Freja Ejendomme

Hornbæk Hospital solgt til COPI Group, der vil udvikle badehotel i særklasse

Del
Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, satte den historiske ejendom i Hornbæk til salg i offentligt udbud i september 2022. Nu er den eftertragtede ejendom solgt til COPI Group, hvilket sker efter en længere budproces.
Visualisering af arkitekt, Jon Clausen, NVMBR Architects med et bud på hvordan Hornbæk Badehotel kan komme til at se ud. Kreditering: Jon Clausen/NVMBR ARCHITECTS
Visualisering af arkitekt, Jon Clausen, NVMBR Architects med et bud på hvordan Hornbæk Badehotel kan komme til at se ud. Kreditering: Jon Clausen/NVMBR ARCHITECTS

Freja Ejendomme satte den kendte ejendom ved havnen i Hornbæk til salg i offentligt udbud 2. september sidste år. Siden har der været en overvældende interesse fra en lang række interesserede investorer.

Undervejs i forløbet blev udbudsperioden forlænget fra den 15. november 2022 til den 31. januar 2023, da politikerne i Helsingør Kommunes By-, Plan- og Trafikudvalg i begyndelsen af oktober besluttede at arbejde videre med et nyt plangrundlag, hvor fokus rettes væk fra boliger og i stedet mod hoteldrift med en aktiv stueetage med publikumsorienterede funktioner.

Køber af Hornbæk Hospital er ejendomsudvikleren, COPI Group, som har mange års erfaring med renovering af historiske ejendomme, og her glæder man sig over handlen og ser frem til at igangsætte arbejdet med at transformere den ikoniske ejendom. Det fortæller Peter Julius Jensen, partner og investeringsdirektør i COPI: ”Vores vision er at bringe den ikoniske bygning tilbage til dens oprindelige udtryk og funktion som badehotel. Vi ønsker at skabe et badehotel, der kan fungere som frirum og pusterum for de lokale i området, samt turister fra ind- og udland. Projektet skal rumme et 5-stjernet badehotel med en aktiv og udadvendt stueplan med restaurant og spa-område. Projektet realiserer vi i samarbejde med en kendt og veletableret hoteloperatør. Vi ønsker, at hotellet skal bidrage til at binde Hornbæk by sammen med havnen og vandet samt skabe liv og aktivitet i området hele året rundt. Vi glæder os til at tage hul på arbejdet og ser frem til et positivt samarbejde med Helsingør Kommune.”

Ejendommen, som nu står over for en større transformation, blev opført i 1935 som Hornbæk Badehotel og lagde hus til Hornbækrevyen, der havde Stig Lommer som direktør. Siden midten af 1950erne har bygningen fungeret som hospital og i dag huser den Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader, som forventer at flytte til nye fysiske rammer ved Glostrup Hospital til sommer.

Hos Freja Ejendomme, som har solgt ejendommen, er der ligeledes glæde at spore: ”På trods af flere gode projekter fra de bydende teams, så er vi overbeviste om, at vi har valgt den helt rigtige køber til denne helt unikke ejendom. Vi håber, at COPI’s projekt i Hornbæk vil blive et attraktivt landmærke, som kan skabe stolthed og glæde, samt bidrage med nyt liv og aktivitet året rundt. Jeg glæder mig til at følge projektets realisering” fortæller Christina Jørgensen, adm. direktør i Freja Ejendomme.

Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune, ser ligeledes frem til at følge næste kapitel i en af kommunens mest omtalte ejendomme: ”Den smukke bygning er nærmest et vartegn for Hornbæk, og derfor er det vigtigt for os, at fremtiden for bygningen inddrager lokalsamfundet. På den baggrund tog vi i byrådet en principiel beslutning om, at det skal være hotel og publikumsorienterede aktiviteter. Det projekt der nu er lagt op til, vil uden tvivl være med til at løfte Hornbæk og komme hele kommunen til gavn, da vi får endnu et unikt sted at besøge i fremtiden,” siger borgmester Benedikte Kiær.

Hornbæk Hospital indeholder i dag 5.442 m² fordelt på 3-4 etager, tårn- og tagbygninger samt delvis udnyttet kælder. Der er i dag indrettet diverse konsultations- og behandlingsrum til patienter samt personalerum, lægekonsultationer, venterum, produktionskøkken m.m. I den vestlige ende af bygningen er der indrettet svømmehal med varmtvandsbassin til genoptræning og behandling af patienter samt dertilhørende omklædningsrum. På bagsiden af bygningen er der en stor udvendig tagterrasse ovenpå stueetagens store gymnastiksal.

EDC Erhverv Poul Erik Bech har forestået salget på vegne af Freja Ejendomme og hospitalet forbliver i drift indtil fraflytning senere i 2023.

Kontakter

Thomas Endelt Andersen, kommunikationskonsulent, Freja Ejendomme: tea@frejaejendomme.dk, tlf. 50705334


Peter Julius Jensen, Partner/Investeringsdirektør, COPI Group: pjj@copi.dk, tlf. 23282082


Jesper Tidemann, pressekontakt, Helsingør Kommune: jti12@helsingor.dk, tlf. 21935986

Billeder

Visualisering af arkitekt, Jon Clausen, NVMBR Architects med et bud på hvordan Hornbæk Badehotel kan komme til at se ud. Kreditering: Jon Clausen/NVMBR ARCHITECTS
Visualisering af arkitekt, Jon Clausen, NVMBR Architects med et bud på hvordan Hornbæk Badehotel kan komme til at se ud. Kreditering: Jon Clausen/NVMBR ARCHITECTS
Download
Luftfoto af Hornbæk Hospital. Fotokreditering: Esoft A/S
Luftfoto af Hornbæk Hospital. Fotokreditering: Esoft A/S
Download

Information om Freja Ejendomme

Freja Ejendomme
Freja Ejendomme
Gl. Kongevej 60
1850 Frederiksberg C

http://www.frejaejendomme.dk

Fakta om Freja Ejendomme:

Freja Ejendomme udvikler og sælger statens og regionernes ejendomme. Vores portefølje består af meget forskellige ejendomme fordelt på land og by over hele Danmark - bl.a. fængsler, fredede byhuse, sygehuse, kaserner og større udviklingsarealer. Vi belyser og udvikler ejendomme med fokus på at finde ny anvendelse til glæde for både fremtidige brugere og det omkringliggende lokalmiljø. Freja Ejendomme A/S er et aktieselskab ejet af den danske stat. Derfor betaler vi hvert år et udbytte tilbage til staten.

Følg pressemeddelelser fra Freja Ejendomme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Freja Ejendomme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye