Nyt anlæg i Aalborg Zoo dedikeres til Madagaskars unikke dyreliv
30.3.2023 07:00:00 CEST | Aalborg Zoo | Pressemeddelelse

Gæster i Aalborg Zoo kan snart komme helt tæt på Madagaskars forunderlige dyreliv. I et stort område i haven præsenteres både pattedyr og fugle fra den tropiske ø, og der bliver særligt fokus på lemurer. I et nyindrettet anlæg, der skal huse flere forskellige lemur-arter, kan publikum endda gå indenfor, så de kan opleve dyrene på nærmeste hold.
I det nye lemuranlæg får de livlige aber optimale betingelser for naturlig adfærd. Der bliver rigelige klatremuligheder og steder, hvor de kan søge i højden, og anlægget indrettes, så lemurerne kan søge både læ og skygge, men også med gode solpladser, for lemurer elsker at solbade.
- Vores dyr fungerer som ambassadører for deres vilde slægtninge i naturen, og det nye Madagaskarområde skal medvirke til formidling af det spændende dyreliv på øen såvel som de trusler øens dyr er udsatte for. Derfor er det vigtigt, at dyrene har et naturtro miljø, der giver publikum et indblik i deres adfærd og levevis i naturen, siger Henrik Vesterskov Johansen, direktør i Aalborg Zoo.
Anlægget opføres med støtte fra Melsen Fonden, der som et af sine fire overordnede formål støtter forbedring af dyrs forhold. Fonden har bevilget fire millioner kroner til projektet og dermed gjort det muligt for Aalborg Zoo at opføre det nye anlæg.
- Melsen Fonden har ved sin bevilling lagt vægt på, at projektet har høj fokus på dyrenes naturlige adfærd og deres generelle velfærd samt Aalborg Zoo’s deltagelse i anerkendte og etablerede netværk, udtaler Anker Laden-Andersen.
Madagaskars dyre- og planteliv ligner intet andet sted på jorden. For omkring 88 millioner år siden blev øen adskilt fra det afrikanske kontinent, og den efterfølgende isolation har betydet, at 80% af Madagaskars pattedyr kun findes her, det samme gælder for øens planteliv.
- Arbejdet med naturbevaring er vores vigtigste og fornemste opgave i Aalborg Zoo, og derfor har det længe været et ønske at kunne præsentere et samlet område med dyr fra dette helt særlige sted på jorden. Madagaskar er et hotspot for biodiversitet – og det vil vi gerne afspejle i haven, siger Henrik Vesterskov Johansen.
Projekteringen af Madagaskarområdet er i fuld gang, og efter planen står det klar til publikum i sommeren 2023. Udover flere lemurarter som sort lemur, kattalemur og den lille bambuslemur, der alle er truede arter, vil man i en stor voliere kunne opleve en del af Madagaskars spændende fuglearter.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Vesterskov JohansenDirektør/CEO
Tlf:96312929Tlf:+45 4057 2324hj@aalborgzoo.dkBilleder
Information om Aalborg Zoo
I Aalborg Zoo er der aldrig to dage der er ens. Vores grønne oase midt i Aalborg er åben året rundt og byder uanset årstid på vildt fascinerende oplevelser.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Ud af huset med den vildeste skole i Nordylland27.1.2026 13:00:51 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Zoos Skoletjeneste rykker ud til skoler og institutioner i 2026
Zoo skal have ny direktør og ny formand12.12.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Aalborg Zoo og administrerende direktør Henrik Vesterskov Johansen har aftalt, at han fratræder med udgangen af december 2025. Det samme gør bestyrelsesformand Steen Royberg, der sidste år meddelte bestyrelsen, at 2025 ville blive hans sidste som formand.
Største investering siden Jul i Zoo begyndte12.11.2025 14:30:00 CET | Aktuelt
Aalborg Zoo præsenterer Nordjyllands største lys-mapping på savannestalden Når mørket falder på, tændes millioner af lys, og Aalborg Zoo forvandles til Nordjyllands største juleunivers. Jul i Zoo, som i år åbner d. 21. november, er på få år blevet en fast tradition for tusindvis af gæster, og i 2025 hæver haven ambitionsniveauet med de største investeringer siden begyndelsen.
Godt nyt til alle kaffeelskere:12.6.2025 13:54:57 CEST | Pressemeddelelse
Nyt cafékoncept med Starbucks®-kaffe er åbnet i Aalborg Zoo
Orangutangfødsel i Aalborg Zoo2.6.2025 13:40:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag morgen mødte dyrepasserne ind til et længe ventet og rørende syn i Aalborg Zoos orangutanganlæg: Orangutangen Ruti havde født en lille unge, der stadig lå våd og ny i græsset med moderkagen ved siden af sig. Et nyt liv – og begyndelsen på nogle af de mest nervepirrende og gribende dage i zoo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

