Ny vindafskærmning klar på Storebæltsbroen
15.3.2023 08:00:00 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

Lodrette lameller omkring ankerblokke og pyloner vil fremover give trafikanterne en mere sikker og komfortabel oplevelse, når de kører over Storebæltsbroen i perioder med kraftig sidevind.
Arbejdet med at opsætte den nye vindafskærmning er nemlig afsluttet, og Sund & Bælt forventer, at den vil reducere antallet af uheld ved vind på tværs af broen til gavn for trafiksikkerheden.
- Vindafskærmningen minimerer risikoen for, at vindfølsomme køretøjer vælter eller forårsager uheld ved kraftig sidevind. Samtidig giver den en bedre kørekomfort for alle køretøjer, da man ikke vil opleve de samme kraftige vindstød, når man passerer pyloner og ankerblokke, siger Kim Agersø Nielsen, teknisk chef i Sund & Bælt.
Vindafskærmningen er en del af en omfattende opgradering af trafiksikkerheden på strækningen over Storebælt og skal forebygge uheld, mens de mobile autoværn, som blev taget i brug for nyligt, skal gøre det nemmere at opretholde trafik på broen, hvis et uheld skaber kø.
Afskærmningernes udformning og størrelse er fastlagt ud fra analyser i forbindelse med, at Sund & Bælt de seneste par år har kigget på vindrelaterede trafikrestriktioner. Samtidig er afskærmningens udformning tænkt sammen med broens design, så den æstetisk passer til Storebæltsbroens arkitektoniske udtryk.
- Vi er meget tilfredse med resultatet af det store arbejde, der lagt i at finde den endelige udformning af vindskærmene. Samtidig ser udformningen med det bløde forløb flot ud på broen, lyder det fra Kim Agersø Nielsen.
Der vil fortsat være restriktioner for vindfølsomme køretøjer ved kraftig vind, men risikoen for uheld forårsaget af vinden, vil være reduceret.
Læs mere om vindrestriktioner og se, hvordan den nye afskærmning reducerer vindens påvirkning på Storebælts hjemmeside.
Fakta om projektet
- DAV Nordic A/S har været entreprenør på opsætningen af vindafskærmningen.
- De nye afskærmninger er designet af Dissing + Weitling, som oprindeligt stod bag Storebæltsbroens design, og består af lodrette lameller med luft imellem. De strækker sig ca. over 20 meter på hver side af pylonerne i en højde op til 3,5 meter over kørebanen. Ved udformningen af vindafskærmningen er der taget stor hensyn til broens æstetik.
- FORCE Technology har i alt afprøvet tre typer lameller i henholdsvis plast og aluminium. Resultatet af vindtunnelforsøgene viser, at alle tre typer er stabile ved vindpåvirkninger. Den valgte løsning er fundet ud fra det mindste behov for vedligehold og den længste holdbarhed.
- COWI A/S har været rådgiver på opgaven og har bl.a. bistået ved tolkning af de gennemførte vindtunnelforsøg ved projekteringen af vindafskærmningen samt ved det gennemførte entreprenørudbud.
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenChef for Koncernkommunikation
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder

Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sund & Bælt fik fremgang i første halvår3.9.2026 13:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt styrker den underliggende indtjening i første halvår 2026 og præciserer forventningerne til årets resultat. På Femern-projektet er tre tunnelelementer nu nedsænket på havbunden.
Danmark vokser sig større med Femern Bælt-projektet2.9.2026 10:49:14 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet.
Sommerferietrafikken slog rekord på Storebælt13.8.2026 12:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange køretøjer krydset Storebælt i juli. I alt kørte 1.457.297 køretøjer over broen i juli 2026, hvor ekstra mandskab og Storebæltsbilletten bidrog til en smidig trafikafvikling.
Entreprenør nedsænker tredje element til Femern Bælt-tunnelen2.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Tredje tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu installeret i tunnelrenden ud for Lollands kyst.
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
