, mens vi venter på, at Energinet får udbygget elnettet.
EWII: Batteri kan skabe kapacitet i gispende elnet3.3.2026 08:43:18 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder over hele landet får afslag på at blive koblet på elnettet, fordi der mangler kapacitet hos Energinet. Energikoncernen EWII peger på en hurtig, praktisk løsning, som kan udløse flere års ekstra kapacitet – uden at vente på nye kabler, lange byggeperioder eller milliardinvesteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

