Elgiganten bliver nordisk partner for DreamHack

- Det er med stolthed og glæde vi nu kan afsløre, at vi har indgået et langvarigt partnerskab med DreamHack. Vi er mange i Elgiganten, der elsker DreamHack-festivalerne, og vi ønsker, at flere skal have mulighed for at besøge begivenhederne. DreamHack er et utroligt mødested, der skaber fællesskaber og glæde for mange, og vi ønsker at hjælpe med at udvikle det endnu mere, siger Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten i Danmark.
Partnerskabet mellem DreamHack og Elgiganten er et samarbejde på mange forskellige niveauer. Elgiganten bliver blandt andet den primære partner til Northern League of Legends Championship (NLC), Nordeuropas højeste liga i League of Legends, der starter i juni. På festivalerne vil DreamStore blive udvidet og opgraderet for at give besøgende en endnu bedre oplevelse. Derudover tilbydes endnu mere underholdning end før.
- Partnerskabet med Elgiganten vil ikke kun betyde, at vores besøgende bliver behandlet med en fantastisk oplevelse på festivalerne. Det giver os også muligheden for at vokse ved at få DreamHack ind i Elgiganten-varehuse i Norden. En spændende mulighed for både os og vores fans, siger Marcus Lindmark, co-CEO hos DreamHack.
For at gøre oplevelsen mere tilgængelig, sælges både DreamHack-billetter og DreamHack-merchandise i Elgigantens varehuse i Norden og online. Hvis der er efterspørgsel, vil der også være busrejser til og fra DreamHacks festivaler i Jönköping fra Elgiganten-varehuse.
- Jeg ser store muligheder i vores partnerskab med DreamHack. Frem for alt kan vi styrke hinanden og skabe et naturligt mødested for alle gaming-entusiaster året rundt. Vi i Elgiganten tror stærkt på butiksoplevelsen, og dette giver os muligheden for at bringe vores gaming-koncept til nye højder, siger Peder Stedal, administrerende direktør for Elgiganten.
Partnerskabet er ikke mindst interessant for gaming-interesserede medarbejdere i Elgiganten. De får nemlig gratis adgang til DreamHack-festivalerne Summer og Winter. Derudover vil en intern rekrutteringsproces også give medarbejderne mulighed for at komme til DreamHack og repræsentere Elgiganten under hele begivenheden.
OM DREAMHACK
DreamHack skaber underholdning til en digital generation. DreamHack blev grundlagt i 1994 som et lan-party, men har gennem de sidste 25 år udviklet sig til en digital festival for unge i Europa og Nordamerika. DreamHack-festivalerne tilbyder sport i flere grene, live-musik, udstillinger, kreative konkurrencer, lan-party, cosplay og meget mere. DreamHack er en pioner inden for esport og er fortsat en af verdens største producenter af esports-indhold.
Millioner af seere følger DreamHacks udsendelser hvert år. I 2019 gæstede mere end 345.000 besøgende DreamHack.
Mere information findes på dreamhack.com. DreamHack er en del af det førende digitale underholdningsfirma MTG. Mere information på mtg.com.
OM ELGIGANTEN
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt på 38 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk. Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2018/19 for i alt 6,2 milliarder danske kroner.
I de senere år har gaming været et af selskabets største fokusområder. Der er blandt andet investeret i et helt nyt butikskoncept kaldet Gaming 3.0. Det nye butiksområde er bygget med kunden i fokus og har blandt andet større udvalg, nye produktgrupper og som kunde har man mulighed for at teste produkterne før køb.
Mere information: www.elgiganten.dk/gaming
Nøgleord
Kontakter
Ditte Opstrup Andersen
Kommunikationschef
PR & Kommunikation
ditte.opstrup.andersen@giganten.dk
+4527614057
Billeder
Information om Elgiganten A/S
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt på 38 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.
Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2018/19 for i alt 6,2 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2018/19 omsatte for 38,3 milliarder norske kroner.
Der er i Norden i alt 425 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone.
Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Elgiganten bliver hovedpartner på Gamebox Festival 202514.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når dørene den 25. til 27. april åbnes til Gamebox Festival i MCH Messecenter Herning, vil det være med Elgiganten som hovedpartner. Den førende elektronikgigant indtager en markant rolle til Danmarks største gamingevent med bl.a. en 500 kvadratmeter stor butik, eksklusive messetilbud, populære giveaways og meet ’n’ greet med kendte spillere.
Elgiganten og LEGO indgår samarbejde9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten udvider sit sortiment ved at indgå et nyt samarbejde med LEGO, der bringer det ikoniske brand ind i kædens varehuse og onlinebutik. Med denne udvidelse bliver det endnu lettere for kunderne at finde deres yndlingsprodukter ét sted – uanset om det gælder elektronik, gaming eller kreativ leg.
Elgiganten holder kæmpe åbningsfest i Nyborg den 11. april31.3.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten er klar til åbningen af varehus nr. 49 i Nyborg. Det fejres med en åbningsfest fredag d. 11. april kl. 7, hvor Borgmester Kenneth Muhs vil hjælpe med at klippe snoren og byde kunderne indenfor i det nye varehus.
Elgiganten hjælper danskerne med tekniske udfordringer24.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I uge 10 og 11 afholder Elgiganten 'Support-uger’, hvor du kan besøge dit lokale varehus og få gratis teknisk support eller hjælp til at udnytte dit produkt bedre.
Elgiganten lancerer nyt koncept og satser stort på ”byg-selv”-computere3.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med konceptet Elgiganten Build tager Elgiganten nu endnu et skridt i kampen om gamerne. Konceptet skal give kunderne flere muligheder for at konfigurere og bygge deres egne computere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum