Danske Professionshøjskoler

Nye kvote 2-søgetal: ”Vi ser fortsat ind i en alvorlig mangel på især pædagoger og sygeplejersker”

Del
Siden 2019 er søgningen mod uddannelserne til pædagog og sygeplejerske faldet med hhv. 37 og 40 pct. Forkvinde for Danske Professionshøjskoler opfordrer regeringen til at tage hul på de næste reformspor, som skal gøre det lige så attraktivt for unge at blive fx sygeplejerske eller pædagog som læge eller psykolog.

Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge videregående uddannelse gennem kvote 2. Siden sidste år er søgningen mod pædagoguddannelsen faldet med 10 pct. mens sygeplejerskeuddannelsen oplever et fald på 2 pct. For socialrådgiveruddannelsen ses et fald på 17 pct. Til gengæld er søgningen mod læreruddannelsen steget med 5 pct.

Ser man på tendensen siden 2019, som er det seneste år inden de ekstraordinært høje søgetal under coronapandemien, så er søgningen mod pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen faldet med hele 37 og 40 pct. Forkvinde i Danske Professionshøjskoler er bekymret over dagens tal og opfordrer derfor regeringen til at komme i gang med reformsporene i udspillet ’Forberedt på fremtiden l’, som skal gøre valget af bl.a. sygeplejerske- og pædagoguddannelserne mere attraktive for de unge:

- De unge skal føle, at der er lige så mange muligheder ved at gå ind ad døren til fx pædagoguddannelsen som til en universitetsuddannelse. Sådan er det ikke i dag, og det er en af grundene til, at vi stadig ser ind i en alvorlig mangel på pædagoger og sygeplejersker, hvor hospitaler lukker sengeafsnit ned, og børnehaver beder forældre holde deres børn hjemme. Det haster med at finde løsninger, siger Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler.

Ny undersøgelse peger på potentiale for markant flere studieansøgninger

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjort i dag, konkluderer, at omkring 3.000 unge hvert år overvejer at søge ind på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer eller socialrådgiver, men alligevel ender med ikke at gøre det.

For sygeplejerskeuddannelsen er det især udsigten til dårlige løn- og arbejdsvilkår, der skræmmer de unge væk, mens det for pædagoguddannelsen også er det faglige niveau, som får især unge med gode gymnasiekarakterer til at gå andre veje. Camilla Wang opfordrer derfor politikerne til at sætte gang i et arbejde som kan gøre pædagoguddannelsen mere ambitiøs, ligesom man gjorde med læreruddannelsen sidste år. Et arbejde som tilsyneladende har ført til en stigende interesse jf. dagens søgetal.

- For mig viser undersøgelsen fra EVA, at vi står med et uforløst potentiale. Men også, at der er nogle barrierer, som der skal arbejdes med, hvis flere unge skal få øjnene op for, at de her uddannelser og job er spændende og attraktive. Og her kan man ikke skære den del af ligningen ud, der handler om løn- og arbejdsvilkår. Her er der mange, der skal tage ansvar, hvis vi skal lykkes med at tiltrække studerende også i fremtiden, siger Camilla Wang.

Alarmerende mangel på sygeplejersker og pædagoger

De senere års fald i søgningen mod sygeplejerske- og pædagoguddannelsen betød i 2022, at antallet af 1. prioritetsansøgninger var lavere end antallet af studiepladser. Det har konsekvenser for optaget og betyder konkret, at der uddannes færre sygeplejersker og pædagoger, end der er behov for på landets hospitaler og børnehaver.

Hertil viser en ny analyse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, at i alt 126.000 medarbejdere i den offentlige sektor er på vej på pension, deriblandt 8.900 sygeplejersker og 9.100 pædagoger, som risikerer at forværre mangelsituationen.

Det samlede søgetal for årets optag på de videregående uddannelser kendes først til juli. Men dagens tal for søgningen via kvote 2 er en god indikator for, hvordan det samlede søgetal vil se ud. Det skyldes, at en stor andel af ansøgerne til professionshøjskolerne søger ind inden d. 15. marts. Sidste år var det 66 pct. af 1. prioritetsansøgerne til professionshøjskolerne, der søgte ind inden kvote 2-søgefristen d. 15. marts.

