Ny undersøgelse viser stor opbakning til udeservering i København
96 procent af københavnerne synes, at der er positive ting ved at bo i en by med udeservering.
Det viser en ny måling fra Megafon, som Teknik- og Miljøudvalget har bestilt.
Det sker forud for, at politikerne i Teknik- og Miljøudvalget i maj skal tage stilling til nye regler for udeservering i København. Et såkaldt administrationsgrundlag, der bl.a. skal fastlægge rammerne for tilsynet med byens udeserveringer.
For teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) er det vigtigt at få så mange input som muligt fra københavnere, beboergrupper, restauratører og lokaludvalg, før den politiske behandling af sagen, og her bidrager undersøgelsen til vigtig viden, siger hun.
”Undersøgelsen viser, at der er en stor opbakning til udeservering blandt københavnerne. Det er en god indsigt forud for, at vi politisk skal vedtage nye rammer for udeservering. Der skal være plads i byen til, at københavnerne kan hygge sig med et måltid, en kop kaffe ellert en øl på en udeservering. Men vi skal også lytte til de beboere, der føler sig generet af den larm, der nogle gange følger med og finde en god balance mellem at bruge byen og bo i den,” siger hun.
De fleste københavnere (97 pct.) fortæller, at de benytter sig af udeservering, og halvdelen oplever ingen gener fra udeservering.
67 pct. af deltagerne i undersøgelsen mener ikke, at der er for mange udeserveringer i København, og halvdelen af københavnerne vil også gerne have flere udeserveringssteder i en eller flere bydele.
Ser man isoleret på svarene fra de beboere, der bor i Indre By eller på Christianshavn, er billedet et lidt andet. For knap en tredjedel af de københavnere, der bor i Indre By og på Christianshavn - og har deltaget i undersøgelsen, mener, at der er for mange udeserveringer i Indre By.
For teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) er det en understregning af, at man med fordel kan sprede bylivet ud til en større del af byen.
”Udeserveringen er fortættet i Indre by, og man kan med fordel sprede udelivet ud til de områder af København, hvor der ikke sker så meget. Det vil også gøre de lidt søvnige områder af byen mere attraktive, samtidigt med, at det vil tage noget af presset fra Indre By,” siger hun.
Se undersøgelsen i vedhæftede pdf.
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:23278090presse@tmf.kk.dkVedhæftede filer
Information om Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Københavns Kommune har modtaget endelig sikkerhedsrapport om Njals Tårn11.9.2025 11:37:19 CEST | Pressemeddelelse
Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget den endelige rapport, som analyserer bygningen Njals Tårns tilstand og sikkerhed. Rapporten bekræfter, at bygningen i sin nuværende tilstand fortsat er sikker, men skal forstærkes før byggeriet evt. kan fortsætte.
Line Barfod om københavnsk budget: Stolt af det største cykelbudget nogensinde4.9.2025 10:34:13 CEST | Pressemeddelelse
Årets budgetaftale i Københavns Kommune er den største nogensinde, når det kommer til beløb afsat til cykelrelaterede projekter. Der er i alt afsat over 600 mio. kr. til projekter, som forbedrer København som cykelby og gør det mere trygt og sikkert at færdes i byen på cykel.
Vinderen fundet: Ny kæmpepark i Nordhavn får plads til både stilhed, strand, sport og vilde naturoplevelser27.8.2025 07:36:28 CEST | Pressemeddelelse
Rum til ro og natur, fodboldbaner og aktivitetsmuligheder samt laguner, stensætninger, sandstrand og træbrygger, der understreger parkens placering ved kysten. Det er nogle af de elementer, københavnerne kan se frem til i den nye park i Nordhavn. Team SLA har vundet arkitektkonkurrencen om den enestående park, der kommer til at sætte et stort positivt præg på den fremtidige udvikling af København og Nordhavn.
Under Copenhagen Sprint kan du nu genbruge din take-away emballage21.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne weekend under Copenhagen Sprint kan man aflevere sin genbrugsemballage i en stander 21 steder på cykelruten ved Statens Museum for Kunst, Rådhuspladsen og Runddelen. Indsatsen finansieres af EU-midler og Københavns Kommune står for projektet.
Solskin, sommer og samhørighed – København er klar til sommerens rykind13.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os, og det betyder ekstra mange gæster i gaderne og mange arrangementer sommeren igennem. For at håndtere det ekstra tryk skruer Teknik- og Miljøforvaltningen igen i år op for sommerindsatsen med ekstra renhold og tilstedeværelse i bybilledet. Gæster i byens parker, grønne områder og langs havnen opfordres til at udvise hensyn og rykke tættere sammen, så der er plads til alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum