Påskeferie i Paris? Vær forberedt på demonstrationer
29.3.2023 07:00:00 CEST | SOS International | Pressemeddelelse

Påskeferien er en oplagt mulighed for en storbyferie. Har du planlagt en rejse til Paris, er det værd at være opmærksom på, at protesterne mod en stor pensionsreform har betydet demonstrationer og uroligheder i en række større franske byer.
Udenrigsministeriets rejsevejledninger er opdateret med en opfordring til at holde afstand til større demonstrationer, da de kan udvikle sig voldsomt.
Også hos SOS International, der leverer rejseassistance på vegne af en række forsikringsselskaber, opfordres rejsende til at holde afstand og undgå involvering:
- Paris er generelt en sikker by at færdes i, men man skal ikke negligere, at demonstrationerne kan udvikle sig voldsomt, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør for Travelcare, SOS International.
Protesterne mod en pensionsreform har i løbet af foråret udviklet sig til en større indenrigspolitisk krise, hvor politi og demonstranter jævnligt har sammenstød i Paris og andre store franske byer.
Udover at holde afstand til demonstrationer og optøjer, er det vigtigt at følge myndighedernes anvisninger og holde sig orienteret om lokale forhold via lokale medier:
- Det er usikkert, hvordan situationen udvikler sig, men vi ved, at strejker og demonstrationer ofte påvirker transport og den kollektive trafik, så det er en god ide at holde sig informeret via de lokale medier, siger Karin Tranberg.
Gode råd ved demonstrationer:
- Hold dig opdateret på det land, du besøger via Udenrigsministeriets rejsevejledninger
- Hold afstand til demonstrationer
- Havner du mod din vilje i en demonstration, bør du bevæge dig ud mod siderne og væk fra forreste del af demonstrationen (hvor der er risiko for konfrontation med politiet)
- Generelt skal du forsøge at komme helt væk fra området i stedet for at gå ind i butikker langs gaden, da du kan risikere at blive fanget derinde
- Søg indenfor, hvis der er en umiddelbar trussel udenfor (f.eks. ved skarpe skud, stenkast, tåregas, voldsomme sammenstød eller lignende)
- Hold dig opdateret om den aktuelle situation via lokale myndigheder, nyhedsmedier (f.eks. RFI eller France24) og dit rejsebureau. Du bør altid følge de lokale myndigheders anbefalinger
- Tilmeld dig Udenrigsministeriets danskerliste
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder

Links
Information om SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance, vejhjælp samt sundhedsløsninger. SOS International sikrer værdikæden på vegne af kunderne som en trusted partner ved at have fokus på den optimale slutbrugeroplevelse samt øje for de samlede omkostninger. Som en trusted partner er kvalitet og compliance endvidere nøgleparametre.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 11 af de største forsikringsselskaber i Norden. SOS International har en sagsvolumen, der placerer virksomheden som en af de største assistanceorganisationer i Norden.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Skal campingvognen ud at rulle i påsken? Her er tjeklisten26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Påskeferien markerer starten på camping-sæsonen for tusindvis af danskere – men mange risikerer forsinkelser og problemer på vejen, hvis vognen ikke bliver tjekket ordentligt efter vinterpausen.
SOS International styrker bundlinjen efter flere års transformation18.3.2026 14:25:06 CET | Pressemeddelelse
SOS International leverede i 2025 det bedste resultat i virksomhedens 64-årige historie med et overskud før skat på 92 mio. kr. Det er en forbedring på 36 mio. kr. i forhold til året før og resultatet af flere års målrettet styrkelse af assistanceselskabet.
1.300 skader sidste år: Er du klar til skiferien?5.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
SOS International forventer travlhed i vinterferien. Sidste år hjalp SOS International 1.300 danskere, der kom til skade på ski – særligt unge og 50+.
Danskere kører mod sneen: Sådan undgår du uheld og nedbrud på vinterferien4.2.2026 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere kører i de kommende uger på vinterferie i bil. Her får du SOS Internationals bedste råd til at undgå uheld og nedbrud på turen.
Er din bil køreklar til snevejr?19.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er for alvor på vej til Danmark med prognoser, der forventer sne og slud onsdag og torsdag. Har du ikke fået vinterdæk på endnu, har SOS Dansk Autohjælp en klar opfordring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
