Nyt horman kan forudsige, om man holder sit vægttab

Antallet af personer i Danmark med overvægt er stigende, og i dag gælder det godt halvdelen af danskerne. Rigtig mange, der gerne vil tabe sig, kommer i mål. Men den sværeste kamp begynder, når vægttabet skal holdes ved lige.
Nu viser nyt studie fra Københavns Universitet, at hormonet neurotensin måske spiller en vigtig rolle i at kunne forudsige, om man faktisk fastholder et vægttab.
Studiet, der er udkommet i tidsskriftet Metabolism, er et proof of concept-studie. Det betyder, at det er første gang man overhovedet beskriver, at hormonet spiller en rolle i såkaldt diæt-induceret vægttab hos mennesker, hvor man taber sig ved at indtage færre kalorier.
”Først undersøgte vi, hvad der sker hos mus med overvægt, når de taber sig. Her så vi et fald i neurotensin-udskillelsen. Herefter undersøgte vi det hos mennesker og så, at neurotensin også falder med et vægttab. Samtidig er der en højere frigivelse af neurotensin hos de mennesker, der senere vedligeholder vægttabet, end hos mennesker der tog på igen,” forklarer professor Signe Sørensen Torekov, der er sidsteforfatter til studiet og gruppeleder på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.
”Det kan hjælpe på forståelsen af, hvorfor nogle har større succes end andre med at vedligeholde et vægttab.”
Som andre appetithormoner bliver neurotensin frigivet i tarmen efter et måltid, og så bliver informationerne samlet i hjernen, der justerer, om man skal spise mere, eller om man er mæt.
I studiet havde deltagerne tabt sig i løbet af en 8-ugers lav-kalorie diæt. Her kunne forskerne se, at dem, som tabte sig yderligere i løbet af et år, frigav mere neurotensin end mennesker, som tog på igen efter vægttabet.
”Det er en spændende opdagelse. Man kunne spekulere i, at dem som tager på igen efter vægttab, simpelthen mangler den her appetithæmmende respons, som neurotensin tilsyneladende giver,” siger Signe Sørensen Torekov.
Lægemiddel har langtidsudsigter
Forskerne fik idéen til at undersøge neurotensins rolle i forbindelse med vægttab, da man efter en fedmeoperation frigiver mere neurotensin efter et måltid.
”Vi ved, at andre mave-tarmhormoner, som frigives i højere grad efter en fedmeoperation, er med til at forklare, hvorfor en fedmeoperation vedligeholder et stort vægttab. Men ingen har tidligere undersøgt neurotensins rolle i forbindelse med vægttab opnået ved diæt,” siger læge og ph.d.-studerende Joachim Holt, der er førsteforfatter til studiet.
Selvom man kan håbe, at det næste skridt er at designe et lægemiddel, der kan stimulere neurontensinfrigivelsen i hjernen eller tarmen, ligger det et godt stykke ude i fremtiden, forklarer Signe Sørensen Torekov.
”Det spændende ved at gå ind i de her appetitmarkører er også at finde ud af, hvordan vi mennesker responderer på en eventuel behandling. Da man fandt leptin, der er et meget vigtigt hormon for appetitregulering, opdagede man også, at det falder, når vi taber os. Så tænkte man, at man skulle give dem mere leptin, og så ville de tabe sig,” siger Signe Sørensen Torekov.
”Men det viste sig, at mennesker med svær overvægt, faktisk var leptinresistente. Det vil sige, at man ikke reagerer på hormonet. Vi ved endnu ikke, om det samme er gældende for neurotensin. Så der er stadig meget arbejde forude.”
Nøgleord
Kontakter
Professor MSO Signe Torekov
torekov@sund.ku.dk
+45 22 98 38 27
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder
Links
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Sådan gjorde forskerne
Først undersøgte de neurotensin i mus. Helt konkret studerede tarmen og hypothalamus i hjernen, hvor appetitkontrollen sidder, og hvor de målte neurotensin-niveauet i forhold til vægttab.
I det kliniske studie deltog 42 personer. De gennemgik en otte ugers lav-kalorie diæt og blev fulgt det næste et år med henblik på fastholde deres vægttabet.
Det nye studie er et såkaldt proof of concept-studie. Det betyder, at det er første gang, hormonet neurotensin bliver beskrevet i forhold til diæt-induceret vægttab hos mennesker. Studiet indikerer ligeledes, at neurotensin kan være vigtigt for vedligeholdelse af vægttab, og at man nu kan gå videre med at teste det i endnu større studier.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Flyvende dyr kan være nøglen til at bekæmpe næste pandemi28.3.2025 11:40:04 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse afslører de komplekse faktorer, der driver evolutionen af genomer. Data fra verdens største fuglegenom-database kan få betydning for forståelsen af, hvordan sygdomme tilpasser sig demografiske forhold eller klimaforhold,
Spis sundt midt i livet og øg chancerne for en sund alderdom25.3.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere har undersøgt sammenhængen mellem en sund alderdom og forskellige kostplaner. Særligt en plantebaseret kost med et begrænset indtag af sunde, animalske proteiner er associeret med en sund aldring.
Forskere slår alarm: Antibiotikaresistens kan spredes uforudsigeligt i naturen6.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at antibiotikaresistent DNA kan overleve på mineraloverflader som sandkorn or lerpartikler, hvilket kan føre til yderligere spredning af resistens til dyr og mennesker.
Danskerne er dårlige til at tale om sex: Her er forskningens råd til den gode samtale31.1.2025 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
I næste uge er det "Uge Sex": 24 procent af den danske befolkning har svært ved at tale om deres ønsker i soveværelset. Den manglende samtale er skidt for vores sexliv og livsglæde – men det kan der heldigvis rådes bod på, siger forsker.
Eske Willerslev opdagede, at to gram jord kan fortælle os, hvordan fortiden ser ud. Det kan vi bruge i fremtiden23.1.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Eske Willerslev fik som studerende idéen til at udvinde DNA direkte fra jorden. Det har ført til store videnskabelige gennembrud og etableringen af forskningsfeltet eDNA, der i dag får en af Danmark største videnskabelige anerkendelser, Villum Kann Rasmussens Årslegat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum