Opdateret link - Det Kongelige Teater afslører sæson 2023/2024

Sæson 2023/2024 byder på Det Kongelige Teaters 275 års jubilæum, som fejres med Henri Nathansens klassiker Indenfor murene, der også tager på danmarkturné. Verdens ældste orkester, Det Kongelige Kapel, fylder 575 år, hvilket fejres med helt nye værker og koncerter med fokus på orkestret lange historie.
Opera
Den Kongelige Opera har premiere på en stjernespækket iscenesættelse af Wagners Tristan og Isolde. Kommende chefdirigent Marie Jacquot dirigerer Tjajkovskijs hit-opera Eugen Onegin, og mesterdirigenten Paolo Carignani står i spidsen for Puccinis Madame Butterfly, Händels Saul kan opleves i instruktørikonet Barrie Koskys overdådige brag af en forestilling, og den prisbelønnede, danske komponist Simon Steen Andersen tager Don Juan under kærlig behandling i et nyt værk.
Ballet
Balletten lægger ud med klassikeren La Bayadère og når så vidt omkring bl.a. til Wayne McGregors spritnye internationale mesterværk The Dante Project og vores nyeste udviklingstiltag for koreografiske talenter, Koreorama, hvor bl.a. solist Tara Schaufuss debuterer som koreograf på Gamle Scene. I april er der urpremiere på ballet-koncerten Under dybet sunget af Jeanett Albeck, iscenesat af Anja Behrens og - naturligvis - danset af Den Kongelige Ballet.
Skuespil
Skuespillets sæson åbner med Shakespeares Richard II i Staffan Valdemar Holms iscenesættelse. Skuespillets nye husinstruktør, Anna Balslev, indtager Store Scene med sin sanselige version af Molières Don Juan. Det Kongelige Skuespil er tilbage på Moesgaard Museum med den store udendørsforestilling Ragnarok, og ud over Indenfor murene sendes også forestillingerne Ikke noget pis! samt Man skulle nok have været der på turné.
Koncerter
Koncertsæsonen byder på fire symfonikoncerter, der alle markerer Det Kongelige Kapels 575 års jubilæum med musik fra de forskellige kunstarter, orkestret repertoire spænder over. Fire nye kammerværker ser også dagens lys, alle skrevet til Det Kongelige Kapels musikere. Ved Det Kongelige Teaters traditionsrige nytårkoncerter med Det Kongelige Kapel sørger Paolo Carignani, Kasper Holten og flere af Den Kongelige Operas solister for at stemningen er i top.
Musical
Årets store musical på det Kongelige Teater i sæson 2023/2024 er Skandinaviens største musicalhit, Som i himlen, der for første gang kan opleves i Danmark, får premiere i Operaen med et stjernespækket cast.
Det' for børn
Sæson 2023/2024 har også flere forestillinger målrettet børn og unge. I Skuespillet kan man opleve Ole Lund Kirkegaard-forestillingen Rødderne i hjørnehuset, der er baseret på en række af hans elskede børnebøger, samt opleve Thomas Bendixens iscenesættelse af Brødrene Løvehjerte. I Balletten er der repremiere på børneballetten Dansefeber, der bygger videre på det magiske univers i DRs julekalender fra 2020, Julefeber.
Digital sæsonbog
Det Kongelige Teater ser frem til en ny sæson og til både at spille på de københavnske scener og rundt i hele landet. Læs mere om forestillingerne og resten af sæson 2023/2024 i Det Kongelige Teaters online sæsonbog på dette link.
Det Kongelige Teaters skuespilchef Morten Kirkskov, operachef Elisabeth Linton, balletmester Nikolaj Hübbe og teaterchef Kasper Holten står naturligvis til rådighed for interviews i det omfang, det er muligt. Tag venligst fat i den presseansvarlige, hvis du ønsker at høre om muligheder for interview.
Nøgleord
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkAnnette Julie BergPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 40 86 00 03ajbe@kglteater.dkLouise PedersenPR- og presseansvarlig og intern kommunikation
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Vivaldi får operadebut på Det Kongelige Teater (ny med rettelse)14.4.2025 08:15:25 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde opfører Det Kongelige Teater en opera af Vivaldi. På scenen til operaen Griselda står stærke, internationale baroksolister ledsaget af barokensemblet Concerto Copenhagen. Operaen opføres på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.
Barrison-feberen smitter igen i nyskrevet, dansk musical11.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 1890'erne forførte og forargede fem danske søstre Europa med tvetydige sange, vovet dans og høj cigarføring – og blev symboler for en ny, kvindefrigørende tid. Nu vækker Det Kongelige Teater de skandaløse Barrison Sisters til live igen i et festfyrværkeri af en musical baseret på den virkelige historie om de banebrydende varietéstjerner, der brød grænserne for, hvad kvinder må.
Publikumsfavoritten Den glade enke 2.0 vender tilbage1.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Holten og Adam Prices anmelderroste gendigtning af Lehárs operette er en morsom og musikalsk kommentar til kulturlivets udfordringer – og nu kan den igen opleves i Operaen.
Solodanser med "varme, charme og værdighed"30.3.2025 00:14:31 CET | Pressemeddelelse
Silvia Selvini blev i aftes udnævnt til solodanser i Den kongelige Ballet.
Urpremiere på 'Marie-Antoinette' med pudret undergangsdekadence28.3.2025 10:27:12 CET | Pressemeddelelse
Undergangsdekadence og pudrede privilegier flyder sammen, når Regimentet, 12 unge scenekunstnere, nysgerrigt går i kødet på fænomenet Marie-Antoinette i nyskrevet dansk dramatik. For har vi lært at håndtere kriser eller kun os selv?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum