Gør en forskel – Vask bilen
Nu kan Statoils kunder være med til at skabe en mere tryg hverdag for børn og unge i Danmark, hver gang de vasker deres bil hos Statoil. Fra d. 22. oktober til d. 18. november giver Statoil nemlig 40 kr. til Børns Vilkår, hver gang de sælger en Sæson Polish, Sæson Polish Deluxe eller Krystal bilvask. Pengene går til støtte af Børns Vilkårs arbejde med at sikre alle børn i Danmark en tryg barndom.
Fra d. 22. oktober er det desuden muligt at købe Børns Vilkårs julekalender hos Statoil, der ligeledes har til formål at indsamle penge til Børns Vilkår, herunder BørneTelefonen, der årligt har omkring 36.000 samtaler med børn og unge om alt fra mobning og familiekriser til vold og overgreb. Under lågerne gemmer der sig søde nisser, fakta om BørneTelefonen og et lykkenummer, som giver mulighed for at vinde lækre præmier. Blandt præmierne finder man en Citroën C1, rejsegavekort fra Bravo Tours, samt gavekort til SuperBrugsen og Fætter BR. Alle præmierne udsendes direkte fra Børns Vilkår til vinderne.
”Det er Statoil Fuel & Retails overordnede strategi at hjælpe udsatte unge. Vi har stationer i hele Danmark og mange danske familier som kunder. Vi ønsker at gøre en forskel i de lokalområder, som vi dagligt er en del af. Vi ved, at vi ikke kan hjælpe alle, hvorfor vi har valgt at fokusere alle vores ressourcer på Børns Vilkår” siger Ann Kirstine Havsteen, Marketing- & Kommunikationsdirektør i Statoil.
Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, er meget taknemmelig over støtten fra Statoil og Statoils kunder.”Støtten fra Statoil betyder utrolig meget og støtter op om det vigtige arbejde, som frivillige på BørneTelefonen hver dag udfører. Samarbejdet med Statoil gør os i stand til at hjælpe endnu flere børn, som bliver mobbet eller udsat for overgreb.”
For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kør forbi en af de 163 Statoil stationer, der skilter med tilbuddet, og vær med til at gøre en forskel for børn og unge i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Grumstrup
Communication Manager
Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser
pressedk@circlekeurope.com
+45 29 13 55 51
Information om Circle K
Statoil Fuel & Retail betjener ca. en million kunder på stationerne dagligt og har godt 2.300 stationer (full-service stationer og ubemandede anlæg) i Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Rusland. Derudover sælges olie, diesel og fuel til opvarmning og industri samt marinebrændstoffer, flybrændstoffer, smøremidler og kemikalier. Med omkring 18.500 ansatte i Europa driver koncernen også 12 olieterminaler, cirka 400 tankbiler (via leverandører) og 38 depoter.
De danske aktiviteter består af mere end 215 bemandede servicestationer under varemærket Statoil, godt 145 automatstationer under varemærkerne 1-2-3 og INGO samt direkte salg af olieprodukter til transport, opvarmning andre industrielle formål.
Statoil Fuel & Retail AS et helejet datterselskab af Alimentation Couche-Tard Inc (Couche-Tard). Couche-Tard er en ledende convenience-kæde hjemmehørende i Canada bestående af cirka 8.100 butikker i Nordamerika og Europa, hvoraf circa 5.500 er servicestationer.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Circle K og Too Good To Go udvider samarbejdet og fejrer vigtig milepæl26.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Circle K har i samarbejde med Too Good To Go sikret, at mere end 350.000 poser med overskudsmad har fået nyt liv blandt danskerne – til glæde for kunderne og miljøet. Det svarer til en besparelse på over 945.000 kg CO2e – eller udledningen fra 164 flyture rundt om jorden. For at reducere madspild globalt udvides succesen nu til flere lande, så det bl.a. dækker Danmark, USA, Canada og senest Holland, Tyskland og Belgien.
Circle K når 500 lynladepunkter i Danmark og opjusterer målsætning10.12.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
For knap fire år siden åbnede Circle K sin første ladeplads ved Slet i Aarhus, og siden er det gået stærkt. For siden december 2020 har Circle K sat turbo på opsætningen af lynladepladser, som netop har rundet nummer 500 ved Nordhøj i Køge.
Efter et års gennemrenovering åbner Circle K´s nye station på Ringstedvej13.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elbilerne har gjort deres indtog på vejene, og det har medført nye kundebehov ved de ’klassiske’ tankstationer. Derfor er Circle K’s nye topmoderne station også indrettet efter fremtidens infrastruktur, og efter mere end et års gennemgribende renovering af stationen, kan de mange tusinde bilister, som hver dag kører på strækningen mellem Osted og Roskilde, se frem til genåbningen af den nye station.
Circle K er klar med de første lynladere til lastbiler23.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får el-lastbiler bedre muligheder for nem og hurtig opladning på farten, når Circle K åbner sine første lynladepladser på hele 400 kW i Padborg, Skanderborg, Randers og Slagelse. Etableringen sker for at imødekomme det voksende antal eldrevne lastbiler på de danske veje, som sker hurtigere end forventet.
Circle K vinder HR-pris for at øge diversitet, inklusion og ligestilling26.9.2024 15:56:14 CEST | Pressemeddelelse
Circle K hædres med HR-Prisen 2024 for sin store indsats for diversitet, inklusion og ligestilling i rekrutteringsprocessen. Med en ny rekrutteringsmetode har Circle K, som en af landets største brændstof- og convenience-kæder, erstattet traditionelle ansøgninger med en onlinetest, som kandidater kan udfylde på en mobil, tablet eller pc på blot 10-15 minutter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum