Ny formand for TryghedsGruppen
16.3.2023 19:26:30 CET | TryghedsGruppen | Pressemeddelelse
TryghedsGruppens bestyrelse har fået ny formand. Det står klart efter dagens repræsentantskabsmøde i TryghedsGruppen. Den hidtidige formand gennem de seneste fire år, Ida Sofie Jensen, genopstillede ikke, da hun havde siddet 12 år i bestyrelsen og derfor udtrådte som følge af åremålsbestemmelserne i vedtægterne.
Jørn Rise Andersen, Claus Wistoft og Jens Otto Størup opnåede alle genvalg til bestyrelsen, mens Karen Bladt blev valgt ind som nyt medlem. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Jørn Rise Andersen som ny formand og Magnus Skovrind Pedersen og Torben Jensen som næstformænd.
Jørn Rise Andersen har siddet i TryghedsGruppens repræsentantskab siden 2011, i TryghedsGruppens bestyrelse siden 2019 og i Trygs bestyrelse siden 2022.
”Der skal lyde en overordentlig stor tak til Ida Sofie Jensen for hele 12år i bestyrelsen, heraf de seneste fire år som formand, hvor hun har bidraget til en række væsentlige skridt for TryghedsGruppen. Det gælder fx implementeringen af en ny strategi for TrygFondens almennyttige arbejde og TryghedsGruppens finansielle opbakning til Trygs opkøb af RSA’s skandinaviske aktiviteter. Et opkøb som har styrket Trygs position på det skandinaviske forsikringsmarked og tegner positivt for Trygs fortsatte vækst,” siger Jørn Rise Andersen, ny formand for TryghedsGruppens bestyrelse.
”Jeg glæder mig til at bidrage til arbejdet med fortsat at udvikle TryghedsGruppens rolle og position, herunder at styrke medlemsdemokratiet i TryghedsGruppen, øge vores ejerandel af Tryg samt yde et mærkbart bidrag til at gøre Danmark mere trygt,” siger Jørn Rise Andersen.
Øvrige personvalg
- Bestyrelsen indstillede Jørn Rise Andersen (genvalg), Claus Wistoft (genvalg) og Anne Kaltoft (nyvalg) som TryghedsGruppens kandidater til Trygs bestyrelse. Trygs bestyrelse vælges på Trygs generalforsamling den 30. marts 2023.
- Jens Bigum blev genvalgt som formand for TryghedsGruppens repræsentantskab.
- Anna Hansen, Rune Holm og Lars J. Østergaard blev valgt af repræsentantskabet til bestyrelsens bevillingsudvalg. Bestyrelsen konstituerede sig desuden med bestyrelsesmedlemmerne Magnus Skovrind Pedersen (formand), Anne Kaltoft og Jens Otto Størup som medlemmer af bevillingsudvalget.
- Lena Baunsgaard Pedersen, Heidi Alsing og Jørn E. E. Nielsen blev valgt til valgbestyrelsen for det kommende valg i Region Nordjylland i 2024.
For yderligere information kontakt pressechef, Robert Neimanas på 93 94 02 05 eller rob@tryghedsgruppen.dk
Vedhæftede filer
Information om TryghedsGruppen
TryghedsGruppen er den største aktionær i forsikringsselskabet Tryg og står bag TrygFonden. TryghedsGruppen udbetalte sidste år bonus til sine 1,4 mio. medlemmer på i alt ca. 1,1 mia. kr. og uddelte 626 mio. kr. til almennyttige formål.
Følg pressemeddelelser fra TryghedsGruppen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TryghedsGruppen
TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale fysiske tryghedspunkter24.6.2026 10:48:23 CEST | Pressemeddelelse
”Det er altså skønnere at fryse sammen med andre end at gøre det alene”. Sådan siger en borger fra Bornholm. Beredskabsforbundet og TrygFonden har igangsat et afklarings- og modningsprojekt, som nu danner baggrund for en ny fælles indsats. ”Vi tror på, at lokale tryghedspunkter kan være med til at skabe tryghed og sammenhængskraft. Her kan folk samles, hvis der skulle opstå en krise, og få information fra myndighederne. Mindst lige så vigtigt, vil man kunne mødes med andre lokale, så der opstår nærhed og sammenhængskraft i en svær situation, siger Laila Walther, underdirektør i TrygFonden. Præsident i Beredskabsforbundet Simon Kollerup siger, at han ser store potentialer i udviklingen af lokale tryghedspunkter: ”Flere steder i udlandet har man lokale tryghedspunkter, der fungerer som mødesteder i en krisestund, hvor de basale fornødenheder er til rådighed som fx el, vand og varme. Det vil give god mening at lade sig inspirere af de erfaringer, man har gjort sig, når vi arbejder videre
TryghedsGruppens nye bestyrelse på plads12.3.2026 18:32:38 CET | Pressemeddelelse
Repræsentantskabsmøde gav både genvalg og nyvalg til TryghedsGruppens bestyrelse. Jørn Rise Andersen blev genvalgt som formand.
TryghedsGruppen vedtager medlemsbonus på 1.250 mio. kr. i 202612.3.2026 11:37:03 CET | Pressemeddelelse
TryghedsGruppens repræsentantskab har netop besluttet at udbetale en bonus på samlet op til 1.250 mio. kr. til sine medlemmer. Det er ellevte år i træk, at der udbetales medlemsbonus.
TryghedsGruppen opnår resultat på 1.490 mio. kr. og indstiller til medlemsbonus på 7 pct.2.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
TryghedsGruppen opnåede i 2025 et resultat på 1.490 mio. kroner og støttede gennem TrygFonden trygheden i Danmark med 691 mio. kroner. Samtidig blev der udbetalt 972 mio. kroner i medlemsbonus.
10 kandidater er valgt til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Sjælland4.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Stemmerne er talt op, og det står klart, hvilke 10 kandidater TryghedsGruppens medlemmer i Region Sjælland har valgt til repræsentantskabet. De skal blandt andet være med til at beslutte, hvilke lokale projekter TrygFonden skal støtte, og om der skal udbetales bonus til TryghedsGruppens medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum