Forbundsformænd om tidlig pension: Ordningen virker som den skal
En ny NFA-undersøgelse viser, at en stor del af de lønmodtagere, der gør brug af retten til tidlig pension, ikke føler sig nedslidte.
Men det viser jo blot, at ordningen virker efter hensigten, fastslår forbundsformand for Dansk El-Forbund Benny Yssing.
– Formålet med tidlig pension er netop, at dem med de længste og hårdeste arbejdsliv kan trække sig, inden de er blevet syge eller slidt helt ned. Det er en fejl at tro, at tidlig pension er for dem, der allerede er slidt ned, siger han
De fire forbund, Dansk El-Forbund, Fødevareforbundet NNF, Blik- og Rørarbejderforbundet og Malerforbundet har helt fra begyndelsen været med til at presse på for, at retten til tidlig pension blev indført.
– Vores medlemmer er typisk kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og har fysisk hårdt arbejde. Derfor er tidlig pension en retfærdig ordning, der sikrer, at vores medlemmer også får mulighed for at have raske år som pensionister, siger Tonny Olsen, forbundsformand fra Malerforbundet.
Han og de andre forbundsformænd mener, det er ærgerligt, at formålet med ordningen bliver fordrejet i medierne og hos arbejdsgiverne.
– Formålet har aldrig været, at man skulle være nedslidt for få tidlig pension, det handler om at sikre en værdig tilbagetrækning. Det er det, vi fire forbund har kæmpet for i ’Alliancen for en værdig tilbagetrækning’ – og det er også det, den daværende regering lagde op til, siger Ole Wehlast fra Fødevareforbundet NNF og henviser til den daværende regerings forord i udspillet til ’tidlig pension’.
Henrik W. Petersen fra Blik- og Rørarbejderforbundet bakker op.
– Det er trist, at der tilsyneladende er folk, som mener, at man skal gå direkte fra arbejdspladsen til en sygeseng. Det er kun retfærdigt, at VVS’eren, som har knoklet, siden han var 16 år, kan trække sig lidt tidligere tilbage – inden hans krop står helt af. Så resten af tilværelsen ikke skal bruges på sygelejet, men kan tilbringes med børnebørn og fritidsinteresser.
Kontakter
Benny YssingForbundsformand
Tlf:20240353bys@def.dkLinks
Information om Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund er faglig fagforening for mere en 27.000 elektrikere og el-teknikere i Danmark. Forbundets formål er at samle alle, der arbejder inden for det el-tekniske område, i én faglig organisation. Vi arbejder hver dag for at forbedre arbejdsvilkårene ved at
- sikre alle overenskomst- eller aftaledækning
- sikre medindflydelse på arbejdspladsen
- sikre muligheden for kompetencegivende uddannelser
- sikre et godt arbejdsmiljø
- sikre medlemmernes interesser i samfundet
- sikre demokrati og solidaritet
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Penge skal komme fra et nystiftet fond
Data fra Google Maps sikrer elektriker 150.000 kroner19.3.2024 10:02:19 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af data fra Google Maps har Dansk El-Forbund i en faglig sag om køretimer og overtidsbetaling for rejsevejtid dokumenteret en elektrikers færden i firmabilen gennem tre et halvt år. Det har nu sikret elektrikeren en tilbagebetaling fra virksomheden på 150.000 kroner
Polsk elektriker: Migrantarbejdere i Danmark har usle kår31.1.2024 09:36:01 CET | Pressemeddelelse
Den polske elektriker Malgorzata Kosior søgte lykken i Danmark gennem et dansk-polsk vikarbureau. Efter fire år som vikar i den danske byggebranche kan hun fortælle om urimelige arbejds- og boligforhold og polske kolleger, der udfører arbejdsopgaver, som danske elektrikere ikke ville røre med en ildtang. Hendes oplevelser falder i tråd med resultaterne i ny forskningsrapport
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum