Region Hovedstaden stikker den sidste pind i halsen

Den 31. marts 2023 klokken 15.00 er det sidste mulighed for at blive PCR-testet i et af Region Hovedstadens covid-19-testcentre.
Siden foråret 2020 har vi i regionen lavet 24 mio. PCR-test i de officielle testcentre og gennemført 185.000 podninger ved smitteudbrud på plejehjem, bosteder og ved hjemmebesøg hos borgere, som ikke har haft mulighed for at besøge testcentrene.
Det er Region Hovedstadens Akutberedskab som i samarbejde med en lang række myndigheder og de 29 kommuner i regionen har stået for den store testindsats.
”Det har været et stort samarbejde, som har vist, hvad man kan udrette, når mange personer, myndigheder, kommuner og sundhedsvæsenet går sammen om at løfte en fælles opgave. 24 mio. PCR-test er jo et vildt antal, når man tænker over det. Det har kun været muligt, fordi alle de involverede er gået konstruktivt til opgaven med fuldt fokus på at finde løsninger og få det til at ske,” fortæller Pernille Lohse, chef for Testcenter Danmark i Region Hovedstaden.
Et stort samarbejde på tværs af erfaringer og faggrupper
I de mest travle perioder, hvor mange borgere skulle testes, var der op mod 2.000 ansatte i testcentrene, og samarbejdet på tværs af professioner og faglige baggrunde, er en særlig positiv oplevelse, som Pernille Lohse vil huske tilbage på.
”Vi har været en stor samling mennesker fra mange forskellige professioner og faggrupper, som har bragt forskellige erfaringer og kompetencer ind i samarbejdet, som har givet indsatsen nye måder at gribe arbejdet an på. Jeg vil gerne takke alle involverede for deres enorme indsats og engagement. Det har været en stor oplevelse at få lov at arbejde med så mange og så dedikerede medarbejdere, og uden alles enorme indsats og engagement havde vi ikke løst denne store opgave”.
I alt har Region Hovedstaden haft syv store testcentre og derudover mindre satellitteststeder i de 29 kommuner i Regionen Hovedstaden. De sidste to testcentre, som lukker ned på fredag, ligger i Valby og på Bornholm.
Når centrene er lukket, vil det kun være muligt at blive PCR-testet af det offentlige sundhedsvæsen, såfremt en læge vurderer, at det er nødvendigt. Skal du bruge en PCR-test i forbindelse med eksempelvis en rejse, skal du forbi de private udbydere af test.
Læs mere her: https://www.regionh.dk/Sundhed/Coronavirus/Sider/default.aspx
For yderligere information kontakt:
- Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588
Billeder

Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
Virtuel virkelighed giver nyt håb til patienter med stemmehøring3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning publiceret i The Lancet Psychiatry viser markant effekt af ny VR-behandling. Studiet dokumenterer, at patienter med skizofreni oplever mindre stemmehøring en ved almindelig behandling.
Amager og Hvidovre Hospital orienterer borgere om manglende opfølgning på undersøgelse1.7.2025 13:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalet har konstateret, at der i forbindelse med specifikke typer af skanninger - primært af hjertet - ikke er sket en korrekt opfølgning på bifund ved undersøgelsen. Fejlen kan betyde, at tidlige tegn på sygdom, primært i lungerne, ikke er blevet opdaget. Hospitalet er i gang med at gennemgå ca. 800 skanninger, og det ventes at omkring 20 patienter skal indkaldes til nærmere undersøgelse.
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum