Arbejdet fortsætter på Langelandsbroens fortov og cykelsti
29.3.2023 12:44:14 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed

Belægningen, som skal beskytte betonen i Langelandsbroens fortov og cykelsti mod fugt og vand, trænger til at blive skiftet ud. Derfor begyndte Vejdirektoratet i 2022 arbejdet med at fjerne den gamle belægning og lægge en ny, og efter en vinterpause fortsætter arbejdet nu.
Projektleder Line Faxøe Enghave Lauridsen, Vejdirektoratet, siger:
”Vi nåede et godt stykke med arbejdet i 2022, og da arbejdet er meget fugt- og kuldefølsomt, har det været indstillet hen over vinterperioden, men nu er vi klar til at tage fat igen. Og når vi er færdig med det nordlige fortov til efteråret kan fodgængere og cyklister kan se frem til et bedre underlag at køre på, når de krydser broen. Samtidig øger vi broens levetid, så den kan holde mange år frem.”
Arbejdet på det nordlige fortov begynder 11. april, og Vejdirektoratet forventer at afslutte årets arbejder i oktober 2023.
Når arbejdet begynder, vil Vejdirektoratet igen sætte et lyssignal op til at regulere trafikken, da der kun kan passere trafik i én retning ad gangen. Lyssignalet bliver sensorstyret, så signalet virker alt afhængig af hvilken side af broen, der kommer mest trafik fra, og herved tilpasser sig trafikstrømmen over broen. Vejdirektoratet har været i dialog med Langeland Kommune om tilrettelæggelsen af arbejdet.
Sådan mærker trafikanterne arbejdet
Trafikanter på vejen kan kun passere i én retning forbi arbejdsstedet, og derfor bliver der sat et lyssignal op ved hver ende af arbejdsarealet for at regulere trafikken.
Cyklister og gående vil opleve, at det nordlige fortov, der også tjener som cykelsti, vil være lukket allerede fra d. 3. april, da byggepladsen etableres på cykelstien en uge før arbejderne opstartes.
Vejdirektoratet henviser til fortovet i den sydlige side af broen, indtil arbejdet afsluttes i oktober.
Til næste år planlægger Vejdirektoratet at skifte belægning på det sydlige fortov.
Kontakter
Line Faxøe Enghave LauridsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 26 24Tlf:61 34 88 85lfel_k@vd.dkBrian ChristensenKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:51 21 37 55bch@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra begyndelsen af oktober2.10.2026 09:53:53 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard forud for anlæggelsen af Marselistunnelen fortsætter med mindre forbedring for trafikanterne.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang lørdag aften2.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag aften den 3. oktober kl. 20 går Vejdirektoratet i gang med at udskifte fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet står på over den kommende måned, og kommer til at genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Tre nye støjskærme på vej langs E45 ved Aarhus1.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger nu yderligere tre støjskærme langs E45 Østjyske Motorvej ved Aarhus. De skal dæmpe trafikstøjen for de mest støjbelastede boliger i Lyngby, Mundelstrup/Fårup og Ormslev Stationsby/Skibby.
Renovering af Kronprins Frederiks Bro betyder, at brofag ikke kan åbne1.10.2026 11:49:57 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende måned kan Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund ikke længere åbne for sejlende. Renoveringen, som Vejdirektoratet påbegyndte i august, går ind i en ny fase, hvor det er klapfagene, der skal udbedres. Det betyder, at broen den kommende måned er lukket for både biltrafik og sejlere.
Hver femte trafikdræbte i personbil havde ikke spændt sikkerhedsselen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
98 procent af de danske bilister bruger sikkerhedssele. Alligevel havde næsten hver femte, der blev dræbt i en personbil i 2025, ikke sele på. Det viser Vejdirektoratets seneste dødsulykkesrapport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum