Circle K er klar med de første lynladere til lastbiler
Nu får el-lastbiler bedre muligheder for nem og hurtig opladning på farten, når Circle K åbner sine første lynladepladser på hele 400 kW i Padborg, Skanderborg, Randers og Slagelse. Etableringen sker for at imødekomme det voksende antal eldrevne lastbiler på de danske veje, som sker hurtigere end forventet.
Circle K, der investerer massivt i en grønnere fremtid, åbner nu for de første kraftfulde lynladere på 400 kW på fire stationer ved nogle af Danmarks største færdselsårer. Ifølge de nyeste fremskrivninger fra Rådet for Grøn Omstilling kommer overgangen til el-lastbiler i Danmark nemlig til at gå langt hurtigere end hidtil antaget, hvilket øger efterspørgslen på lynladere til de tunge køretøjer.
Rådet for Grøn Omstilling vurderer, at knap hver fjerde lastbil på de danske veje vil køre på el i 2030, og at mere end halvdelen af alle lastbiler vil være eldrevne allerede i 2035.
14 ladepladser til lastbiler
De nye ladepladser er fordelt på fire Circle K-stationer, som alle er centralt placeret i forhold til den tunge vejtransport i Danmark, så det er nemt at få strøm på de store køretøjer, når de er på farten. Miljøet omkring ladepladserne er indrettet specielt til lastbiler, og det vil fremgå af ladestanderne, at de er dedikeret til lastbiler.
De to første ladestandere på 400 kW er allerede åbnet hos Circle K i Padborg og inden året er omme, forventer Circle K at åbne tre lokationer mere i henholdsvis Stilling, Slagelse og Randers. Det giver samlet 14 ladepladser til el-lastbiler.
”De kraftfulde ladestandere skal forberede os på en fremtid, hvor stadigt flere lastbiler kører på el. Fremskrivning af el-lastbiler har dog ikke været lige så stor som for almindelige elbiler. Derfor etablerer vi i første omgang lynladere til lastbiler på vores fire mest centrale lokationer, mens vi i en tæt dialog med vores kunder arbejder på at åbne flere lokationer i 2025,” siger Trine Vendelboe, produktchef for El hos Circle K.
Betaler kun for forbrug
Prisen for at lade er 3,75 kroner pr. kWh, og ladepladserne kan anvendes af alle uden meromkostninger, da Circle K i modsætning til mange andre udbydere ikke stiller krav om at binde sig til dyre abonnementer.
”Chaufførerne kan enten betale med almindeligt betalingskort ved standeren eller et Circle K erhvervskort. Ventetiden kan udnyttes til at bruge stationens toilet, butik og cafemiljø, hvor der er et bredt udvalg af frisklavet mad,” siger Trine Vendelboe.
Massive investeringer
Cirkle K er i fuld gang med at investere over to milliarder kroner i ladeinfrastruktur, som skal understøtte transportbehovet i Danmark. De seneste fire år har selskabet etableret tre nye lynladepladser om ugen for at imødekomme danskernes stigende behov for hurtig og pålidelig opladning. Det betyder, at Circle K i dag kan tilbyde 450 lynladepladser til danskere på farten, og inden 2030 forventer selskabet at have 2000 lynladepladser fordelt på stationer i hele landet.
”Vi er den førende brændstofkæde på lynladestandere i Danmark, og den position vil vi fortsætte med at udbygge. Vi vil være den førende leverandør af drivmidler både nu og i fremtiden og sikre en grøn infrastruktur i Danmark. Vores ambition er, at danskerne skal kunne ’tanke’ el på samme måde, som de i dag tanker benzin eller diesel,” siger Trine Vendelboe.
Her åbner de nye lynladere til lastbiler:
- Circle K, Ørstedsvej 6, 8660 Skanderborg (4 ladepladser)
- Circle K, Industrivej 20, 6330 Padborg (4 ladepladser)
- Circle K, Trafikcenter Slagelse, Trafikcenter Allé 6, 4200 Slagelse (4 ladepladser)
- Truckanlæg Danske Fragtmænd (2 ladepladser), Engelsholmvej 39, Sdr Borup, 8940 Randers SV. (Ved denne lynladestander er der dog ikke butik og toilet).
Om Circle Ks ladere til el-lastbiler: https://www.circlek.dk/erhverv/truckopladning
Læs mere om Rådet for Grøn Omstillings notat: https://www.tur.dk/nyheder/2024/februar/raadet-for-groen-omstilling-hver-fjerde-lastbil-i-danmark-vil-vaere-elektrisk-i-2030/
Kontakter
Kirsten GrumstrupKommunikationschef
Tlf:+45 2913 5551pressedk@circlekeurope.comBilleder
Om os
Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 16.000 butikker og stationer og ca. 144.000 ansatte i 28 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 435 lokationer landet over. 208 er stationer, som udover brændstoffer under Circle K-brandet tilbyder mad, drikkevarer og bilvask. Samtidig er der lynladestandere på mange af vores stationer.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Efter et års gennemrenovering åbner Circle K´s nye station på Ringstedvej13.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elbilerne har gjort deres indtog på vejene, og det har medført nye kundebehov ved de ’klassiske’ tankstationer. Derfor er Circle K’s nye topmoderne station også indrettet efter fremtidens infrastruktur, og efter mere end et års gennemgribende renovering af stationen, kan de mange tusinde bilister, som hver dag kører på strækningen mellem Osted og Roskilde, se frem til genåbningen af den nye station.
Circle K vinder HR-pris for at øge diversitet, inklusion og ligestilling26.9.2024 15:56:14 CEST | Pressemeddelelse
Circle K hædres med HR-Prisen 2024 for sin store indsats for diversitet, inklusion og ligestilling i rekrutteringsprocessen. Med en ny rekrutteringsmetode har Circle K, som en af landets største brændstof- og convenience-kæder, erstattet traditionelle ansøgninger med en onlinetest, som kandidater kan udfylde på en mobil, tablet eller pc på blot 10-15 minutter.
Nu kan du tanke el lynhurtigt hos Circle K Englandsvej16.9.2024 12:59:17 CEST | Pressemeddelelse
I Circle K sætter vi fart på den grønne infrastruktur, og du kan nu tanke el på helt nye lynladestandere på stationen på Englandsvej 218, 2300 København S. Her er der kommet 3 ladestandere med hele 6 lynladepladser. Prisen er 3,49 kroner pr. kWh, og mens din bil lader op i en fart, kan du nå en kop kaffe eller en bid mad.
Tank el lynhurtigt hos Circle K Skanderborg16.9.2024 12:32:10 CEST | Pressemeddelelse
I Circle K sætter vi fart på den grønne infrastruktur, og du kan nu tanke el på helt nye lynladestandere på stationen på Ørstedsvej 6, 8660 Skanderborg. Her er der kommet 2 ladestandere med hele 4 lynladepladser. Prisen er 3,49 kroner pr. kWh, og mens din bil lader op i en fart, kan du nyde pausen med en kop kaffe eller en bid mad.
Circle K lander rekordresultat og styrker convenience-forretningen11.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et år med faldende brændstofpriser leverer Circle K Danmark sit bedste resultat nogensinde. Det positive resultat lander på 838 millioner kroner og danner grobund for øgede investeringer på over 2 milliarder kroner i lynladere til elbiler i hele landet. Herudover vil Circle K skrue op for frisklavet mad på farten og lancere et nyt madkoncept.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum