DI: En stram finanslov er godt mod inflationen
23.3.2023 12:06:35 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Regeringen har i dag fremlagt forslag til finanslov for 2023 gældende fra 1. april. Det er en finanslov uden de store dikkedarer og udsving, og det passer som udgangspunkt godt til den usikre verden, der omgiver os lige nu, lyder det fra Dansk Industri (DI).
- Regeringens forslag får ikke mange op af stolene, og det er en god ting. For det betyder, at det er et finanslovsforslag uden mange større og væsentlige prioriteringer af nye indsatser, der kan påvirke økonomien. Det er vi sådan set ret tilfredse med, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Han forklarer, at der er tale om en stram finanslov, der sikrer, at der ikke bliver sat aktiviteter i gang, der skubber unødigt til inflationen.
- Det er særdeles fornuftigt lige nu, hvor inflationen ser ud til at have toppet, men dog fortsat er langt over tidligere tiders niveau. Det er vigtigt, at vi i disse usikre tider – både politisk og økonomisk – formår at ramme balancerne mellem at skubbe på økonomien og holde igen, siger Lars Sandahl Sørensen.
Ros til fjernet ”lagerbeskatning”
Han roser dog et sted, hvor regeringen har fundet ny finansiering. Et levn fra den tidligere regering var nemlig indførelse af en såkaldt ”lagerbeskatning”, hvor regeringen havde planlagt en skat på værdien af erhvervsejendomme, der udlejes. Lagerbeskatningen ville betyde, at værdistigninger herunder fx energirenoveringer af ejendomme løbende ville blive beskattet
- Det er en god nyhed for den grønne omstilling af ejendommene, at regeringen dropper lagerbeskatningen. Dermed undgår man at give et skattesmæk for klimainvesteringer som efterisolering, skift til nye ruder og grønnere varmekilder i erhvervsejendomme. Så det er helt rigtigt set, lyder det fra DI-direktøren.
FoU-fradraget svigtes desværre
Et andet levn er finansiering af et fradrag forskning og udvikling (FoU) i virksomhederne. I perioden fra 2020 til 2022 lå FoU-fradraget på 130 pct., og den tidligere regering lovede, at det skulle gøres permanent, men med valget forsvandt flertallet bag finansieringen, og det samme gjorde fradraget 1. januar.
- Danske virksomheder forsker og udvikler nye produkter indenfor sundhed, grøn omstilling, teknologi, digitalisering og meget andet til gavn for danskerne og for dansk eksport, jobskabelse og samfundsøkonomi. Derfor er det enormt ærgerligt, at regeringen ikke får skabt sikkerhed om FoU-fradraget for 2023 i finansloven, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Usikkerheden er det værste for virksomhederne. De var blevet lovet et fradrag på 130 pct. for deres FoU-investeringer, og nu ved de ikke, hvad de skal regne med. Derfor bør regeringen hurtigst muligt sikre anden finansiering af erhvervslivets forskning, så man kan indfri løftet om et permanent FoU-fradrag på 130 pct. allerede i år.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil forsøge at finde ny finansiering til FoU-fradraget i 2024, mens der altså er et ”hul” i år.
Følg os på:
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkBilleder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Mariagerfjord er nordjysk mester i fremgang11.9.2026 11:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune har med et langt, sejt træk løftet sig 29 pladser på Dansk Industris’s rangliste Lokal Erhvervsvenlighed siden 2017. Mandag den 14. september kl. 15.00 overrækker erhvervsorganisationen diplom og blomster til borgmesteren som vinder af "Nordjysk mester i fremgang".
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

