Statsejede plejekreaturer kan sikre sjældne engfugle

Staten bør investere i kvæghold, så en ’hær af plejekreaturer’ kan sørge for at afgræsse de værdifulde enge og den natur, der er helt afhængig af dyrenes tunge tråd og appetit, hvis man skal undgå, at områderne gror til i tagrør eller tætte krat med ringe fugleliv og naturværdi. Også kreaturernes efterladenskaber giver levesteder til smådyr, som mange fugle lever af.

Hvis dyr fra lokale landmænd i fremtiden ikke længere må afgræsse arealerne, er det nødvendigt at finde en alternativ ordning. En oplagt mulighed er, at der opbygges en organisation, hvor Naturstyrelsen sikrer naturplejen i enge og lysåbne naturområder i kraft af lokale statsejede kvægbestande, der ikke nødvendigvis skal ende som fødevarer, men som udelukkende har til formål at sikre naturværdierne i de områder, som offentlige naturmyndigheder har en pligt til at pleje.

Det mener Dansk Ornitologisk Forening, DOF BirdLife efter at Naturstyrelsen i hele 2023 har forbudt græssende kvæg i 43 statsejede kystnære områder, hvor der er fundet rester af stoffet PFAS i vegetationen.

Græsningen er blevet forbudt i en perlerække af naturområder primært langs Den jyske Vestkyst og på Vestsjællands kyster. Godt 3.000 hektar statslige arealer er omfattet af forbuddet mod græsning.

Statskøer på græs i engnaturen

”Vi føler med de private landmænd, der nu med meget kort varsel må finde andre arealer til deres kreaturer, fordi Naturstyrelsen har annulleret forpagtningsaftalerne. Naturligvis skal man ikke tage chancer med fødevaresikkerheden, hvor der er fundet PFAS-forurening i områderne. Men naturplejen er altafgørende for engfugle og arter knyttet til lysåbne forhold og lav vegetation, og biodiversiteten og naturværdien forringes her uden afgræsning. Derfor skal der findes en ordning, så staten med sikkerhed har dyr til at græsse, og de dyr behøver ikke at være tiltænkt som menneskeføde. Deres primære funktion kan godt være naturpleje”, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.

Særligt områder som Agger Tange, Harboøre Tange, Vest Stadil Fjord og Skallingen ved Ho Bugt huser sjældne og sårbare engfugle, der primært yngler i områder, der i årtier har været afgræsset. Her vil forbuddet mod græssende dyr for alvor kunne aflæses på fuglelivet.

”Arter som engryle, stor kobbersneppe og brushane, der alle er truede danske ynglefugle, forsvinder, hvis en eng springer i tagrør. Uden græsning af kvæg går der ofte kun en enkelt vækstsæson, før rørskoven overtager scenen. Og en tør rørskov har kun begrænset værdi for fuglene. Bliver en eng først til rørskov, kan det blive kostbart at få engnaturen tilbage, fordi der ofte skal maskinel slåning til at bane vejen igen for engens græsser og de lysåbne forhold. Derfor er det en god investering kontinuerligt at have kreaturer til at klare opgaven med at holde naturtypen åben”, siger Egon Østergaard.

Plan for 2024 er altafgørende

Formanden for DOF BirdLife påpeger, at det i praksis kun er kreaturer, der egner sig til opgaven som naturplejere i områder med engfugle.

Heste kan godt bruges, men de er svære at skaffe i større antal, og så har de en tendens til at trampe flere jordrugende fugles reder ned end kreaturer. Får er heller ikke gode til enge, fordi de nedgræsser områderne for meget.

DOF BirdLife efterlyser flere analyser af PFAS-forureningens betydning for sundheden både blandt mennesker, fugle og dyr. Desuden opfordrer foreningen Naturstyrelsen til at komme med en plan for, hvad der skal ske i 2024 og fremover på de naturarealer, der i år vil være uden dyr.

”Situationen er rigtig træls i år, men det er vigtigt, at der til næste sæson udarbejdes en strategi med en prioritering, så vi får dyr til at græsse på de vigtigste engområder, der ellers mister deres betydning som internationalt vigtige levesteder for fuglene”, siger Egon Østergaard.

FAKTA OM PFAS:

PFAS er en fællesbetegnelse for en gruppe på flere end tusind syntetisk fremstillede flourstoffer, der er vand- og fedtskyende og svært nedbrydelige.

Kemikalierne har været brugt siden 1950’erne i blandt andet skum til brandslukning, fødevareemballage som pizzabakker, pommes frites-poser, tekstiler, tæpper, maling og i pesticider.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan der måles PFAS-flourstoffer i lave koncentrationer i blodet hos befolkninger overalt i verden.

Med andre ord er der rester af PFAS i bogstaveligt talt alle vores omgivelser.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at PFAS-forurening kan forårsage let leverpåvirkning, nedsat fødselsvægt, forhøjet kolesterol og nedsat antistofrespons i forbindelse med vaccination, primært hos børn.

Styrelsen påpeger, at der med den nuværende viden ikke er evidens for en højere kræftrisiko, hvis man har været udsat for PFAS-påvirkning.