Unge bliver klogere på verden, sig selv og hinanden i den nye serie 'Ombord' på TV 2 Echo
22.3.2023 11:27:58 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse

30 dage tæt sammen på en lille båd i havet ud for Filippinerne. Det er udgangspunktet for de otte unge, der deltager i programserien 'Ombord'. Og ud over nye venner, store oplevelser og eventyr er der en masse på spil for deltagerne på det personlige plan. Alle drømmer de om, at rejsen måske kan ændre deres vej ud i livet. Med ombord på båden har de nemlig alle et dilemma udformet som spørgsmål, der kaster skygger over deres hverdag derhjemme, f.eks. angst, kropsopfattelse, forventningspres mm. I 30 dage sejler de ud i det ukendte og deler deres spørgsmål med hinanden. Alle drømmer om at gå i land med et svar, der kan give dem bedre fodfæste i livet.
Det gælder for eksempel for Emma på 24 år, der er en af deltagerne. Hun fortæller:
- Jeg har haft en tendens til at overleve, og det kunne jeg godt tænke mig at sætte en stopper for nu ... så jeg i stedet for bare kan få lov til at leve, siger hun.
Hun er den første til at dele sit spørgsmål med de andre på båden. Emma kæmper med at blive tryg i sin nye krop efter et stort vægttab på 75 kilo. Hun drømmer om, at turen på båden kan give hende en styrke og selvtillid, som hun kan tage med tilbage til Danmark.
I løbet af hele rejsen er det også de unge, som skal lære at sejle med alt, hvad det indebærer af at sætte sejl og styre, uanset om det er roligt vejr eller høj sø. I det hele taget skal de få hverdagens praktiske gøremål til at fungere ombord på båden.
Et bud på relevant public service til de 20-30-årige
'Ombord' er et af de første programmer på TV 2s nye kanal, TV 2 Echo, der skal tilbyde relevant public-service indhold til 20-30-årige.
- Vi håber, at ‘Ombord’ både kan inspirere og sætte gang i vigtige samtaler. For de medvirkende bærer på nogle kæmpestore spørgsmål, som mange af os kan genkende. På båden rykker de - både fysisk og følelsesmæssigt - helt tæt sammen, og det sætter fart i de medvirkendes tanker, deres personlige udvikling og bringer dem tættere på nogle afgørende beslutninger, siger TV 2s indholdschef, Dorthe Thirstrup. Hun fortsætter:
- Det, at de otte unge deler deres inderste tanker med nye mennesker og tør være sårbare, kan gøre dem stærkere og sætte deres eget liv i perspektiv. Samtidig kan det forhåbentligt også inspirere andre til at gøre det samme. Vi vil gerne åbne verden for vores seere og gøre dem klogere på sig selv. 'Ombord' er primært skabt til unge, og det er et godt eksempel på den type indhold, vi gerne vil have mere af på TV 2 Echo, siger Dorthe Thirstrup.
Læs mere om programmerne, deltagerne og download billeder her:
Nøgleord
Kontakter
Anne Nim PedersenPR-konsulent
Underholdning
Martin WeinreichTekstforfatter
Sport og film
Billeder

Links
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 løber med rettighederne til Wanda Diamond League16.4.2026 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 udvider sportspakken med Wanda Diamond League og giver seerne adgang til atletikkens største stjerner og mest prestigefyldte stævner.
Streaming i Danmark: En begivenhedsrig start på året driver danskernes streamingforbrug til nye højder15.4.2026 08:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Fremgang i sports- og nyhedsseningen sender danskernes streamingforbrug til rekordniveauer, og TV 2 Play opnår det højeste tidsforbrug hen over et kvartal nogensinde.
'Forræder - Ukendt grund' flytter ind på TV 28.4.2026 10:30:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter to sæsoner på TV 2 Echo flytter 'Forræder - Ukendt grund' nu til TV 2, hvor det sammen med den helt nye programudvidelse 'Forræder - Under kutten' og det øvrige 'Forræder'-univers skal være med til at styrke weekendunderholdningen og samle seere på tværs af aldersgrupper.
Ulla Pors ny indholdsdirektør i TV 2 – Anne Mette Svane udnævnes til nyhedsdirektør7.4.2026 11:15:11 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende nyhedsdirektør Ulla Pors træder ind i koncernens direktion som indholdsdirektør med ansvar for TV 2s indhold på tværs af nyheder og programmer, mens Anne Mette Svane bliver ny nyhedsdirektør.
Lotte Lindegaard ny fiktionschef i TV 2 – træder tilbage som indholdsdirektør7.4.2026 10:15:12 CEST | Pressemeddelelse
Lotte Lindegaard har besluttet at forlade rollen som indholdsdirektør på TV 2 og bliver ny fiktionschef. En central stilling i den nye 2030-strategi, som hun sideløbende med sit arbejde som indholdsdirektør har varetaget siden september 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
