PsykInfo-arrangement sætter spot på, hvordan man kan komme sig fra psykose
23.3.2023 08:20:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Vejene til at komme sig fra en psykose er mange og forskellige, men vi kan som mennesker inspirere hinanden til at finde det, der giver størst værdi i eget liv. Dette er udgangspunktet torsdag den 30. marts, når PsykInfo inviterer til en aften, hvor du kan komme og tale med seks mennesker, der alle har levede erfaringer med at komme sig fra psykose, som de gerne vil dele med de fremmødte.
Det bliver en aften med åbne samtaler og mulighed for at stille spørgsmål, når PsykInfo torsdag den 30. marts åbner dørene til arrangementet ”Psykose tilfælles, erfaring fortælles”.
I PsykInfos lokaler på Farimagsvej i Næstved vil EN AF OS ambassadørerne Mette, Line, Simone, Flemming, Filip og Jacob denne aften stå klar til at dele deres egne personlige erfaringer med at komme videre fra psykisk sygdom og oplevelser med psykoser.
Du kan stille spørgsmål om netop det, som du undrer dig over og søger inspiration til i dit liv med fx familie, venner, fritid, uddannelse og arbejde. Du kan også høre om andres erfaringer med at være pårørende til et menneske med psykose.
Arrangementets formål er at skabe rum for erfaringsudveksling og inspiration til, hvordan man kan balancere et meningsfuldt hverdagsliv, selvom man har haft psykisk sygdom og psykoser tæt inde på livet.
Alle er velkomne, og der vil være drikkelse og en lille snack til pauserne mellem aftenens snakke.
TILMELDING:
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig pga. begrænset antal pladser.
Tilmeld dig via PsykInfos hjemmeside:
www.regionsjaelland.dk/psykinfoarrangementer
TID OG STED:
Dato: Torsdag den 30. marts
Tid: Kl. 19.00-21.30
Sted: PsykInfo, Farimagsvej 40, 4700 Næstved
Kontakter
Anne Mette BillekopLeder, PsykInfo
Tlf:40 36 53 78Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny sengebygning på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. har nået fuld højde20.8.2026 14:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny sengebygning skal være med til at fremtidssikre Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. som et stærkt akuthospital på Sydsjælland og Lolland-Falster. Byggeriet har nu nået sin fulde højde, og torsdag blev det fejret med rejsegilde.
Nye arrangementer og online talks om psykisk lidelse, psykiatri og recovery18.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan man komme sig fra en psykisk lidelse? Hvad kan have betydning i processen med at få det bedre? Hvor kan man få viden, støtte og hjælp? Den slags spørgsmål tages op til efterårets PsykInfo-arrangementer, hvor alle er velkomne til at deltage.
Et moderne sørgebind: Nyt symbol skal hjælpe sorgramte17.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital vil med et nyt symbol gøre det lettere for mennesker i sorg at blive mødt med hensyn, forståelse og omsorg i hverdagen.
Stor tilslutning til gratis slidgigtforløb i Næstved: - Vi rammer et reelt behov8.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et gratis træningsforløb til borgere med slidgigt i knæ eller hofte har på bare 7,5 måned nået sit mål om at inkludere 1.000 borgere. Projektet Styrke, som er udviklet i samarbejde mellem Region Sjælland og Næstved Kommune, var oprindeligt planlagt til at løbe over tre år.
Ny kampagne skal få flere praktiserende læger til Region Sjælland2.7.2026 09:00:43 CEST | Pressemeddelelse
Flere læger får nu nemmere ved at få øje på det gode lægeliv i Region Sjælland. En ny kampagne synliggør de mange muligheder for læger, som ønsker eller overvejer at slå sig ned i områder, hvor der mangler læger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum