Forsikringsselskab advarer: Stor stigning i antallet af stjålne elcykler
21.3.2023 07:48:08 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Det er ikke kun cyklisterne, der er vilde med erstatningen for rugbrødsmotoren. Også cykeltyvene har fået øjnene op for elcyklerne. Det bekræfter skadedirektør i GF Forsikring Per Haulund:
- Vi kan se en tendens til, at tyveri af elcykler fylder mere og mere i statistikken. Vi har spurgt rundt i teamet, der behandler cykeltyverier, og de får klart flere opkald fra medlemmer, der har fået stjålet deres elcykel, siger han og fortsætter:
- En af forklaringerne er, at elcykler i den grad er blevet populære. I dag er det stort set alle segmenter, unge som gamle, der kører på elcykel – men det gør også, at cykeltyvene har fået øjnene op for elcyklerne. De er i høj kurs, fordi de ofte koster 15-20.000 kroner.
Meldingen fra GF Forsikring kommer i kølvandet på helt nye tal fra Danmarks Statistik, som viser, at antallet af importerede elcykler er steget fra 40.000 i 2017 til cirka 120.000 i 2022. På få år er elcyklerne altså blevet mere almindelige i gadebilledet og dermed også i statistikken for antallet af tyverier. Det skyldes ikke alene, at der er kommet flere elcykler til, men også at de er let omsættelige.
- Elcyklerne er guf for tyvene, fordi de er lette at sælge videre – og det skal man som ejer af en elcykel være opmærksom på. Men man kan man med en lille indsats gøre meget for at forebygge at få sin elcykel stjålet – ved fx at tage batteriet med sig, når man forlader cyklen, låse den til noget fast, fx en lygtepæl, eller investere i en gps-tracker, så man let kan spore den, slutter Per Haulund.
Sådan forebygger du tyveri af din elcykel
- Tag batteriet med, når cyklen parkeres. Cykeltyve kan godt nøjes med bare at stjæle batteriet, da de er nemme at omsætte
- Sørg for at låse din elcykel fast. Hvis det er muligt, bør cyklen låses fast om fx en lygtepæl eller cykelstativ med en forsikringsgodkendt kædelås. Derhjemme skal cyklen også låses godt og helst sættes indendørs. Din private bopæl er desværre ikke et sikkert helle for cykeltyvene
- Installer en gps-tracker, så du kan spore cyklen, hvis den bliver stjålet – og så du hurtigt kan finde frem til den igen
- Tjek forsikringen: en elcykel er som bekendt ofte langt dyrere end en almindelig rugbrødscykel, så man bør sikre sig, at man ikke er underforsikret.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Kommunikationskonsulent
Billeder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
