Nina Rask, Hjalmer og Fanny Bornedal er værter ved 'EchoPrisen'
17.3.2023 10:00:00 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse

Otte priser og 100.000 kroner uddeles ved 'EchoPrisen', når de tre nyudklækkede værter styrer TV 2 Echos første awardshow i K.B. Hallen 30. marts.
Vi fejrer lanceringen af TV 2 Echo med en kæmpe fest i K.B. Hallen 30. marts, når 'EchoPrisen' for første gang hylder alt det og alle dem, der er brudt igennem lydmuren, har gjort en forskel og samlet os i det forgangne år.
- I en tid med mange valg, mange indtryk og holdninger, oplever vi stadig nogen og noget, der bryder igennem mængden, der rører os, flytter os og samler os. Det er med afsæt i alt det, der har haft betydning for den danske ungdom det seneste år, at TV 2 Echo hylder de største, vigtigste og mest betydningsfulde inden for musik, lyd, sociale medier, tv og fiktion ved 'EchoPrisen', siger TV 2-redaktør Peter Toldberg.
Fælles for årets værter, Nina, Hjalmer og Fanny, er, at de alle er vant til at stå på en scene.
Hjalmer (27) står blandt andet bag store hits som 'Kom Sommer' og 'Kongespil' og har optrådt på tonsvis af scener i hele Danmark med sin musik. I en alder af 22 år er Fanny Bornedal allerede et anerkendt navn i film- og tv-branchen. Hun har flere gange været nomineret til en Robert og har senest medvirket i DR-dramaserien 'Carmen Curlers' (2022) og filmen 'Skyggen i mit øje' fra 2021. Nina Rask (25) har stået både foran kameraet i DR-serien 'Too Sune' og siddet bag mikrofonen i podcastserierne 'Hvor regnbuen ender' og 'Funny Guy', der hver især tager udgangspunkt i LGBT+- og comedymiljøet. Nina Rask modtog desuden prisen som 'Årets LGBT-person' ved Danish Rainbow Awards i 2022.

Alligevel er det en hel ny rolle, de tre værter indtager, når de skal lede publikum og seere gennem aftenen i K.B. Hallen. De skal blandt andet præsentere os for fantastisk musik fra nogle af tidens største, danske stjerner såsom Drew Sycamore, Artigeardit, Blæst, Medina og Lamin.
En vigtig hyldest
Til 'EchoPrisen' uddeles otte priser i kategorierne 'Dem vi hører', 'Dem vi ser' og 'Dem vi deler'. Fælles for de nominerede er, at de har samlet os om festen, den fælles samtale og gjort en forskel, der har betydet noget særligt i 2022. Til festen i K.B. Hallen vil Echo give dem den tak, de fortjener, og overrække priserne til dem, danskerne har stemt på.
Hvem gjorde en forskel for dig i 2022? Sæt din stemme på din favorit
Ud over de otte priser byder aftenen også på uddelingen af det nystiftede EchoLegatet på 100.000 kroner.
Legatet overrækkes til en person, der enten gør en ekstraordinær indsats for unge via et konkret projekt, eller en der kæmper for en specifik sag, som ændrer eller kan ændre noget for alle os andre. EchoLegatet er personligt og tildeles ikke en organisation.
Blandt de nominerede til de tre priser 'Årets hit', 'Årets lyd' og 'Årets musiker' er blandt andre Andreas Odbjerg, Jada, Blæst samt podcastene 'Bandeland' og '112 for knuste hjerter'.
I kategorien 'Dem vi ser' uddeles også tre priser: 'Årets fiktion', 'Årets tv' og 'Årets skuespiller'. TV 2 Echo hylder også 'Årets forbillede' og 'Årets klip' i kategorien 'Dem vi deler'. Se den samlede liste over de nominerede til 'EchoPrisen' nedenfor.
Der er tale om en demokratisk afstemning, hvor det er danskerne, der bestemmer, hvem der løber med statuetterne. Afstemningen sættes i gang fra 17. marts på www.echoprisen.dk.
'EchoPrisen' finder sted i K.B. Hallen torsdag 30. marts og kan ses på TV 2 Echo og TV 2 Play søndag 2. april.

Nøgleord
Kontakter
Simone Skogen LassenPR-konsulent
Underholdning
Sørine Bang-MøllerTekstforfatter
Fiktion og underholdning
Billeder



Vedhæftede filer
Links
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store, digitale ambitioner og en mangeårig, stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 PLAY, TV2.DK og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 løber med rettighederne til Wanda Diamond League16.4.2026 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 udvider sportspakken med Wanda Diamond League og giver seerne adgang til atletikkens største stjerner og mest prestigefyldte stævner.
Streaming i Danmark: En begivenhedsrig start på året driver danskernes streamingforbrug til nye højder15.4.2026 08:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Fremgang i sports- og nyhedsseningen sender danskernes streamingforbrug til rekordniveauer, og TV 2 Play opnår det højeste tidsforbrug hen over et kvartal nogensinde.
'Forræder - Ukendt grund' flytter ind på TV 28.4.2026 10:30:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter to sæsoner på TV 2 Echo flytter 'Forræder - Ukendt grund' nu til TV 2, hvor det sammen med den helt nye programudvidelse 'Forræder - Under kutten' og det øvrige 'Forræder'-univers skal være med til at styrke weekendunderholdningen og samle seere på tværs af aldersgrupper.
Ulla Pors ny indholdsdirektør i TV 2 – Anne Mette Svane udnævnes til nyhedsdirektør7.4.2026 11:15:11 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende nyhedsdirektør Ulla Pors træder ind i koncernens direktion som indholdsdirektør med ansvar for TV 2s indhold på tværs af nyheder og programmer, mens Anne Mette Svane bliver ny nyhedsdirektør.
Lotte Lindegaard ny fiktionschef i TV 2 – træder tilbage som indholdsdirektør7.4.2026 10:15:12 CEST | Pressemeddelelse
Lotte Lindegaard har besluttet at forlade rollen som indholdsdirektør på TV 2 og bliver ny fiktionschef. En central stilling i den nye 2030-strategi, som hun sideløbende med sit arbejde som indholdsdirektør har varetaget siden september 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
