Folkekirkens Nødhjælp

Ukraine: Det vil tage mindst 50 år at fjerne miner og anden ueksploderet ammunition

Del
Ingen ved hvornår krigen i Ukraine stopper. Men selv hvis den stoppede i dag, ville det tage mindst 50 år at rydde landet for miner og ueksploderet ammuntion, vurderer Folkekirkens Nødhjælp.

”Det er realiteten i Ukraine og i resten af verdens brændpunkter. Det går meget hurtigt med at forurene kæmpe landområder med miner og ueksploderet ammunition, men årtier at rydde op efter krigens grusomheder,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Folkekirkens Nødhjælp er til stede i Ukraine og har et stort fokus på oplysning og uddannelse om faren ved ueksploderet ammunition, miner og lureminer gemt på legepladser og i private hjem – og samarbejder med den ukrainske beredskabsstyrelse om at rydde miner. 

Folkekirkens Nødhjælps udsendte minerydningseksperter vurderer, at helt op til en tredjedel af Ukraines enorme landareal kan være forurenet med landminer og ueksploderet ammunition, men at 100.000 kvadratkilometer – 2,5 gange Danmarks samlede areal – med sikkerhed er forurenet. Og det vil tage mindst 50 år at rydde op, selv hvis man samler ALLE verdens rydningsressourcer i Ukraine.

”Vi er meget bekymrede for situationen i Ukraine. Der er ingen udsigt til, at krigen stopper, så forureningen bliver kun værre og værre og vil koste flere civile menneskeliv. Det er både byerne og store landbrugsområder, der er forurenet, og det påvirker prisen på hvede og madolie i hele verden,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Folkekirkens Nødhjælp rydder også miner i lande som Libanon, Syrien, Libyen, Sydsudan, Irak og DR Congo, hvor der også er meget store behov, men hvor donorbistanden ifølge generalsekretæren er aftagende. 

”Det internationale samfund og donorerne vender i stigende grad blikket mod Ukraine. Det går ud over vores humanitære indsatser i blandt andet det nordøstlige Syrien, hvor vi også har et stort minerydningsprogram - og oplever et enormt behov.”  

I det nordøstlige Syrien er det krigen mod Islamisk Stat, der har forurenet byer og landbrugsområder, og her er minerydningen også en forudsætning for at forbedre den humanitære situation og skabe udvikling.

”Verdenssamfundet må erkende, at der er store behov for hjælp og minerydning i Ukraine, men at det også gælder i resten af verden. Med den nuværende kapacitet, vil det tage mere end 1000 år at rydde hele verden for miner,” konstaterer Birgitte Qvist-Sørensen.

------------

Læs mere om Folkekirkens Nødhjælp og organisationens minerydningsindsatser her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Folkekirkens Nødhjælp er til stede i Ukraine og har et stort focus på oplysning og uddannelse om faren ved ueksploderet ammunition. Billedet er fra Bucha, Ukraine. Foto: Sofia Busk
Folkekirkens Nødhjælp er til stede i Ukraine og har et stort focus på oplysning og uddannelse om faren ved ueksploderet ammunition. Billedet er fra Bucha, Ukraine. Foto: Sofia Busk
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde

Klimamøde i København skal puste liv i klimakampen5.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I denne uge afholdes det årlige Copenhagen Climate Ministerial, hvor en række af verdens klimaministre drøfter klimapolitik i København. Som opvarmning mødes de med civilsamfundet hos Folkekirkens Nødhjælp. Ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, skal der pustes nyt liv i klimakampen, og han har bestemt ikke mistet håbet. ”Jeg håber, at ministrene får et godt møde i denne uge, hvor de også kan drøfte, hvordan verdens lande kan øge deres fokus på tilpasning, tab og skader, og de klimakatastrofer, som truer både vækst og udvikling. Forrige uges forårsmøder i Verdensbanken afslørede, at flere af verdens finansministre er ved at få øjnene op for, at der skal skaffes flere penge til klimatilpasning. Jo hurtigere klimatilpasningen sker, desto mindre er regningen i sidste ende. Den erkendelse er såre simpel og skal puste nyt liv i klimakampen, og det skal møderne i København bidrage til.” Et af de vigtige emner ved dette års Copenhagen Climate Ministerial er de nye nat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye