Statoil åbner 20 nye cykelplejepladser - du kan være med til at bestemme hvor

Det var en test, da Statoil i september sidste år åbnede 5 cykelplejepladser i Københavnsområdet. Initiativet ramte plet i forhold til cyklisterne. Dagligt får cykelplejepladserne i Valby, Sydhavnen, Virum og på Frederiksberg besøg af op til 40 cyklister, som skal pumpe, vaske, efterspænde eller lappe deres cykel på vej til eller fra arbejde eller efter en tur i skoven.
Den positive modtagelse får nu Statoil til at udbrede cykelplejepladserne til resten af landet. I alt opføres 20 nye cykelplejepladser, hvoraf de 12 åbner på allerede udpegede Statoil stationer i løbet af juni. Hvor de øvrige 8 pladser skal ligge, er op til cyklisterne, som kan stemme på deres favoritplacering.
- Vi vil gerne tilbyde cykelpleje til vores kunder i de store byer, hvor vi ved, der er rigtig mange cyklister. Men vi skal også være til stede i lokalområder med meget cykeltrafik, og her håber vi, at cyklisterne vil være med til at vejlede os i vores valg af placering. Det kan være byer med mange cykelpendlere eller områder, hvor der er færdes mange cykelmotionister. Begge grupper har brug for at pleje deres cykler ligesom bilisterne, der vasker og plejer deres bil, siger Per Brinch, kommunikationsdirektør i Statoil.
- Vores servicestationer er i forvejen ofte et samlingspunkt i lokalområderne, så det er et godt sted at komme cyklisterne i møde, siger Per Brinch.
Man kan afgive sin stemme om, hvor de 8 cykelplejepladser skal ligge på www.statoil.dk/cykelpleje. Sidste chance er mandag den 18. juni.
Udlandet hylder cykelplejepladser
At eje en cykel er for de fleste danskere lige så naturligt som at eje en mobiltelefon. Vi er et af de folkefærd i verden, der anvender cyklen flittigst, og det skaber opmærksomhed ude omkring, når der lanceres nye cykelinitiativer i Danmark.
- Når Giro d’Italia vælger at starte deres løb i Jylland, er det en anerkendelse af Danmark som cykelnation. Udlandet holder øje med, hvad der sker på cykelfronten i Danmark. Selv vores fem cykelplejepladser i København fik omtale i England og Spanien. Kan vi være med til at fremme cyklismen ved at gøre hverdagen for cyklisterne lidt lettere, så har vi nået et vigtigt mål i Statoil, siger Per Brinch.
Det er gratis at benytte Statoils cykelplejepladser. Statoil har desuden udvidet sit butikssortiment med noget af det mest almindelige cykeltilbehør som cykellygter, cykelpumper og lappegrej, som cyklisterne nu får mulighed for at købe det meste af døgnet.
De udvalgte stationer er placeret i: Odense, Århus, Esbjerg, Kolding, Slagelse, Birkerød, Hørsholm, Rungsted, Lyngby, Gentofte og Greve.
Danskerne og cyklen
- Danskerne er et af verdens mest cyklende folkefærd
- 9 ud af 10 danskere har en cykel
- 35 pct. af københavnerne cykler hver dag
- Der sælges over en halv mio. cykler årligt
- Følgende kommuner har en cykelstrategi: København, Odense, Århus, Ballerup og Helsingør
Yderligere information:
Kommunikationsdirektør Per Brinch, Statoil Fuel & Retail A/S, tlf. 33 42 42 27
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Grumstrup
Communication Manager
Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser
pressedk@circlekeurope.com
+45 29 13 55 51
Billeder
Information om Circle K
Statoil er en førende leverandør af olieprodukter og leverer i dag en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug til opvarmning og transport. Selskabet driver over 230 bemandede benzinstationer i Danmark foruden omkring 60 automatanlæg under varemærket 1-2-3.
Statoil i Danmark indgår i Statoil Fuel & Retail koncernen, der har hovedkontor i Oslo og er en førende leverandør af brændstof til transport med over 100 års virke i detailhandelsbranchen.
Statoil Fuel & Retail har et udstrakt netværk af stationer i Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Rusland med 2.300 stationer, dels full-service stationer (bemandede stationer med brændstof og butik) og dels ubemandede automatanlæg. Over 17.000 ansatte arbejder på stationerne i Europa, og omkring 2.000 personer er beskæftiget på koncernens og de enkelte landes hovedkontorer og terminaler. Statoil Fuel & Retails øvrige produkter omfatter olie, diesel og fuel til opvarmning og industri, flybrændstoffer, smøremidler og kemikalier. I Europa driver Statoil Fuel & Retail 12 olieterminaler, 50 depoter og cirka 400 tankbiler i otte lande; leverer flybrændstof i 85 lufthavne i ti lande og producerer 750 forskellige smøreolieprodukter, der sælges i 20 lande. Se også www.statoilfuelretail.com
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Circle K og Too Good To Go udvider samarbejdet og fejrer vigtig milepæl26.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Circle K har i samarbejde med Too Good To Go sikret, at mere end 350.000 poser med overskudsmad har fået nyt liv blandt danskerne – til glæde for kunderne og miljøet. Det svarer til en besparelse på over 945.000 kg CO2e – eller udledningen fra 164 flyture rundt om jorden. For at reducere madspild globalt udvides succesen nu til flere lande, så det bl.a. dækker Danmark, USA, Canada og senest Holland, Tyskland og Belgien.
Circle K når 500 lynladepunkter i Danmark og opjusterer målsætning10.12.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
For knap fire år siden åbnede Circle K sin første ladeplads ved Slet i Aarhus, og siden er det gået stærkt. For siden december 2020 har Circle K sat turbo på opsætningen af lynladepladser, som netop har rundet nummer 500 ved Nordhøj i Køge.
Efter et års gennemrenovering åbner Circle K´s nye station på Ringstedvej13.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elbilerne har gjort deres indtog på vejene, og det har medført nye kundebehov ved de ’klassiske’ tankstationer. Derfor er Circle K’s nye topmoderne station også indrettet efter fremtidens infrastruktur, og efter mere end et års gennemgribende renovering af stationen, kan de mange tusinde bilister, som hver dag kører på strækningen mellem Osted og Roskilde, se frem til genåbningen af den nye station.
Circle K er klar med de første lynladere til lastbiler23.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får el-lastbiler bedre muligheder for nem og hurtig opladning på farten, når Circle K åbner sine første lynladepladser på hele 400 kW i Padborg, Skanderborg, Randers og Slagelse. Etableringen sker for at imødekomme det voksende antal eldrevne lastbiler på de danske veje, som sker hurtigere end forventet.
Circle K vinder HR-pris for at øge diversitet, inklusion og ligestilling26.9.2024 15:56:14 CEST | Pressemeddelelse
Circle K hædres med HR-Prisen 2024 for sin store indsats for diversitet, inklusion og ligestilling i rekrutteringsprocessen. Med en ny rekrutteringsmetode har Circle K, som en af landets største brændstof- og convenience-kæder, erstattet traditionelle ansøgninger med en onlinetest, som kandidater kan udfylde på en mobil, tablet eller pc på blot 10-15 minutter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum