København bliver Elgigantens nye skandinaviske hovedkvarter for kundeservice
24.1.2017 09:52:00 CET | Elgiganten A/S | Pressemeddelelse
Elkjøp Nordic, der står bag Elgiganten, har valgt at placere et nyt stort skandinavisk kundecenter i København.
”København bliver nu hovedkvarteret for kundeservice i vores koncern, og det nye topmoderne kundecenter skal hjælpe vores kunder i både Danmark, Sverige og Norge, ” siger Jaan Ivar Semlitsch, CEO for Elkjøp Nordic.
Også Elgigantens danske direktør, Peder Stedal, er glad for at kunne præsentere planerne for det nye fælles kundecenter, der skal hjælpe kunder over hele Skandinavien.
”På det nye store kundecenter her i København vil både danske, norske og svenske medarbejdere besvare henvendelser fra kunderne i alle de skandinaviske lande, siger Peder Stedal.
Større tilgængelighed giver bedre kundeservice
Udover et spritnyt kontor med tilhørende state-of-the-art faciliteter til de omtrent 300 medarbejdere der skal sidde i Ørestad i København, så giver sammenlægningen af de tre skandinaviske kontorer også synergieffekter, der betyder, at kundeservicen kan være endnu mere tilgængelig for kunderne - uden at øge omkostningerne.
”Det nye fælles kundecenter i København betyder, at vi kan tilbyde kunderne mere end før – og stadig holde vores omkostninger i ro, ” siger Peder Stedal og fortsætter: ”Vores branche oplever benhård konkurrence og et prispres uden lige. Kun de aktører, der formår at drive forretningen effektivt og holde omkostningerne nede, overlever. Så enkelt, og så brutalt, er det faktisk, ” siger Peder Stedal.
”Det er et benhårdt marked, og det kommer selvfølgelig kunderne til gode i form af utrolig lave priser på elektronik, ” siger Peder Stedal.
Nøgleord
Kontakter
Ditte Opstrup Andersen
Kommunikationschef
PR & Kommunikation
ditte.opstrup.andersen@giganten.dk
+4527614057
Information om Elgiganten A/S
Elgiganten er en af Danmarks førende varehuskæder indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.000 medarbejdere fordelt på 40 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.
Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2015/16 for i alt 5,5 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2015/16 omsatte for 33,1 milliarder norske kroner.
Der er i Norden i alt 425 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone
Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
5 produkter der gør forårsrengøringen nemmere26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Foråret er over os, og for mange danskere betyder det tid til den årlige hovedrengøring. Hos Elgiganten mærker man i stigende grad en ændring i forbrugernes tilgang til rengøring: Det skal være hurtigere, nemmere og med færre kemikalier – uden at gå på kompromis med effektiviteten.
Premium-LEGO® udsolgt på ét døgn24.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Da LEGO® åbnede forudbestillingen af sit nye premiumsæt med Pokémon™, var det udsolgt på under ét døgn – på trods af en pris på 5.299 kroner. På fredag åbner Elgiganten for forudbestillingen af det eftertragtede sæt med Venusaur, Charizard og Blastoise.
Elgiganten vil mindske den digitale kløft og styrke familiebånd på tværs af generationer5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elgiganten har i samarbejde med YouGov udført en undersøgelse, som fortæller at 25 % af danskerne ville have mere kontakt med familiemedlemmer over 75 år, hvis de var mere digitale. Samtidig svarer næsten en tredjedel af danskerne, at de er bekymrede for, om de kan følge med den teknologiske udvikling - tallene peger derfor på en digital kløft, som Elgiganten gerne vil modarbejde gennem bl.a. Support-uger.
Elgiganten lancerer ’Elretur’ - et pantsystem for elektronik3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan Elgigantens kunder indlevere udtjent elektronik og få gavekort eller rabat på deres næste køb. Med Elretur tager elektronikgiganten næste skridt for at engagere danskerne til at genanvende gammel og udtjent elektronik.
LEGO®-feberen når nye højder: unik McLaren F1-racer kan opleves i Aalborg26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elgiganten oplever, at efterspørgslen på LEGO-sæt er større end nogensinde, og danskerne har inden for de seneste seks måneder for alvor fået øjnene op for, at LEGO® er blevet en fast del af sortimentet hos Elgiganten. Især serier som Botanicals, Technic og Speed Champions er blandt de mest populære. Midt i denne LEGO-bølge skiller en helt særlig oplevelse sig ud: Lige nu og frem til den 4. april udstiller Elgiganten Aalborg en fuldt kørbar 1:1 LEGO® McLaren Formel 1-racer, som blev kørt af Lando Norris ved Miami Grand Prix i 2025 – kom forbi varehuset og oplev den.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
