Danske virksomheder advarer mod halvering af kandidatuddannelser
30.3.2023 12:41:27 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

I et direkte brev til alle folketingspolitikere appellerer fire store virksomheder og IDA, politikerne til at rette fokus på, hvilken efterspørgsel erhvervslivet har, inden forhandlingerne om halveringen af kandidatuddannelserne for alvor går i gang.
Det er COWI, Novozymes, Microsoft og Siemens Gamesa, der sammen med IDA, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Engineer the Future er afsendere af brevet.
Fungerende formand for IDA Aske Nydam Guldberg frygter, et en halvering af kandidatuddannelserne på de tekniske og naturvidenskabelige område vil ende med en halv løsning, der ikke er efterspørgsel på.
”Rammer en halvering af kandidatuddannelsen de tekniske og naturvidenskabelige områder vil det betyde, at Danmark vil få mindre dygtige eksperter og specialister. Det vil gøre ondt på erhvervslivet, som har brug for, at kandidaterne kan det, de kan i dag. Vi er på det tekniske område i international konkurrence, og så går det ikke, at de danske specialister er dårligere uddannet end i udlandet,” siger Aske Nydam Guldberg.
Onsdag afleverede otte partiledere fra oppositionen et fælles brev til uddannelses- og forskningsministeren, hvor de opfordrer regeringen til stoppe planerne om at forkorte op mod halvdelen af kandidatuddannelserne med et år.
”Det vidner om, at der tydeligvis er behov for at lokalisere problemerne, inden man kaster sig over løsningerne. Går man ikke fornuftigt til værks, og lytter til blandt andet erhvervslivet, kan regningen ende med at blive meget dyr,” siger Aske Nydam Guldberg.
Han understreger at de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser udgør størstedelen af fundamentet i den danske vækstmotor, og kandidaternes ekspertviden er i høj grad en medvirkende faktor bag drivkraften i Danmarks position som videnssamfund.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
Klart ja til OK26 fra IDA’s medlemmer15.4.2026 08:32:42 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af IDA's offentligt ansatte medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster ved OK26.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