For yderligere oplysninger: 

Ole Larsen, kommunikationschef i Danske Professionshøjskoler: M: 9154 1668; E: oll@dkprof.dk 

Camilla Wang, forkvinde i Danske Professionshøjskoler: 7248 1044.

 
 
 
 

Nøgleord

Billeder

Information om Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København V

+45 92 92 35 75https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/

Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for landets seks professionshøjskoler. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler: Regeringens reformudspil leverer på opgaven med at skabe gode og attraktive professionsuddannelser8.10.2024 10:27:45 CEST | Pressemeddelelse

Med både et uddannelseskvalitetsløft og nye muligheder for, at fx pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannede kan videreuddanne sig gennem hele arbejdslivet, har regeringen lagt ud med et højt ambitionsniveau i nyt reformudspil. Reformudspillet flugter de forslag, Danske Professionshøjskoler selv har peget på som nødvendige for at nå det mål, vi som samfund har om flere og dygtigere pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere mv.

Besparelser på Center for Undervisningsmidlers budget stemmer dårligt overens med ønsket om, at bøger skal fylde mere i folkeskolen2.9.2024 11:47:54 CEST | Pressemeddelelse

Finansminister Nicolaj Wammen lægger med regeringens finanslovsudspil for næste år op til besparelser på Center for Undervisningsmidlers budget med en nedskæring på årligt 37,2 millioner kr. Besparelsen vil få betydning for Center for Undervisningsmidlers arbejde med bl.a. at sikre, at de bøger, der købes ind til skolen, kommer ud at leve i undervisningslokalerne – at de bliver brugt i motiverende undervisningsforløb. Netop det ønske – at bøger skal fylde mere i elevernes skoledage – har regeringen nævnt ifm. Kvalitetsprogrammet for Folkeskolen, hvor der blev afsat et stort beløb til indkøb af bøger. ”Det virker paradoksalt, at regeringen nedskærer Center for Undervisningsmidlers budget årligt med 37,2 millioner kr., når den samtidig har en ambition om at få mere skøn- og faglitteratur ud på skolernes bogreoler. Det er jo netop gennem Center for Undervisningsmidler, vi sikrer, at de nye bøger ikke kommer til at samle støv på hylderne, men bliver brugt i elevernes undervisning”, siger C

Optag 2024: Fortsat fald i antallet af optagne på velfærdsrettede professionsuddannelser kræver ambitiøs politisk reform25.7.2024 18:03:19 CEST | Pressemeddelelse

Årets optagetal viser, at der igen i år samlet set optages færre studerende på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver sammenlignet med sidste års i forvejen kritisk lave optag. Ifølge Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, understreger det lave optag på samfundsbærende uddannelser behovet for tårnhøje politiske ambitioner i kommende reform.

Fald i søgningen mod velfærdsrettede professionsuddannelser fortsætter: Bydende nødvendigt med en ambitiøs reform5.7.2024 15:38:34 CEST | Pressemeddelelse

Med dagens søgetal til de videregående uddannelser falder antallet af ansøgere til samfundsbærende uddannelser til fx pædagog, socialrådgiver og lærer. Årets søgetal skriver sig derfor igen i år ind i en langvarig tendens, hvor færre unge søger mod uddannelser til fx pædagog, lærer og sygeplejerske. Det understreger behovet for en ambitiøs politisk reform, der vender udviklingen, og gør det attraktivt for flere unge at vælge en professionsuddannelse og -karrievej til.

Danske Professionshøjskoler: Der er behov for en ambitiøs og helhedsorienteret reform af professionsuddannelserne2.5.2024 09:07:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmark mangler uddannede fagprofessionelle - både på velfærdsområdet, men også til life-science-industrien og de erhverv, der knytter sig til den grønne omstilling og digitalisering. Samtidig har de unges søgning til samfundsbærende professions- og erhvervsrettede uddannelser været stærkt nedadgående de senere år; ikke mindst til de store velfærdsrettede professionsuddannelser til fx pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Fx har der siden 2014 været et fald i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til pædagoguddannelsen på 42 pct., mens der på sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelsen har været et fald på omkring 40 pct. i samme periode. Regeringen forventes inden for kort tid at præsentere et udspil til en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. I den forbindelse kommer Danske Professionshøjskoler for første gang i dag med et bud på, hvad en reform bør indeholde, hvis vi skal lykkes med at løse den store samfundsmæssige udfordring, Danmar

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye