Hedeselskabet

19-årig landmand sår blomsterstriber på hele Sjælland

Del
Den unge landmand Anton Petersen fra Nyrup sætter kulør på marker over hele Sjælland, når han sår blomsterstriber til gavn for insekter. Han har netop modtaget Edvard og Ane Agerholms Legat på 25.000 kroner for sit arbejde.
Anton Petersen midt i en af de blomsterstriber, som han har frembragt. Privatfoto
Anton Petersen midt i en af de blomsterstriber, som han har frembragt. Privatfoto

Anton var ikke engang uddannet, da han begyndte, og han måtte have hjælp af sin far til at flytte maskinen, da han blot var 17 år og ikke havde fået trailerkørekort endnu. Men det forhindrede ikke den unge landmand Anton Petersen i at gå i gang med at sætte kolorit på sjællandske marker ved at så blomsterstriber.

Den nu 19-årige landmand ville gerne hjælpe biodiversiteten ved at sørge for mad til insekterne og tog derfor sagen i egen hånd.

- Det er sådan noget, vi mangler, så jeg tænkte, at det kunne jeg begynde at lave, siger Anton Petersen.

Som sagt så gjort, og i 2021 begyndte han at tilbyde andre landmænd at så blomsterstriber og -marker for dem.

- Vi troede mest, det var naboer, vi skulle rundt og så hos, men der kom henvendelser fra et stort område, og i starten kørte vi en del til Nordsjælland, fortæller Antons far, Rasmus Petersen, der dengang måtte transportere traileren med maskineriet til såningen.

Brakkrav giver mere at lave

2022 bød også på en anden sjov opgave, da Anton såede 25 kilometer med gule blomster, som stod i fuld flor, da Tour de France-feltet kørte gennem landskabet.

Anton kan se frem til endnu mere at lave i sæsonen 2023, for i år træder der nye regler i kraft, som betyder, at landmænd skal braklægge 4 procent af deres arealer.

- Frem for at de områder kommer til at stå med græs eller med stubbe efter høst, som ikke giver mere biodiversitet, så vil vi gerne ud at så på de arealer, så vi hjælper insekterne og dyr, lyder det fra Rasmus Petersen.

Målet er at få etableret hele 1.000 hektar med blomster. Og det kræver større maskineri og udstyr. Derfor er Anton glad for de 25.000 kroner, som han har modtaget gennem Agerholms Legat. Øverst på ønskesedlen står en ny valse, der skal hjælpe med at give blomsterfrøene god jordkontakt, så fremspiringen får de bedste vilkår.

Fakta

Det er landboforeningen Gefion, der har sponsoreret frøene, og allerede første år nåede Anton at så 105 kilometer blomsterstriber på Sjælland. Men den lille traktor han kørte kunne ikke trække større redskaber, så han kunne kun så med en bred bredde på 1,25 centimeter. Året efter fik Anton hjælp af sine forældre til indkøb af større maskineri, så han kunne så med en bredde på 5,25 centimeter. Derfor nåede han sidste år 250 kilometer såede blomster – svarende til 25 hektar.

Kontakter

Anton Petersen, tlf. 60 49 05 85

Billeder

Anton Petersen midt i en af de blomsterstriber, som han har frembragt. Privatfoto
Anton Petersen midt i en af de blomsterstriber, som han har frembragt. Privatfoto
Download

Information om Hedeselskabet

Hedeselskabet
Hedeselskabet
Klostermarken 12
8800 Viborg

+45 87 28 11 33https://www.hedeselskabet.dk/

Om Ane og Edward Agerholms Legat

Legatet administreres af Hedeselskabet og har til formål at støtte flittige og dygtige bønder, der forstår at arbejde sig fremad. Legatet uddeles i portioner på 10.000 kr. eller mere.

Der er deadline 15. april 2023. Ansøgningsskema kan findes på Hedeselskabets hjemmeside: www.hedeselskabet.dk/vi-stoetter/legater

Om Hedeselskabet: Vi bygger en bæredygtig fremtid - med naturen som partner

Hedeselskabet, der blev grundlagt i 1866, er en forening med status som erhvervsdrivende fond. I Hedeselskabet og i vores forretningsområder arbejder vi for at modvirke og afbøde klimaforandringer ved at begrænse og kompensere CO2-udledning, erstatte CO2-tunge materialer med bæredygtige alternativer og gennem klimasikringsløsninger. Vi medvirker til at øge biodiversiteten og udvikler effektive løsninger til fuld udnyttelse af naturens knappe ressourcer og til genanvendelse.

Hedeselskabet ejer en række virksomheder og beskæftiger ca. 1.000 medarbejdere inkl. associerede selskaber og omsatte i 2021 for ca. 2,1 mia. kr. Læs mere på www.hedeselskabet.dk

Følg pressemeddelelser fra Hedeselskabet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedeselskabet

Hedeselskabet skabte gode resultater for natur og bundlinje i 202329.4.2024 19:00:27 CEST | Pressemeddelelse

2023 har været et godt år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 6 procent til 2,3 mia. kr. og en vækst på 23 procent i driftsresultatet til 86,5 mio. kr. – det bedste resultat i en årrække. For at styrke forretningen yderligere samles driftsselskaberne under et nyt navn - Dalgas. Hedeselskabet bevares som hovednavn.

Skovbruget lancerer ny kampagne: ”Takket være skoven”23.4.2024 08:02:47 CEST | Pressemeddelelse

I en ny kampagne vil skovbrugets parter sætte fokus på den nytte og værdi, Danmark har af et velfungerende og aktivt skovbrug. Det gælder i forhold til klimadagsordenen og den grønne omstilling, sikring af grundvand, reduktion af kvælstofudledning og fremme af natur og biodiversitet. Kampagnens centrale budskaber spiller direkte ind i regeringens ønske om at rejse yderligere 250.000 ha skov og de igangværende grønne trepartsforhandlinger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye