Danmarks Naturfredningsforening

DN kritiserer finanslov for fravær af grønne tiltag

Del
Regeringen har netop fremlagt deres bud på en finanslov, og der er stort set ikke afsat midler til det grønne område. Det ærgrer Danmarks Naturfredningsforening.

Regeringen fremhæver selv klimaudfordringerne og biodiversitetskrisen som de to største udfordringer i deres regeringsgrundlag. Derfor er det enormt skuffende, at der ikke er sat midler af til hverken klima, natur eller miljø på finansloven, lyder kritikken fra Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

- Så sent som i mandags kom IPCC med en alarmerende rapport, og Klimarådet har også for nyligt slået alarm over de alvorlige klimaudfordringer. Det havde klædt regeringen med handling for at nå klimamålene og rette op på biodiversitetskrisen, siger Maria Reumert Gjerding.

Danmarks Naturfredningsforening efterlyser bl.a. at der afsættes midler til en bedre beskyttelse af drikkevandet og afsættes flere midler til udtagning af landbrugsjord, som både kan bidrage til at reducere landbrugets klimabelastning og sikre flere arealer til natur.

- Vi har store problemer med vores vandmiljø og havnatur. Der bliver fundet rekord mange pesticider i vores drikkevand, og vi står midt i en buldrende klimakrise. Derfor har vi i den grad brug for tårnhøje grønne ambitioner, hvis vi skal formå at løse de grønne kriser, vi står med netop nu. Det gælder selvfølgelig også finansloven, hvor det havde været oplagt at sætte midler af til beskyttelse af vores drikkevand, reduktion CO2-udledningerne og mere og bedre natur, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Jeg havde håbet, at regeringen ville sætte mere handling bag egne ord om at klimaudfordringerne og biodiversitetskrisen er de to største udfordringer. Nu bliver det så i stedet en opgave for Folketingets partier og de grønne bevægelser at få hævet ambitionsniveauet i den endelige finanslov.

Kontakter

Kasper Pihl Møller
Chefrådgiver for presse og public affairs
Mobil: +4526816228
E-mail: kpm@dn.dk

Information om Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø

39 17 40 00https://www.dn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye