Forekomsten af type 2 diabetes stiger i hele verden, og WHO peger på vigtigheden af sundhedspolitiske tiltag og livsstilsændringer for at stoppe type 2 diabetes-epidemien, som forventes at omfatte 783 millioner mennesker i 2045.

Ernæring er vigtig ved forebyggelse og behandling af diabetes. Kosten kan reducere udsving i blodsukkerniveauet, reducere risikoen for komplikationer og forbedre livskvaliteten, men det kræver, at sundhedspersonale og patienter har adgang til evidensbaserede råd og vejledning om kost og diabetes. Derfor har Diabetes Nutrition Study Group (DNSG) under den Europæiske Diabetesforening (EASD) opdateret sine kostråd, så de baserer sig på den nyeste og samlede viden om kost og diabetes.

- De opdaterede guidelines bygger på systematiske reviews og meta-analyser, hvoraf de fleste er udarbejdet af 17 internationale ernærings- og diabetesforskere, siger professor Kjeld Hermansen fra Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Han er den eneste danske deltager i forskergruppen og medforfatter på tre af de meta-analyser, som de nye europæiske guidelines bygger på.

Spisevaner og diabetes
Forskergruppen anbefalinger kan sammenfattes til: Nordisk mad, middelhavsmad og vegetarmad. Forskerne anbefaler en kost, som indeholder mange fuldkornsprodukter, grøntsager, frugter, bælgfrugter, nødder, vegetabilske olier (oliven eller rapsolie), og at man holder igen med kød (især rødt og forarbejdet kød), sukkersødede drikke, alkohol, salt, sukker og raffinerede kornprodukter (fx hvidt brød og pasta).

Nordisk mad er rig på fuldkornsprodukter (især rug, byg og havre), bær, frugter (især æbler og pærer), grøntsager (især rodfrugter og kål), bælgfrugter, fisk, nødder og rapsolie samt fedtfattige mejeriprodukter. Rådene om nordisk kost ligger meget på linje med middelhavskosten, som dog benytter olivenolie som fedtkilde i stedet for rapsolie.

Professor Kjeld Hermansen medforfatter på en metaanalyse om nordisk kost til personer med diabetes, og den tyder på, at personer med diabetes eller i risiko for diabetes har fordel af at spise nordisk mad, som sænker kolesteroltallet og giver en lille men vigtig nedsættelse af risikoen for hjerte-kar-sygdom og diabetes.

Patienterne skal støttes
Det er svært at bedømme fødevarekvalitet, måltidernes energiindhold og kulhydratindhold, ligesom det er svært at ændre vaner og undgå yndlingsretter. Derfor er det vigtigt, at det sundhedsfaglige personale omsætter de evidensbaserede anbefalinger til praktisk anvendelige råd.

- Kosten har en stor betydning for sundhed, komplikationer og livskvalitet hos personer med diabetes. Men selv om man ved det, er det svært at lave adfærdsændringer i en travl hverdag. Interventioner, som går ud på at omsætte viden og attituder hos patienten til færdigheder og kompetencer, har vist sig at forbedre resultaterne af diabetesbehandlingen, siger Kjeld Hermansen.

- Det sundhedsfaglige personale skal derfor hjælpe patienten med at udvælge den kost, som flugter med patientens værdier, præferencer og behandlingsmål for at sikre, at patienten kan overholde kostanbefalingerne over lang tid. Alt der kan fremme eller forhindre overholdelsen skal overvejes, når man sammen med patienten skal beslutte det bedste kostvalg, siger Kjeld Hermansen.

Bæredygtighed og fødevarefremstilling
Diabetes Nutrition Study Group har udvidet anbefalingerne, så de ikke kun omfatter råd om kost og spisevaner, patientstøtte samt kost ved diabetesremission, men også bæredygtighed og fødevarefremstilling.

Forskerne advarer imod såkaldt ultra-forarbejdede fødevarer, som er forarbejdede og indeholder tilsætningsstoffer ud over, hvad der er nødvendigt for sikkerheden og holdbarheden af fødevarerne, og som derfor ikke længere ligner de oprindelige råvarer. Det gælder for eksempel sukkersødede drikkevarer, chokolade, slik, kyllingenuggets, pomfritter og chips. De kan have et højt energiindhold, indeholde sukker, salt og mættet fedt, mens de har lavt indhold af kostfibre, protein og mikronæringsstoffer.

- Vi anbefaler plantebaserede fødevarer, minimalt forarbejdede fødevarer samt begrænsede mængder sukker, salt og mættet fedt. Disse fødevarer vil både forbedre sundheden og have det mindste miljømæssige aftryk, siger Kjeld Hermansen.