Det Kongelige Teater

SOM I HIMLEN er årets store musical på Det Kongelige Teater

Del
Skandinaviens største musicalhit, Som i himlen, der for første gang kan opleves i Danmark, får premiere i Operaen med et stjernespækket cast.
Foto: Klaus Vedfelt
Foto: Klaus Vedfelt

I november og december hvirvlede musicalen West Side Story over Operaens Store Scene og begejstrede mere end 55.000 publikummer. Nu præsenterer Det Kongelige Teater dette års musicalhit på Det Kongelige Teater, den hjertevarme og underholdende feel good-musical, Som i himlen.

Kæmpesuccesen Som i himlen har vundet publikums hjerter i hele Skandinavien, og nu kan hit-musicalen for første gang opleves i Danmark med et stjernespækket cast i en nyoversat dansk version. Carsten Svendsen kan opleves i hovedrollen som dirigenten Daniel, og blandt de øvrige medvirkende er Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Sicilia Gadborg Høegh og Cecilie Stenspil.

”Jeg kan næsten ikke vente med at få lov til at kaste mig i kødet på den her forestilling. Da jeg hørte musikken og læste manus, så tog det mig 14 dage, før jeg kunne synge den uden at tude. Den her historie handler om os mennesker helt ind i kernen, og om hvad det vil sige at elske – både sig selv men også andre mennesker.” - Carsten Svendsen

Historien er hentet fra Carin og Kay Pollaks berømte og prisbelønnede film, der fortæller, hvordan sang og musik skaber fællesskab mellem vidt forskellige mennesker, som mødes og synger af hjertens lyst.

Handlingen
Den internationalt berømte Daniel Daréus dirigerer i fine koncertsale og operahuse overalt i verden. Trods sin succes er han frustreret, for Daniel er en stor musiker, men tonedøv over for livet og kærligheden. Musikken og berømmelsen giver ham ikke længere samme glæde som førhen, og uden varsel får han pludselig under en koncert en blodprop, der næsten slår ham ihjel. Uden helt at vide hvorfor vender han herefter hjem til sin barndomsby, hvor han modvilligt overtager byens lille kirkekor og dets farverige skare af medlemmer.

Musikken
Komponisten Fredrik Kempe har til Som i himlen skabt iørefaldende musik fuld af populære sange og flotte korsatser, der akkompagneres af Det Kongelige Kapel.

”Det er en fuldstændig magisk forestilling, og musikken er eminent. Den rører så mange følelser i os, og jeg tror, at den kommer til at tale til rigtigt mange mennesker.” – Maria Lucia Heiberg Rosenberg

Som i himlen synges på dansk med danske overtekster til sangene.

I samarbejde med Malmö Opera.

Som i himlen opføres 18/11 – 28/12 2023 Operaen, Store Scene.
Se mere om Som i himlen HER

PRESSEMATERALE: 
Pressebilleder kan downloades direkte her fra pressemeddelelsen. 
Videoklip fra lanceringen kan downloades her: https://medie.kglteater.dk/Presse/main/thumbnailview/qsr=som%20i%20himlen
eller få den tilsendt ved at skrive til lope@kglteater.dk

FAKTA:
Dirigent: Lars Kvensler
Iscenesættelse og bearbejdelse: Edward af Sillén
Scenografi: Kim Witzel
Kostumedesign: Annsofi Nyberg
Lysdesign: Mikael Kratt
Koreografi: Per Magnus Andersson
Dansk oversættelse: Mads Æbelø
Gabriellas sang: Py Bäckman og Stefan Nilsson

Medvirkende:
Daniel: Carsten Svendsen
Lena: Sicilia Gadborg Høegh
Gabriella: Maria Lucia Heiberg Rosenberg
Inger: Cecilie Stenspil
Holmfrid: Lars Arvad
Tore: Mathias Hartmann Niclasen
Sine: Nicoline Siff Møller
m.fl.
Det Kongelige Kapel

Kontakter

Billeder

Foto: Klaus Vedfelt
Foto: Klaus Vedfelt
Download
Foto: Klaus Vedfelt
Foto: Klaus Vedfelt
Download
Maria Lucia Heiberg Rosenberg (Gabriella), Carsten Svendsen (Daniel), Sicilia Gadborg Høegh (Lena), Cecilie Stenspil (Inger) og operachef Elisabeth Linton. Foto: Miklos Szabo

Maria Lucia Heiberg Rosenberg (Gabriella), Carsten Svendsen (Daniel), Sicilia Gadborg Høegh (Lena), Cecilie Stenspil (Inger). Foto: Miklos Szabo

Links

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
August Bournonvilles Passage 2-8
1055 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye