Visionært naturprojekt hædret med Dalgas’ Mindelegat

Flaget var hejst, da familie, venner og samarbejdspartnere var inviteret til Grænseminde for at fejre mindelegatet. I løbet af dagen fik selskabet også en større rundvisning i området. Det er Peter Bjørnshauge Jensen, der sammen med hans hustru Dorthe og deres tre børn er 3. generation på gården.
Steen Vincens Riber og Carsten Damgaard fra HedeDanmark var til stede for at overrække legatet, hvor der følger 40.000 kroner med. Legatet gives, da det er yderst sjældent, at en person ofrer så meget ad frivillighedens vej og går så stærkt ind i arbejdet med at skabe mere og bedre natur med høj grad af biodiversitet.
Siden overtagelsen af Grænseminde og det 130 hektar store landbrug med produktion af smågrise i år 2000, har Peter Bjørnshauge Jensen løbende udviklet naturprojektet og arbejdet på at øge den kulturelle værdi. Således er der i dag etableret 13 småbeplantninger i det åbne land, to søer på henholdsvis 0,6 og 1 ha i størrelse, plantning af lindetræer langs den offentlige vej samt et helt nyt miljø omkring gården med mere beplantning og nye indkørsler.
Jagt har da også en stor betydning på Grænseminde. Det samme har naturen, dyrene og ønsket om at skabe en naturejendom og mere kulturel værdi for de mennesker, der bor i området eller blot passerer forbi.
- Det har været et mål for os at lave et område, som ikke druknede i landbrug og drift, fortæller Peter Bjørnshauge Jensen.
Variation skaber nye muligheder
Jagt har også en stor betydning på Grænseminde, og jo mere variation der bliver skabt i landskabet, jo bedre er det for vildtet i naturen. Men samtidig gavner det også mange andre dyrearter, påpeger Peter Bjørnshauge Jensen, der virkelig holder af naturen og det at gå og plante, save med motorsaven og gøre det smukt.
- Mange der kommer hertil spørger, om vi egentlig har dyr? For det har de ikke umiddelbart lagt mærke til, og det er jeg glad for, siger Peter om at lykkes med sine visioner.
Mindelegatet fra Hedeselskabet skal efter planen gå til etablering af nye beplantninger samt en forlængelse og videreførelse af lindetræerne langs vejen til den modsatte side af gården.
Kontakter
Landmand Peter Bjørnshauge Jensen, tlf.: 20 42 70 16
Vibeke HøjenProjektchef
Tlf:40 37 91 47vh@hedeselskabet.dkBilleder
Information om Hedeselskabet
Om E.M. Dalgas' Mindelegat
Legatet administreres af Hedeselskabet, og legatet har til formål at støtte initiativer, som medvirker til beplantning, læplantning, opdyrkning og kultivering eller andet, der omfattes af Hedeselskabets formålsparagraf. Legatet kan udbetales til personer, institutioner eller sammenslutninger.
Der er deadline 15. april 2023. Ansøgningsskema kan findes på Hedeselskabets hjemmeside: www.hedeselskabet.dk/vi-stoetter/legater
Om Hedeselskabet: Vi bygger en bæredygtig fremtid - med naturen som partner
Hedeselskabet, der blev grundlagt i 1866, er en forening med status som erhvervsdrivende fond. I Hedeselskabet og i vores forretningsområder arbejder vi for at modvirke og afbøde klimaforandringer ved at begrænse og kompensere CO2-udledning, erstatte CO2-tunge materialer med bæredygtige alternativer og gennem klimasikringsløsninger. Vi medvirker til at øge biodiversiteten og udvikler effektive løsninger til fuld udnyttelse af naturens knappe ressourcer og til genanvendelse.
Hedeselskabet ejer en række virksomheder og beskæftiger ca. 1.000 medarbejdere inkl. associerede selskaber og omsatte i 2021 for ca. 2,1 mia. kr. Læs mere på www.hedeselskabet.dk
Følg pressemeddelelser fra Hedeselskabet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedeselskabet
Nyt koncept: Virksomheder får lettere ved at opfylde ESG-mål for klima og biodiversitet30.8.2023 15:27:33 CEST | Pressemeddelelse
Hedeselskabet vil skabe mere og bedre natur i Danmark, og gennem datterselskabet HedeDanmark lancerers nu Naturbaserede Løsninger, som understøtter virksomheder og organisationer i alle faser af deres klima- og biodiversitetstiltag – og sørger for, at effekten kan bruges i rapportering.
Botanisk Haves jubilæum blev fejret med tre nye bede3.7.2023 14:47:39 CEST | Pressemeddelelse
En af de sidste portioner fra E.M. Dalgas' Mindelegat, der varetages af Hedeselskabet, er uddelt til foreningen Botanisk Haves Venner i anledning af, at det i år er 150 år siden, Dalgas var med til at oprette en planteskole på Vestervang i Aarhus. Planteskolen udviklede sig senere til Botanisk Have.
HD Forest fejrer 25 år med skovinvesteringer i Baltikum16.6.2023 10:48:56 CEST | Pressemeddelelse
Lav risiko, højt afkast og naturnær skovdrift samt stærke lokale netværk er fundamentet for succesen, der betyder at HD Forest i dag forvalter over 100.000 hektar baltisk skov for investorer.
Hedeselskabets direktør Torben Friis Lange fylder 60 år8.6.2023 14:21:56 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 12. juni markerer en særlig milepæl for Hedeselskabets direktør, Torben Friis Lange, når han fejrer sin 60-års fødselsdag.
Nye høje træer sættes i Rimmerskoven23.5.2023 11:44:38 CEST | Pressemeddelelse
10 hektar blandet opvokset skov lidt syd for Vester Hassing er siden plantningen i 1927 blevet passet af Rimmerskovens Laug. Skoven har altid været anvendt af de omkringboende, men nu skaber lauget flere oplevelsesmuligheder. Hertil har de fået tildelt 20.000 kroner fra E.M. Dalgas’ Mindelegat, der administreres af Hedeselskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum