Lidl dropper trykte tilbudsaviser i Odense
17.3.2023 08:34:27 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Indbyggerne i Odense har vist sig at være særligt omstillingsparate. Det står klart efter en otte ugers testperiode, hvor Lidls fysiske tilbudsavis ikke er landet som sædvanligt i byens husstandes postkasser. Testperioden har bekræftet, at odenseanerne kan undvære den trykte tilbudsavis, da de stadig har fundet frem til de gode tilbud.
”Det er en stor milepæl, som vi er meget glade for. At de i Odense er omstillingsparate til i højere grad at søge de gode tilbud digitalt, er med til at nedbringe det klimamæssige aftryk, som de trykte tilbudsaviser afgiver, og så sparer vi nogle penge, som vi kan bruge på at udvikle vores digitale platforme,” siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl.
Også butikschef i Lidl på Bondovej i Odense, Daniel Jensen, har kunnet mærke, at testen har haft en effekt. Flere kunder har haft spurgt, og så har han og hans personale med glæde givet en forklaring.
"Vi har haft nogle kunder, især ældre mennesker, som har spurgt, hvorfor de ikke længere har fået tilbudsavisen i deres postkasser, og det forstår jeg godt. Men når vi så har taget os god tid til at forklare dem hvorfor og vist dem, at de stadig kan finde avisen i vores butik eller hjulpet dem med at downloade vores Lidl Plus-app, så har de godt kunne forstå det. Efter bare otte uger kan vi mærke, at kunderne så småt begynder at ændre deres vaner og vænner sig til at se vores gode tilbud andre steder."
Håber, at Odense kan statuere et godt eksempel for andre byer
Som dagligvarekæde ser Lidl det som en del af deres ansvar at kigge ind i, hvor man kan minimere sit klimamæssige aftryk, og derfor ønsker Lidl på sigt at udfase tilbudsavisen i hele Danmark. I februar 2022 udfasede Lidl den trykte avis til flere end 162.000 husstande i København– og nu gør Odense kunsten efter, hvor det er slut med godt 46.000 tilbudaviser.
”Den opbakning og succes, vi har haft med at udfase den fysiske tilbudsavis i både København og Odense, er vi utrolig tilfreds med. Vi håber, at det på sigt kan effektueres i endnu flere byer og måske være med til at inspirere andre ktører til også, at overveje om den fysiske tilbudsavis kan undværes eller omdeles færre af. Vi har ikke oplevet, at det har påvirket vores omsætning i Odense negativt – faktisk tværtimod,” fortæller Rasmus Pape.
Spørger man Rasmus Pape har den digitale tilbudsavis, udover at spare miljøet for en masse papir også en positiv sideeffekt med mulighed for endnu skarpere tilbud til kunderne, da tilbuddene løbende kan opdateres online.
Den trykte avis vil fortsat være at finde i Lidls butikker, ligesom kunder aktivt kan bede om at få den trykte avis omdelt via få tilbudsavisen via Permission+-ordningen.
Faktaboks
- Lidl har afviklet distributionen af den trykte tilbudsavis i Odense i en prøveperiode fra uge 1 til uge 8.
- Der vil fortsat være tilbudsaviser i butikkerne, ligesom kunder, der har bedt om at få tilbudsavisen via Permission+-ordningen, stadig vil få den omdelt.
- Dagligvarekæden har tidligere valgt at gøre den trykte udgave af tilbudsavisen 11 % mindre.
- Læs mere om Lidl Plus på lidl.dk/Lidl-Plus, eller download den via App Store og Google Play.
- I Lidl Plus-appen finder kunderne blandt andet skarpe kupon-tilbud, kvitteringer, tilbudsaviser, butiksoplysninger og medlemskort.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 167 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl og UEFA lancerer unikt strategisk partnerskab17.3.2026 11:46:14 CET | Pressemeddelelse
Virksomhederne i Schwarz Group udvider deres engagement i europæisk fodbold ved at indgå et langsigtet strategisk partnerskab med det europæiske fodboldforbund (UEFA) – det første af sin slags i UEFAs historie.
Lidl investerer yderligere i Danmark med lancering af onlineshop9.3.2026 11:01:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne handler online som aldrig før, og nu rykker Lidl sit populære nonfoodsortiment med sig og lancerer i løbet af 2027 en onlineshop, der gør produkter tilgængelige året rundt i hele landet. Ambitionen er at styrke kædens samlede tilstedeværelse og imødekomme kundernes stigende forventninger til fleksibel handel.
Lidl runder butik nummer 170: Ny butik på Randersvej i Aarhus markerer milepæl26.2.2026 11:52:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhusianerne strømmede torsdag morgen til Randersvej for at fejre åbningen af en ny, moderne Lidl. Butikken er ikke kun en gevinst for lokalområdet, men markerer også en milepæl som butik nummer 170 i Danmark - et vigtigt skridt mod ambitionen om at nå over 200 butikker i Danmark.
Greve tog imod ny Lidl med fuldt hus: Lokalkendt butikschef klippede snoren26.2.2026 11:51:00 CET | Pressemeddelelse
Stor lokal opbakning og lange køer prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin nye butik på Mosede Strandvej i Greve. Med en lokalkendt butikschef i spidsen har byen fået en moderne dagligvarebutik med fokus på pris, kvalitet og friske råvarer.
Herning strømmede til ny Lidl på Messevejen: Klar med skarpe priser og høj kvalitet26.2.2026 11:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lange køer og lokal nysgerrighed prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin anden butik i Herning. Den nye butik på Messevejen skal gøre det lettere at handle lokalt i den sydvestlige del af byen og er samtidig tobaks- og nikotinfri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
