Ny overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere
Forhandlingsdelegationen i Tandlægeforeningens klinikejerudvalg er blevet enige med Danske Tandplejere om en ny toårig overenskomstaftale for tandplejerne. Det sker efter intense forhandlinger i Forligsinstitutionen, hvor parterne har skrevet under på en aftale, der forhøjer tandplejernes minimumsløn og pension på linje med de stigninger, som er aftalt på det øvrige private arbejdsmarked.
Signe Rasmussen, der er forhandlingsleder på vegne af Tandlægeforeningens klinikejerudvalg, er glad for resultatet:
”Det har været svære forhandlinger, og desværre er det ikke lykkedes at nå i mål med alle de elementer, der har været i spil. Så det forlig, der er landet, regulerer alene satserne på løn og pension. Jeg er dog meget tilfreds med, at det vi har opnået i dag ligger inden for den økonomiske ramme, selv om jeg gerne havde set, at vi også var kommet i mål med en mere nytænkende aftale”.
Også Søren Bach-Petersen, der er formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen, er tilfreds med aftalen:
”Jeg er glad for, at det er lykkedes vores forhandlingsudvalg at komme i mål med en aftale, og jeg mener, at det er en god aftale inden for de rammer, vi i klinkejerudvalget i Tandlægeforeningen udstak. Det er for mig at se en aftale, som vores klinikejere vil kunne leve med.”
Positivt resultat trods svære forhandlinger
Den nye aftale giver tandplejerne en lønstigning på linje med industriens gennembrudsforlig og resten af det private arbejdsmarkeds overenskomster, og det er ifølge forhandlingsleder Signe Rasmussen et tilfredsstillende resultat:
”Forhandlingsdelegationens fokus har blandt andet været at sikre en ansvarlig og fremtidssikker overenskomstaftale, der understøtter driften af klinikkerne. Det er vi lykkedes med.”
Forhandlingerne endte i Forligsinstitutionen, fordi Danske Tandplejere havde begæret at fortsætte forhandlingerne med hjælp fra Forligsmanden, efter forhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere var brudt sammen fredag den 24. marts.
Overenskomstforliget mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere er nu til urafstemning blandt alle klinikejere, der er medlem af Tandlægeforeningen.
Nøgleord
Kontakter
Louise Stougaard SundellKommunikationskonsulent
Tlf:27 24 69 09lss@tdl.dkCharlotte HolstPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkInformation om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæger: Flere patienter siger nej til behandling, fordi de ikke har råd23.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Høj egenbetaling får mange patienter til at sige nej til behandling hos tandlægen, viser en ny undersøgelse. Det er en bekymrende udvikling, der vidner om ulighed i sundhed, advarer Tandlægeforeningen.
Ja til ny overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere14.4.2025 12:46:44 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal hos både klinikejerne og tandplejerne sagde ved urafstemningen ja til den overenskomstaftale, som Tandlægeforeningen har indgået med Danske Tandplejere. Dermed er en ny 3-årig aftale en realitet.
Tandlægeforeningen enig i kritik: Patienter rammes af urimelig modregning7.4.2025 18:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne kritiserer Sundhedsministeriet for at reducere tilskuddet til patienter i strid med reglerne. Tandlægeforeningen er enig. Der er brug for en ny aftale om voksentandplejen med fokus på patienternes behov.
Esben Boeskov Øzhayat modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris 202529.3.2025 00:00:09 CET | Pressemeddelelse
Lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet har modtaget Tandlægeforeningens Sundhedspris. Han får prisen for sin banebrydende forskning i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper, og hvordan det påvirker deres livskvalitet og muligheder i samfundet.
Roskildenser modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris28.3.2025 23:53:55 CET | Pressemeddelelse
Lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet har modtaget Tandlægeforeningens Sundhedspris. Han får prisen for sin banebrydende forskning i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper, og hvordan det påvirker deres livskvalitet og muligheder i samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum