Forsikrings- og pensionsbranchen: Arbejdsgiverne betaler større del af pensionen
Lønmodtagerne har netop stemt ’Ja’ til overenskomstaftalerne på FH/DA-området i den private sektor. Det betyder, at de kommende to års løn- og ansættelsesrammer er fastlagt for knap 600.000 fuldtidsansatte lønmodtagere. Udover forbedringer på fx løn og barsel, indeholder overenskomsterne også flere positive tiltag på pensionsområdet.
- Det har stor betydning både for pensionsopsparerne og for dansk økonomi, at arbejdsmarkedets parter også denne gang har haft fokus på betydningen af et stabilt pensionssystem. Og rigtig mange lønmodtagere vil fremover mærke i husholdningsbudgettet, at arbejdsgiverne betaler en større del af pensionsbidraget, så de selv skal betale mindre, siger Karina Ransby.
Overenskomstresultatet betyder, at arbejdsgiverne frem over betaler 10 pct. af pensionsbidraget, og lønmodtagerne kan nøjes med at betale 2 pct – hvor fordelingen før var henholdsvis 8 og 4 pct.
- Jo større pension den enkelte dansker har, jo bedre er mulighederne for et aktivt seniorliv. Men det gavner også de offentlige finanser, at vi sparer mere op selv og bliver mindre afhængige af offentlige ydelser, så alle vinder på en styrket pensionsopsparing, siger underdirektør Karina Ransby i F&P.
Der er særligt tre forbedringer for pensionsopsparerne:
Pensionsbidrag uændret, men ændret betaling
En del af lønstigningen for lønmodtagerne er udmøntet som en stigning i den del af pensionsindbetalingen, arbejdsgiverne betaler. Det betyder, at arbejdsgivers bidrag hæves med 2 procentpoint, og lønmodtagers bidrag reduceres med 2 procentpoint pr. 1. juni 2023. Det samlede bi-drag er uændret på 12 pct. af lønnen, men arbejdsgiverne skal fremover betale en større del af kagen.
Fritvalgskonto hæves
Frivalgskontoen (eller tilsvarende), som lønmodtagerne kan bruge til fritid, løn eller pension hæves med 2 procentpoint fra 1. marts 2024. Det betyder, at kontoen pr. 1. marts 2024 vil være på 9 pct. af lønnen, og at der derfor vil være yderligere muligheder for at sætte penge til side til pension.
ATP-bidraget vokser
Endelig hæves ATP-bidraget for første gang siden 2016. Fra 1. januar 2024 anbefaler DA og FH, at det samlede A-bidrag bliver 3.564 kr. om året, hvoraf medarbejderen betaler 1/3 af bidraget og arbejdsgiveren 2/3. Det er en stigning på 156 kr. for en fuldtidsansat.
Kontakter
Nicolai Schacke, 24 24 04 02 / nis@fogp.dk
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Kvinders barsel har meget lille betydning for deres pension21.7.2025 08:12:41 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse punkterer myten om, at kvinders barsel har betydning for deres pensionsopsparing. Selve barselsperioden har kun mindre betydning. Beslutningen om at gå ned i tid efter barsel har langt større betydning for kvinders pension.
Styrk cybersikkerheden for at sikre Danmarks samfundsrobusthed30.6.2025 09:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Vi ser ind i forsvarsinvesteringer for hundredvis af milliarder de kommende år. Men vi må ikke glemme vores nationale beredskab og samfundsrobusthed, mener F&P. Særligt på cyberområdet er Danmark udsat. Derfor spiller forsikrings- og pensionsbranchen ud med otte konkrete forslag til at styrke cybersikkerheden i Danmark.
F&P: Næste års finanslov skal sætte turbo på fremtidssikringen af Danmark25.6.2025 09:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Øget klimasikring, styrket velfærd, investeringer i konkurrenceevnen og en øget tryghed for danskerne er blandt de fokusområder, som F&P foreslår i nyt finanslovskatalog, der skal fungere som inspiration frem mod efterårets finanslovsforhandlinger.
F&P: Et opjusteret råderum giver nye muligheder23.6.2025 11:26:14 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriet har i dag opjusteret råderummet frem mod 2030 med 58 mia. kr. F&P mener, at regeringen bør prioritere klimasikring, forsvarsinvesteringer og den grønne omstilling for de nye milliarder.
De grønne pensionsinvesteringer stiger trods global usikkerhed23.6.2025 08:20:25 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling har fået det sværere, bl.a. efter den nye politiske agenda i USA. Alligevel er beholdningen af grønne investeringer hos den danske pensionsbranche øget det seneste år, viser ny opgørelse. Sammenlagt har branchen nu investeret 385 mia. kr. i grøn omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum