De unge - fremtidens frivillige

Hvordan øger man unges frivillige engagement i foreninger? Det var temaet for en gratis workshop for lokale idrætsforeninger, som Lyngby-Taarbæk Kommune, FIL (Fællesrepræsentationen for idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk) og DGI Storkøbenhavn netop har afholdt.
En gevinst for både de unge og foreningerne
Selvom undersøgelser viser, at unges trivsel forbedres markant, når de har et frivilligt arbejde, falder antallet af frivillige unge i foreningerne. Det vil DGI og halvdelen af landets kommuner gøre noget ved.
Workshoppen var én af i alt 52 gratis workshops i hele landet, hvor lokale idrætsforeninger kan få konkrete værktøjer til at få unge ind i foreningen.
Casper Strunge formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune siger:
”Unges trivsel har vores allerstørste fokus i Lyngby-Taarbæk Kommune - man skal have et godt liv, hvor man trives og er glad. Noget af det der giver indhold og trivsel i unges hverdag er, at de oplever et øget ansvar, at de oplever, at der er opgaver til dem og at de kan bidrage. Og netop her har idrætsforeningerne noget at tilbyde. En større involvering og engagement i at gøre noget konkret for fællesskabet i en forening kan være guld værd og er med til at bidrage med et meningsfuldt element i hverdagen. Ikke mindst for unge.”
Vigtige pointer fra workshoppen
- De unge er en gevinst for foreningerne: Når de unge frivillige starter i en forening, kommer de med nye friske idéer og et nyt perspektiv på måden at løse opgaver på.
- De unge er foreningernes fødekæde: Det er de unge, der sikrer foreningernes fremtid.
- Fællesskabet med de andre unge i foreningen er ifølge nuværende unge frivillige vigtigt for at sikre motivationen for at blive i foreningen.
- Vigtigt at de unge oplever at få ansvar for opgaver og bliver anerkendt for deres person og indsats i foreningen.
Hvad sker der nu?
Som en del af en treårig partnerskabsaftale mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, FIL og DGI Storkøbenhavn, arbejdes der nu videre med foreningsudviklingsforløb, hvor bl.a. unges trivsel og rekruttering af unge frivillige er på dagsordenen. I alt otte idrætsforeninger fra Lyngby-Taarbæk Kommune er med i udviklingsforløbet i 2023, hvor seks foreninger var med i 2022. Visionen med partnerskabsaftalen er at udvikle stærke idrætsforeninger, attraktive idrætsanlæg, byrum og uderum samt sikre mere varierede idræts- og bevægelsestilbud i Lyngby-Taarbæk.
Nøgleord
Kontakter
Casper StrungeFormand for Kultur- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:20 54 80 69cstru@ltk.dkBilleder

Information om Lyngby-Taarbæk Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune tager tilfredshedsundersøgelse alvorligt og arbejder videre med kvaliteten i hjemmeplejen5.9.2025 16:11:25 CEST | Pressemeddelelse
Fortsat fokus på kontinuitet, borgernes oplevede kvalitet og tættere dialog med borgere og pårørende.
Rigtig mange skolebørn i Lyngby-Taarbæk med i årlig cykelkampagne4.9.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
2853 børn fra Lyngby-Taarbæk deltager i "Alle Børn Cykler 2025" - Cyklistforbundets årlige kampagne, der skal få flere børn til at cykle i skole. Kommunen er den mest deltagende på Sjælland og på landsplan kun overgået af Aarhus og Odense.
Så man kan høre bierne summe28.8.2025 15:06:47 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommunes Bæredygtighedsudvalg satte i uge 35 punktum for fire års arbejde med grøn omstilling.
God trivsel hos folkeskoleeleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune27.8.2025 15:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Elevernes trivsel i folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune er god – og igen stille på vej op ad efter corona-årene.
Jernbanepladsen i Lyngby skal udvikles26.8.2025 10:56:36 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune og MT Højgaard Danmark indgår forkøbsretsaftale om udvikling af Jernbanepladsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum