Hjørring Kommune nytænker sundhedsvisionen

Budskabet ”Sammen om livet” er både overskriften og hovedbudskabet i kommunens nye sundhedspolitik, der netop er vedtaget af byrådet d. 29. marts. Med overskriften sættes fokus på, at sundhed er noget, vi skaber i fællesskab med de mennesker, vi omgiver os med hele livet. Den nye sundhedspolitik er derfor en invitation til borgere, erhvervs- og foreningsliv, uddannelsesinstitutioner m.fl. om at være sammen om handlinger for sundheden i Hjørring Kommune.
"Sundhed er noget, der sker dér, hvor vi lever vores liv hver dag – i skolen, på arbejdspladsen, i fodboldklubben. Vi kan ikke skabe sundhed fra et skrivebord. Derfor rækker vi ud til hverdagens fællesskaber. Det er dér, vi skal lykkes med at skabe sundhed og trivsel”, siger Claus Mørkbak Højrup, formand for Det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed i Hjørring Kommune.
Arbejdet med den nye sundhedspolitik blev kickstartet med en sundhedskonference tilbage i juni 2022, hvor Det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed havde inviteret en lang række forskellige aktører. Her deltog fx repræsentanter fra erhvervslivet, foreningslivet, sundhedsvæsenet og uddannelsesinstitutioner. Målet for konferencen var at sætte fælles visioner og retning for sundhedsarbejdet i kommunen.
Konferencen har sat et tydeligt aftryk i sundhedspolitikken. Her ses vigtigheden af et stærkt samarbejde på tværs af alle områder i kommunen og uden for den kommunale organisation. Det understreger, at sundhed handler om mere end dét, der kan måles og vejes. Den nye sundhedspolitik bygger på en forståelse af, at sundhed handler om at trives mentalt, socialt og fysisk, om generelt velvære og om at opleve et liv i balance med stærke fællesskaber. Alle borgere i Hjørring Kommune er tænkt ind i ”Sammen om livet” og der vil være et særligt fokus på børn, unge og mennesker med en kronisk sygdom.
”Det har været essentielt for os at skabe sundhedspolitikken i et samarbejde, hvor sundheden tænkes sammen med både natur, kultur, fritidsliv, uddannelse og arbejde. Når vi tænker sundhedsfremme, skal vi for eksempel tænke på, hvordan vi kan skabe plads til frirum i naturen, bruge kultur og sikre mulighederne for, at folk kan deltage i foreningsliv og udviklende fællesskaber”, udtaler Claus Mørkbak Højrup.
Det tværfaglige samarbejde omkring sundhedspolitikken fortsætter, hvor de forskellige fagudvalg i byrådet inden længe vil igangsætte arbejdet med at omsætte politikken til konkrete handleplaner for, hvordan sundhed kan indarbejdes som et fokus inden for de forskellige fagområder.
”Det er visionen, at arbejdet med sundhed skal være dynamisk og udvikle sig i takt med de inputs og idéer, der opstår – både inden for og uden for den kommunale organisation”, udtaler Claus Mørkbak Højrup.
Du kan læse mere om den nye sundhedspoltik "Sammen om livet" her: www.hjoerring.dk/sammenomlivet
Nøgleord
Kontakter
Medlemmer af Det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed:
Formand, Claus Mørkbak Højrup (V), formand for Sundheds, Ældre- og Handicapudvalget, tlf. 30 54 76 43
Næstformand, Mette Jensen (C), næstformand for Sundheds, Ældre- og Handicapudvalget og medlem af Økonomiudvalget, tlf. 41 93 77 47
Gry Bruun Nielsen (B), formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget og medlem af Økonomiudvalget, tlf. 41 93 77 51
Stefan Karlborg (V), næstformand for Arbejdsmarkeds–, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, tlf. 41 93 77 52
Per Møller (C), formand for Arbejdsmarkeds –, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget og næstformand for Økonomiudvalget, tlf. 40 81 65 31
Søren Homann (C), formand for Teknik- og Miljøudvalget, tlf. 41 93 77 49
Sundheds- og Ældrechef i Hjørring Kommune, Lone Iversen, tlf. 72 33 50 21
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Nyt byråd i Hjørring Kommune er konstitueret5.12.2025 10:31:27 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommunes byråd for perioden 2026-2029 har fordelt borgmesterposten, viceborgmesterposter samt pladserne i Økonomiudvalget og de stående udvalg.
Hjørring Kommune styrker indsatsen for unge med anbringelsesbaggrund – nyt rådgivnings- og netværkssted åbner26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune tager et vigtigt skridt for at sikre bedre muligheder for unge med anbringelsesbaggrund. Med støtte fra Det Obelske Familiefond åbner vi nu The Promise – et nyt rådgivnings- og netværkssted, der skal give unge en stærkere overgang til voksenlivet.
Grøn Trepart: Omlægningsplanen på plads i landets nordligste trepart31.10.2025 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et godt og konstruktivt samarbejde kan den lokale trepart Nordlige Kattegat og Skagerrak nu sætte punktum for sit arbejde med den første version af omlægningsplanen.
Budgetforlig 2026-2029: Ansvarlighed – og fokus på frivillighed og fællesskaber22.9.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Hjørring Kommunes byråd er blevet enige om et ansvarligt budget for perioden 2026-2029.
Korrektion - tidspunkterne for dialogmøder i Hjørring Trepart er ændret12.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forhold til tidligere udsendt pressemeddelelse den 1. juli 2025 er mødetidspunkterne for de fire dialogmøder ændret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

