Europas elmarked har ikke brug for en revolution, men en evolution
14.3.2023 15:04:35 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

I 2022 var de gennemsnitlige priser på strøm mere end dobbelt så høje som i 2021. De historisk høje elpriser har påvirket hele Europa, hvor husholdninger og virksomheder har lidt under konsekvenserne. Det har fået beslutningstagerne i EU til forhandlingsbordet for at finde løsninger, og det er mundet ud i en revision af det europæiske elmarked.
- De seneste 20 år har vi udviklet og høstet store gevinster på et velfungerende europæisk elmarked, der har givet os billig og grøn energi, et effektivt forbrug og ikke mindst forsyningssikkerhed. Energikrisen har sendt elpriserne på himmelflugt, og det er derfor vigtigt, at Kommissionen udvikler elmarkedet på en ansvarlig måde, fastholder investeringslysten i vedvarende energi og samtidig øger tempoet i den grønne omstilling, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
Snarere end at revolutionere den måde elmarkedet fungerer på, foreslår Kommissionen en evolution, hvor man blandt andet vil øge brugen af mekanismer, der kan reducere voldsomme udsving i elprisen for både forbrugere og virksomheder. Et af disse instrumenter er de langsigtede fastpriskontrakter – de såkaldte Power Purchase Agreements – der sikrer en stabil elpris mellem køber og sælger i en årrække.
- Virksomheder og borgere har det seneste år oplevet konsekvenserne af de store udsving i elprisen. For at beskytte forbrugerne vil Kommissionen fremme brugen af frivillige fastpriskontrakter på strøm. Det er et klart pletskud fra Kommissionens side, da det vil stabilisere elprisen. Samtidig fastholder man den markedsbaserede tilgang, som også fremover vil give den private sektor et incitament til at investere i mere vedvarende energi, siger Troels Ranis.
I 2022 fik dansk erhvervsliv en ekstraregning på 46 mia. kr., som følge af stigningen i energipriserne. De høje energipriser blev udløst af mangel på gas i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine. Branchedirektøren advarer imod indgreb i markedet, der risikerer at gamble med Europas forsyningssikkerhed, som EU ellers tidligere har lagt op til.
- Elpriserne skød i vejret, fordi vi lige pludselig manglede gas. Det velfungerende elmarked har givet os stærke signaler om at spare på energien, som vi jo heldigvis er lykkedes ret godt med. Det har også øget villigheden til at udbygge produktionen af vedvarende energi i Europa, så vi er mindre afhængige af gas og anden energiimport udefra, siger Troels Ranis.
- Der er ikke behov for uigennemtænkte quick fix-løsninger såsom et loft på elpriserne. Det risikerer nemlig at gamble med vores forsyningssikkerhed. Vi bør i stedet se på langsigtede løsninger, der beskytter energiforbrugerne mod prischok, og her er langtidskontrakterne en rigtig god idé, siger Troels Ranis.
Følg os på:
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkBilleder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: I dag begynder et nyt grønt erhvervseventyr i Danmark og EU18.9.2026 08:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Greensand, EU’s første kommercielle offshore CO₂-lager, åbner officielt i dag. Det er begyndelsen på et nyt dansk CCS-eventyr, der både vil styrke den grønne omstilling og den europæiske konkurrenceevne.
DI: Virksomheder med AI-fokus vokser hurtigere og ansætter flere16.9.2026 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med systematisk brug af AI har siden 2021 haft markant højere vækst end sammenlignelige virksomheder. Samtidig er beskæftigelsen steget. Det viser nye tal fra Nationalbanken også, selv om deres tal viser en lidt fladere fremgang, end vi har haft historisk, påpeger Dansk Industri.
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur15.9.2026 13:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er nu blandt de mest AI-intensive i Europa, og knap otte ud af ti virksomheder anvender allerede teknologien. Derfor kommer Dansk Industri nu med et nyt politisk forslag, der skal sikre mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur.
DI: Danmarks mindste virksomheder sakker bagud15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder har nu et investeringsefterslæb på knap 100 mia. kroner, og det kan blive svært at indhente, lyder det fra DI’s topchef, der kræver hurtigere handling på selskabsskat og bureaukrati.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
