PsykInfo sender livetalk om at være ung med bipolar lidelse
Hvordan kan det opleves at være et ungt menneske med bipolar lidelse – og hvordan holder man balancen i en hverdag, hvor man gerne vil leve som andre unge? De spørgsmål tages der fat på, når PsykInfo Region Sjælland tirsdag den 21. marts sender livetalken Ung med bipolar lidelse.
Bipolar lidelse viser sig typisk første gang i 15-25 års alderen, og når sygdommen rammer unge, kan de store følelsesudsving mellem mani og depression, som er kendetegnende for sygdommen, blive opfattet som almindelig teenageadfærd. Hvis det derimod er bipolar lidelse, er det vigtigt at opdage, fordi tidlig behandling giver den bedste mulighed for et liv i balance.
Samtidig kan det at få en diagnose som ung åbne op for en proces på godt og ondt, fordi det påvirker selvopfattelse og identitet i en periode af livet, hvor man er ved at udvikle sin personlighed. - Og hvordan holder man balancen i en hverdag, hvor man gerne vil leve som andre unge?
I livetalken Ung med bipolar lidelse belyser PsykInfo sammen med psykolog Glennie Almer og en ung med egen erfaring med bipolar lidelse de mange faglige og personlige aspekter af at være ung med bipolar lidelse.
Livetalken er et online arrangementet, som kan ses på skærmen hjemmefra ved at klikke ind på PsykInfo Region Sjællands Facebookside, hvor der livestreames. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de medvirkende i kommentarfeltet.
TILMELDING:
Det kræver ikke tilmelding at se livetalken online – man skal blot klikke ind på PsykInfo Region Sjællands Facebookside, hvor der livestreames kl. 19-20.
TID OG STED:
Dato: Tirsdag den 21. marts 2023
Tid: Kl. 19-20
Sted: På www.facebook.com/psykinfosjaelland
Kontakter
Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo, 40 36 53 78
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland efterspørger idéer og forslag til kommende Råstofplan 20263.12.2024 17:19:07 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland indleder nu arbejdet frem mod en ny råstofplan. Første skridt i processen er indkaldelse af idéer og forslag, hvor borgere, myndigheder og indvindere kan komme med idéer og forslag til den kommende råstofplan. Høringsperioden løber fra 6. december 2024 til 31. januar 2025.
Region Sjælland styrker akutberedskabet med voksenelever21.11.2024 10:46:59 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland modtager godt 32 millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen til at styrke akutberedskabet. En del af midlerne går til ansættelse af op til 10 voksenelever som ambulancebehandlere i regionens sydlige områder.
Region Sjælland: Vi ser frem til et mere lige og retfærdigt sundhedsvæsen15.11.2024 13:55:37 CET | Pressemeddelelse
En retfærdig fordeling af læger og andet sundhedspersonale, flere sundhedstilbud tæt på eget hjem eller nærmeste sygehus og flere sundhedsopgaver til regionerne. Ambitionerne i sundhedsreformen er de rette, og nu vil vi kæmpe for, at de bliver til virkelighed, lyder det fra formandskabet i Region Sjælland.
Region Sjælland planter et træ for hver nyfødt14.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2025 vil der blive plantet et træ for hvert nyfødt barn i Region Sjælland – en gave til både klima og fremtidige generationer. Som led i en større grøn investering har regionen bl.a. afsat 2 mio. kr. til projektet ’Børnenes Skove’, der skaber nye skovområder, reducerer CO2-udledningen og inviterer børn og familier til at tage aktiv del i træplantning og brug af de nye grønne arealer
Mere end seks ud af 10 over 65 år er nu vaccineret13.11.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 6 ud af 10 borgerne over 65 år er nu vaccineret mod covid-19 og influenza i Region Sjælland. Borgere, som bor på plejehjem, har den højeste vaccinationstilslutning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum