Guldborgsund Kommune skal have ny boligpolitik

Der er gang i boligudviklingen i Guldborgsund Kommune. Der bygges både private og almene boliger flere steder i kommunen, og der er også store boligprojekter på tegnebrættet i de kommende år. Derfor skal kommunen nu have en boligpolitik, som skal sætte en politisk retning for, hvilke boligformer der er behov for i fremtiden, så boligerne også fremadrettet passer til befolkningens ønsker og behov.
Økonomiudvalget besluttede på sit seneste møde at bede en lang række aktører og de politiske fagudvalg om input til den nye boligpolitik. For selvom det ikke er kommunen selv, der bygger boligerne, så er det kommunen, der laver lokalplanerne og giver byggetilladelse til de boligselskaber og ejendomsudviklere, der opfører nye boliger.
”Vi synes, det er vigtigt at sætte en politisk retning for, hvilke boligtyper vi skal have i Guldborgsund, så vi sikrer, at de lokalplaner, vi arbejder med, er de rigtige. Skal vores ældreboliger bygges anderledes i fremtiden? Hvor og hvordan vil familierne bo? Hvad med de unge? Og hvordan sikrer vi bæredygtigt byggeri? Det er den slags spørgsmål, vi gerne vil have en lang række aktører til at tænke over og komme med ideer til,” siger borgmester Simon Hansen.
Udover de politiske fagudvalg vil Økonomiudvalget også gerne have input fra blandt andre de almene boligselskaber, kollegiebestyrelsen, ejendomsmæglere, realkreditinstitutter, Ældrerådet, Guldborgsund Ungeråd, de studerende, Udsatterådet og en række øvrige aktører og interessenter.
”Jeg håber, at vi over de kommende måneder kan få nogle gode drøftelser om fremtidens boliger i Guldborgsund, og at vi politikere får nogle spændende input til den kommende boligpolitik,” siger Simon Hansen.
Det er planen, at den nye boligpolitik skal fremlægges og vedtages af byrådet inden sommerferien.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Prisfest 2025: De nominerede er…22.12.2025 08:54:41 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune inviterer igen i år til Prisfest. Det bliver en festlig og mindeværdig aften, hvor medaljevindere fejres, og frivillige, foreninger og kulturaktører hædres for deres indsats. Nu er de nominerede til Prisfest 2025 fundet.
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune takker af og giver stafetten videre19.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune har netop holdt sit sidste møde. Fra 1. januar 2026 overlader udvalget roret til det nye Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalg, som fremover skal stå i spidsen for kommunens beskæftigelsesindsats.
Skolemad er kommet godt fra start i Guldborgsund Kommune18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i juni måned dumpede en god nyhed ind ad døren hos Sundskolen i Nykøbing Falster. Skolen var som den eneste folkeskole på Lolland-Falster kommet med i det nationale skolemadsforsøg, hvor 191 skoler over hele landet afprøver skolemad. Skolemadsforsøget blev sat i gang i november og har indtil nu været en stor succes.
Udvalg investerer i overvågning for at øge trygheden i Nykøbing bymidte17.12.2025 11:13:59 CET | Pressemeddelelse
Teknik, Klima og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune har netop godkendt en stor investering i overvågning i bymidten i Nykøbing. Det sker efter at både kommunen og erhvervs- & cityforeningen Vores Nykøbing oplever en stigende tendens til hærværk og tyveri.
Danmarks Motorcykelmuseum gør klar til at vise verdens ældste motorcykel frem i nye lokaler17.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flytningen til Dosseringen 3 markerer et vigtigt skridt for både museet og udviklingen af Stubbekøbing Havn. Når museet åbner op i 2026, kan gæster se et sjældent eksemplar af verdens ældste motorcykel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
