Børneolympisk fest: Nu kan man igen melde sig som frivillig til Skole OL-finalen
Der skal mange frivillige til, når Skole OL-finalen til sommer igen holdes i Billund Kommune, og Børnenes Hovedstad bliver fyldt med glade børn. Uden frivillige var der slet ingen Skole OL-finale, så det er nu, man har chancen for at give tusindvis af børn en fantastisk oplevelse.
Frivillige ved Skole OL-finalen sidste år fremhæver også, at noget af det bedste er det store fællesskab med de andre frivillige, og at man som ung frivillig kan få ansvaret for en aktivitet og opbygge værdifulde kompetencer, man kan bruge i andre sammenhænge.
”De frivillige er limen, der binder Skole OL-finalen sammen. Vi havde rigtig mange dygtige frivillige både børn og voksne sidste år – og i år får vi brug for endnu flere, der vil være med til at give de deltagende børn en fantastisk oplevelse. Derfor håber vi at se en masse både nye og tidligere frivillige,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Masser af opgaver til de frivillige
Der skal bruges cirka 450 frivillige, og når man tilmelder sig, vælger man selv, hvor mange dage man har mulighed for at være frivillig, og hvilken eller hvilke opgaver man gerne vil være frivillig til.
”Uden frivillige, ingen Skole OL-finale. Så simpelt er det! De frivillige er helt afgørende for, at vi kan afvikle Skole OL-finalen og give børnene en uforglemmelig oplevelse. Vi er stolte af, at vi sammen med Billund Kommune sidste år lykkedes med at få rigtig mange lokale – både børn og voksne – til at melde sig som frivillige, og at også de fik en god oplevelse ifm. Skole OL-finalen,” siger projektleder for Skole OL, Janni Thrane.
De opgaver, man kan melde sig som frivillig til, er:
- Frivillig ved en sportsgren
- Frivillig i frivilligteltet
- Check-in og åbningsceremoni
- Frivillig til motionsløbet (kombineret med en anden opgave)
- Frivillig ved busankomst og busafgang (kombineret med en anden opgave)
- Frivillig ved Folkefesten
- Jeg er fleksibel
Alle kan blive frivillige, og man behøver ikke nogen særlig viden på forhånd. Det eneste, det kræver, er, at man kan tage minimum én vagt i løbet af Skole OL-finalen d. 13.-16. juni 2023. Vagten kan ligge i tidsrummet 07:30-17:00. Til gengæld får man frivilligtøj, fuld forplejning, en leder, der lytter og tager de frivillige alvorligt – og en fantastisk oplevelse i fællesskab med en masse dygtige mennesker.
Fakta
Skole OL er OL i børnehøjde. Det er Danmarks officielle Olympiske Lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og er funderet på de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay. Danmarks Idrætsforbund (DIF) står bag Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden og Ole Kirk’s Fond. Salling Group (repræsenteret ved Bilka) sponsorerer Skole OL.
I 2021-2024 er Billund Kommune vært for Skole OL-finalen. Finalen holdes i Billund by - Børnenes Hovedstad, som er centrum for kommunens ambition om at udvikle børn og give dem kompetencer for livet gennem leg, læring og kreativitet. Billund Kommunes arbejde for og med børn har gjort, at kommunen har opnået UNICEF’s anerkendelse som landets første børnevenlige by og kommune.
Skole OL-finalen holdes i år i Travbyen i Billund fra den 13.-16. juni. Man kan læse mere om at blive frivillig på www.billund.dk/frivilligskoleol.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Tlf:79 72 72 09Tlf:24 92 86 79abj@billund.dkBilleder
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum