OK og Værkstedernes Indkøbsforening indgår samarbejdsaftale om ladeløsning
28.3.2023 10:00:00 CEST | OK | Pressemeddelelse

Der er godt nyt til de bilister, som planlægger at lægge vejen forbi ét af de mange værksteder i Værkstedernes Indkøbsforenings medlemskreds. Når bilister fremover besøger ét af de knap 900 værksteder kan de ikke alene få fikset deres bil, men også få tilbudt en ladeløsning fra energiselskabet OK.
”Den nye samarbejdsaftale betyder, at medlemmerne i Værkstedernes Indkøbsforening kan servicere deres kunder endnu bedre, når de i højere grad får mulighed for at vejlede og hjælpe elbilister vedrørende deres behov for opladning – især i hjemmet. Desuden får alle medlemmerne også mulighed for at få opsat ladestandere på deres lokationer til gavn for både nuværende og kommende kunder”, siger Martin Kock Kjeldgaard, der er Partner Manager i OK, og fortsætter:
”Med aftalen sætter vi yderligere skub i vores ambitioner om at drive den grønne omstilling og hjælpe danskerne med at træffe grønne valg. Det gør vi bedst, når vi kan levere attraktive og tilgængelige grønne løsninger til vores kunder og nu også værkstedernes kunder.”
Et gensidigt samarbejde
Som elbilist skal det være nemt og bekvemt at lade sin elbil derhjemme, og det skal ligeledes være nemt at få fat i en attraktiv hjemmeladeløsning. Det skal den nye samarbejdsaftale mellem OK og Værkstedernes Indkøbsforening hjælpe med at understøtte.
Vi håber på, at det nye samarbejde gør det nemt og trygt for vores medlemmer at sende deres kunder, som handler brugt el- eller hybridbil, videre til en troværdig ladeoperatør. En ladeoperatør som de måske i forvejen kender til via andre produkter”, siger Henrik Koed, der er indkøber og intern sælger i Værkstedernes Indkøbsforening.
”Desuden er vi glade for, at aftalen også giver vores medlemmer mulighed for selv at erhverve sig en ladeløsning til deres værksted, så de både kan servicere kundebilerne og lade deres egne elbiler”, tilføjer Henrik Koed.
Med aftalen runder OK i alt 2000 bilforhandlere eller værksteder i sit partnernetværk.
Nøgleord
Billeder

Information om OK
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Lynladning til lastbiler: OK åbner nye ladeparker på Sjælland26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med nye ladeparker i Køge og Korsør til den tunge transport bliver det langt nemmere at lade lastbilen for vognmænd og transportvirksomheder på strategisk vigtige knudepunkter. Bl.a. med Sjællands første offentlige megawattlader, der kan veksle en halv times opladning til op mod 500 km. rækkevidde.
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
Sommerferie i elbil: Sådan forlænger du rækkevidden og gør turen billigere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv, og det er også en god idé, for selvom sommervarmen hjælper rækkevidden på vej, koster høj hastighed og tung bagage mange kilometer og kroner. Her får du de bedste tips til at få flere kilometer ud af elbilen.
Undgå dyr opladning på kør-selv-ferien i elbil25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat store prisforskelle på opladning af elbilen, når du kører på ferie i Europa. Danske bilister skal derfor være opmærksomme, inden turen går sydpå denne sommer. Lidt planlægning kan gøre ferien en hel del billigere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
