Udfordret klima og natur kalder på markant anderledes brug af Danmarks areal

Fremtidens arealanvendelse skal kunne mange ting på samme tid, og behovene overstiger den plads, der er til rådighed. Arealet er begrænset, og landskaberne er allerede i brug. I dag står arealanvendelsen for en tredjedel af de danske udledninger af drivhusgasser, og med 59 pct. af arealet afsat til landbrugsproduktion er Danmark blandt de fire lande i EU, hvor landbrugsproduktion fylder mest.
Det levner ikke meget plads til hverken natur eller rekreation. Danmark ligger i bunden i EU, når det kommer til at beskytte vores natur og biodiversitet. Mange arter er truede og på kun 2,3 pct. af det danske areal får naturen fred til at komme sig.
”Vores arealanvendelse er helt afgørende for, at vi lykkes med den grønne omstilling. Vi kan ikke fortsætte som hidtil uden hensyn til biodiversitet og med en så enorm påvirkning af klimaet. Vi bliver også nødt til at tage højde for, hvordan klimaforandringerne rammer Danmark. Derfor er der brug for en samlet arealstrategi, der gentænker vores tilgang til at bruge Danmarks begrænsede areal,” siger vicedirektør Jarl Krausing, CONCITO.
Rapporten lægger netop op til denne diskussion, der omfatter interesser indenfor sektorer som landbrug, skovbrug, industri og energi samt kommuner, regioner, stat og organisationer indenfor natur og biodiversitet.
Kampen om det danske areal er i fuld gang
Rapporten understreger, at kampen om det danske areal er i fuld gang. Vi skal bruge land til at etablere vindmøller og solceller og til ny infrastruktur til transport, lagring af CO2 og produktion af nye brændsler som fx PtX. Men vi skal også beskytte biodiversiteten bedre, klimatilpasse Danmark, og udvikle og omlægge landbrug og fødevareproduktionen.
Og så skal den menneskelige trivsel tænkes ind i arealanvendelsen. Adgang til naturen og rekreative områder er med til at styrke menneskers livskvalitet og udfoldelsesmuligheder.
”Samtidig er Danmark lavtliggende og fladt, og klimaforandringerne vil betyde at mange byer, infrastruktur og marker i fremtiden vil være mere udsat for periodevise oversvømmelser både fra oven og fra neden. Det skal vi kunne håndtere,” påpeger Jarl Krausing.
Arealerne skal også indfri en masse andre mål: Vores byer og erhvervsliv skal kunne udvikle sig. Vi skal producere tilstrækkeligt med mad og træ, og vi skal kunne få adgang til de nødvendige råstoffer i undergrunden. De mange forskellige hensyn kan ligge i konflikt med hinanden.
”Der kan hurtigt opstå kamp mellem de forskellige hensyn. Hvilket hensyn, der vinder kampen, kan være styret af tilfældigheder. Det skal vi undgå. Vi skal udnytte de synergier der utvivlsomt er, og vi skal kunne håndtere de dilemmaer, der rejser sig, på et oplyst grundlag. En sammenhængende strategi baseret på nationale principper kan hjælpe til at prioritere i de forskellige hensyn og sikre, at det er det mest prioriterede mål, der bliver løst,” siger Jarl Krausing.
Rapporten ’Danmarks Arealer – Danmarks Fremtid’ er den første i en række udgivelser. I de kommende to år vil CONCITO dykke dybere ned i emnet og bidrage til den fælles diskussion af visionen, der skaber grundlaget for en sammenhængende dansk arealstrategi.
Læs hele rapporten her
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkJarl KrausingInternational direktør CONCITO
Tlf:29896600jk@concito.dkBilleder

Information om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
CONCITO opfordrer nye byråd til at inddrage flere unge i den lokale klimahandling6.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når de nyvalgte byråd og kommunalbestyrelser nu for alvor tager fat på arbejdet, står de overfor en meget vigtig opgave: at omsætte ambitiøse klimaplaner til konkret handling i lokalsamfundene. Men én afgørende stemme fylder fortsat alt for lidt – de unges. En ny rapport fra CONCITO samler en række kommuners erfaringer og kommer med anbefalinger til god ungeinddragelse i klimaløsninger.
COP30 leverer fremgang i geopolitisk modvind – men momentum skal komme udefra22.11.2025 18:45:31 CET | Pressemeddelelse
Efter en hård klimakonference i geopolitikkens udfordrende skygge, viser den endelige aftale, at det multilaterale samarbejde stadig er på sporet. Brede koalitioner af lande fra hele verden krævede et gearskifte fra løfter til reel handling. Selvom aftalen ikke er perfekt, er den med til at sætte en politisk retning. Nu skal der yderligere fart på omstillingen i den virkelige verden, som allerede kører i et langt højere gear end COP-processen.
Nye tal: Klima er stadig afgørende for, hvordan danskerne stemmer15.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom krig, sikkerhed og forsvar i stigende grad præger den offentlige debat, fastholder vælgerne klima som et af de vigtigste temaer, når de sætter deres kryds. Den nye udgave af CONCITOs Klimabarometer viser, at klimapolitik fortsat ligger i top tre over de vigtigste emner for danskerne – kun overgået af sundhed og på niveau med forsvar.
KV 2025: Klimaet står også på stemmesedlen22.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. november går danskerne til stemmeurnerne ved kommunalvalget. Det er en oplagt mulighed for at sætte retningen for et grønnere og bedre Danmark. CONCITO har udpeget fem områder, hvor vælgerne kan kigge efter politikere, der vil handle lokalt og ambitiøst for klimaet.
Brøndby Kommune styrker grøn dannelse blandt børn og unge6.10.2025 09:58:12 CEST | Pressemeddelelse
Brøndby Kommune er ny samarbejdspartner i det landsdækkende projekt Den Grønne Rygrad, der vil styrke den praksisnære undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolerne i alle landets kommuner. Det nye samarbejde skal inspirere og give lærere og elever nye muligheder for at blive engageret i klima og bæredygtighed i undervisningen både på skolerne og i de eksterne læringsmiljøer i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum