Circle K

Circle K opkøber alt danskproduceret flydende el

Del
Som et skridt på vejen mod en grønnere transportsektor investerer Circle K i 50 millioner liter grønt brændstof. Med investeringen kan biler, busser og lastbiler fylde flydende el på tanken i 2022, og reducere CO2-udledningen for hele landtransportsektoren. Men ifølge Circle K mangler der fortsat politisk opbakning til at udvikle projektet.
Power-to-X
Power-to-X

Circle K har netop offentliggjort et opkøb af 50 millioner liter flydende el i form af det grønne brændstof e-methanol fra danske REintegrate. E-methanol er et alternativt brændsel, som produceres af grøn strøm fra vindmøller eller solceller, og omdannes til flydende brændstoffer til transport.

Opkøbet sker over en 5-årig periode, og vil medføre, at danskerne vil kunne fylde det grønne brændstof i tanken allerede fra 2022. Den totale mængde e-methanol, som er omfattet af aftalen, svarer til at fjerne CO2-udledningen fra ca. 7000 danske personbiler over perioden. Ifølge Circle K er opkøbet derfor et vigtigt skridt på vejen mod at sikre, at den danske landtransport reducerer sit CO2-aftryk:

”Vi er endnu ikke startet på at løse udfordringen med den tunge transport. I 2030 vil vi desuden stadig have mere end 2,8 millioner biler på de danske veje, som ikke er elbiler[1]. Derfor er vi nødt til også at investere i teknologier, som kan reducere udledningerne for den traditionelle forbrændingsmotor, hvis vi skal kunne nå vores klimamål. Vi har endnu ikke elbiler til alle og ingen løsning til den tunge transport, men nu får vi muligheden for faktisk at gøre vores eksisterede biler, busser og lastbiler grønnere. Det vigtigste er dog at vi ved denne aftale er med til at skabe en efterspørgsel der gør det muligt at sætte produktionen i gang”, siger Peter Rasmussen, direktør for brændstof hos Circle K.

I alt sparer aftalen det danske samfund for 65.000 ton CO2 over den seksårige periode, og hos REintegreate ser man endnu større potentiale for at reducere transportsektorens CO2-udledninger ved at satse på e-methanol:

“Vi forventer at kunne producere omkring 500 mio. liter e-methanol i 2030. Det svarer til 30 procent af det samlede benzinforbrug i Danmark og en årlig reduktion på 600.000 tons CO2. Det svarer også til en fortrængning på ca. 4% af den CO2-reduktion, Danmark på nuværende tidspunkt mangler at finde frem mod 2030”, siger Lars Udby, adm. direktør i REintegrate.

I et klimaperspektiv er fordelen ved e-methanol, at den grønne strøm fra eksempelvis vindmøller eller solceller kan lagres i brændstoffet. Brændstoffet produceres nemlig, når der er peaks i produktionen af grøn strøm, fx når det blæser meget, og priserne på strømmen derfor er lave. Det gør det muligt at øge effektiviteten i forhold til anvendelsen af den vedvarende energi, som man i dag ikke umiddelbart ellers har anden anvendelse for.

Ringe politisk opbakning til grønne brændsler

På globalt plan har Circle K udvalgt Danmark som det første testland for alternative grønne brændsler. Men ifølge Circle K hænger politikerne i håndbremsen. I Danmark er potentialet for at producere mere e-methanol nemlig fortsat begrænset af dels EU-reglerne for iblanding og dels udbygningen af vedvarende energi:

”Danmark er blevet valgt som foregangsland, fordi vi har vurderet, at vi har gode muligheder for at blive fremtidens førende marked for e-methanol. Men markedet bliver ikke skabt af sig selv, og politikerne har nølet meget længe. Derfor tager vi nu sagen i egen hånd og laver en markant investering i et område, som vi tror på er en del af fremtiden for en grøn transportsektor i Danmark. Hvis vi skal sætte skub i udbuddet af e-methanol, er vi også nødt at vise, at efterspørgslen er til stede. Det er det, vi gør med den her aftale”, siger Peter Rasmussen.

Aftalen er et led Circle Ks ambition om, at brændstoffer fra deres tankstationer i 2030 skal udlede 30 procent mindre CO2 end i dag. Til en start vil e-methanolen blive blandet i eksisterende brændstoffer, hvilket samlet set vil betyde et mindre CO2-aftryk per bil. Målet på sigt er at have tankstationer, hvor det er muligt at fylde rent flydende el på tanken.

[1] På baggrund af Energistyrelsens basisfremskrivning, som forventer at vi i 2030 vil have 3,35 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 500.000 af dem, ifølge regeringens klimaudspil på transportområdet, skal være elbiler. I det scenarie vil Danmark altså stadig have 2,85 mio. personbiler med almindelig forbrændingsmotor.

Nøgleord

Kontakter

Kirsten Grumstrup
Communication Manager
Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser
pressedk@circlekeurope.com
+45 29 13 55 51

Billeder

Power-to-X
Power-to-X
Download

Information om Circle K

Circle K
Circle K
Borgmester Christiansens Gade 50
2450 København SV

https://www.circlek.dk/

Circle K Danmark er en af landets førende convenience og brændstofsvirksomhed. Circle K har over 225 stationer med tilhørende butik, hvoraf mange er døgnåbne. Hertil kommer 180 ubemandede stationer (INGO og 1-2-3) samt 30 truck-sites.

Internationalt har Circle K-koncernen et bredt netværk af stationer i bl.a. Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Nordamerika.

Følg pressemeddelelser fra Circle K

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Circle K

Circle K og Too Good To Go udvider samarbejdet og fejrer vigtig milepæl26.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Circle K har i samarbejde med Too Good To Go sikret, at mere end 350.000 poser med overskudsmad har fået nyt liv blandt danskerne – til glæde for kunderne og miljøet. Det svarer til en besparelse på over 945.000 kg CO2e – eller udledningen fra 164 flyture rundt om jorden. For at reducere madspild globalt udvides succesen nu til flere lande, så det bl.a. dækker Danmark, USA, Canada og senest Holland, Tyskland og Belgien.

Efter et års gennemrenovering åbner Circle K´s nye station på Ringstedvej13.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse

Elbilerne har gjort deres indtog på vejene, og det har medført nye kundebehov ved de ’klassiske’ tankstationer. Derfor er Circle K’s nye topmoderne station også indrettet efter fremtidens infrastruktur, og efter mere end et års gennemgribende renovering af stationen, kan de mange tusinde bilister, som hver dag kører på strækningen mellem Osted og Roskilde, se frem til genåbningen af den nye station.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye