Ny overenskomst på plads for vikarer
En samlet månedlig lønstigning på ca. 2.500 kroner for ikke-uddannede og minimum 3.100 kroner for uddannede er, hvad timelønsansatte fuldtidsvikarer i blandt andet hjemmeplejen og på plejehjem kan se frem til over de næste to år.
Efter mere end 20 timers forhandlinger er næstformand i FOA Thomas Enghausen glad for at have landet FOAs første forlig ved dette års overenskomstforhandlinger.
”Som i enhver forhandling er der knaster og meningsudvekslinger, men vi har landet en god aftale, som jeg tror, vores medlemmer vil være glade for,” siger han, og hæfter sig ved de pæne lønstigninger.
Udover lønstigningerne er parterne blevet enige om at forbedre mulighederne for direkte dialog mellem FOA og lønmodtagerne i vikarbranchen. Konkret får FOA mulighed for at samle branchens ansatte, hvor løn-, arbejds- og pensionsvilkår kan drøftes.
”Jeg er rigtig glad for, at vi er lykkedes med at finde nye fælles veje til at styrke den danske model gennem et tæt samarbejde mellem branchen og FOA. Det ser jeg frem til, at vi får omsat fra aftaletekst til praksis i de kommende år,” siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
Aftalen mellem FOA og Vikarbureauernes Brancheforening (VB-FASID) er det første forlig, FOA har lukket ved overenskomstforhandlingerne i år. Onsdag fortsætter forhandlingerne med Dansk Erhverv om en fornyelse af Fritvalgsoverenskomsten.
Hovedelementer i forliget mellem FOA og VB-FASID:
- Lønnen stiger med 3,2 pct. d. 1. marts 2023 og 4,6 pct. d. 1. marts 2024.
- Arbejdsgivers pensionsbidrag stiger med to pct., mens lønmodtagerens bidrag falder tilsvarende. Dette giver lønmodtageren to pct. mere i hånden.
- Parterne samarbejder om at styrke dialogen med lønmodtagerne i vikarbranchen.
- Ansatte over 67 år modtager med aftalen også pension.
- Parterne er opmærksomme på NFAs anbefalinger om natarbejde, herunder det særlige fokus på gravide, og arbejder hen imod en implementering af disse.
Nøgleord
Kontakter
Tanja NielsenSektorformand, Social- og Sundhedssektoren
Tlf:2259 0735tani@foa.dkThomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Maddag sætter rekord23.9.2024 10:19:02 CEST | Pressemeddelelse
På onsdag mødes mere end 41.000 ældre og børn på 536 daginstitutioner og plejehjem for at fejre alle fordelene ved madordninger og det fælles måltid. Det er en rekord.
Langsomme udrykninger: Så ofte kommer brandvæsenet for sent afsted i din kommune23.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvornår brandvæsenet når frem, hvis ulykken er ude. I 29 kommuner kommer brandvæsenet for sent hver tredje gang. Det viser, at vi har brug for at investere i beredskabet, mener FOA.
Sundhedsudspil har den rigtige retning18.9.2024 10:36:38 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til sundhedsreform har et det helt nødvendige fokus på mere nærhed og lighed i sundhed. Det er vigtigt og rigtigt, siger FOA’s formand, som dog lufter en række bekymringer.
En finanslov uden store armbevægelser30.8.2024 11:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov har et positivt fokus på velfærd. Det er helt afgørende, siger fagforeningen FOA
Vi skal styrke beredskabet – også lokalt28.8.2024 12:55:55 CEST | Pressemeddelelse
Det er en fremragende idé et oprette et beredskabsministerium, for området har været underprioriteret længe. Øverst på to-do listen for den nye minister er at styrke det lokale beredskab, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum