Nyt forskningsprojekt: Har dyr en fornemmelse af tid?

Forstår dyr, at tid findes? Kan de genkalde sig begivenheder fra fortiden og forestille sig fremtiden? Eller er det kun mennesker, der kan det? 

Sara Torres Ortiz forsker i dyrs kognition og sammen med en række kolleger fra Biologisk Institut er hun, som en del af et større internationalt projekt, i gang med at undersøge, om delfiner kan forstå tid. 

- Grundlæggende ved vi ikke ret meget om, hvorvidt dyr ligesom mennesker er i stand til at foretage mental tidsrejse, altså at bruge sin forestillingsevne til at rejse tilbage og frem i tid, siger hun. 

Krager, papegøjer og flagermus 

Hvis dyr har en forståelse af tid og for eksempel kan planlægge for fremtiden, kan det bl.a. få konsekvenser for den måde, vi tænker dyrevelfærd i dag, mener hun: 

- Hvis dyr kan forstå tid, kan de blive udsat for unødig lidelse af den måde, som vi behandler dem på. Eksempelvis kan det føre til stress at være tilbageholdt, også efter at dyret er sluppet fri igen og også selv om det er for en kort periode. Vi kan derfor blive nødt til at gentænke, hvordan vi holder, behandler og transporterer dyr i fremtiden. 

Udover SDU’s delfin-studier indeholder projektet også studier af flagermus fra Johns Hopkins University i USA, mens Max Planck Institut for Ornitologi i Tyskland bidrager med studier af papegøjer.

Projektet ”Mental 3D space-time travel in fission-fusion animal societies” er støttet af Human Frontiers Science Program med 1,54 mio. dollars, og projektleder er SDU-lektor Magnus Wahlberg, Biologisk Institut.  

Umiddelbart tænker man, at de fleste dyr må have forståelse for tid – hvorfor begynder hunden ellers at blive rastløs, når fodringstid nærmer sig? Og hvorfor kan et egern finde tilbage til det sted, hvor det måske flere uger før har gemt sit forråd? 

Ifølge Sara er disse eksempler dog ikke et udtryk for en forståelse af tid. De er nærmere udtryk for, at dyr kan have nogle medfødte instinkter, der – uden om alle kognitive processer – styrer dyrets adfærd (ligesom egernet i dette eksempel eller når trækfugle ved, hvornår de skal afsted).  

Det kan også være, at dyret ved såkaldt associativ læring kan lære, at der er en sammenhæng mellem en begivenhed og dens ejers adfærd (ligesom hunden i dette eksempel).  

Uanset hvilke processer, der er på spil her, foregår de i den mere primitive del af hjernen; amygdala. I modsætning hertil foregår mere komplekse kognitive processer i cortex og hippocampus, og det er dem, der skal i sving, hvis der skal skabes en mere bevidst forståelse af tid, som kan bringes i spil til for eksempel at planlægge ud i fremtiden.  

Kan en delfin huske fortiden? 

For at undersøge dyrs eventuelle evne for dette har forskerne defineret nogle bestemte aspekter af mental tidsrejse, som skal undersøges hos alle de dyr, der deltager i undersøgelsen:  

Kan dyr huske fortiden? Kan de bruge erhvervede erfaringer til at planlægge for fremtiden? Kan de holde rede på tiden? For at sikre, at der ikke er tale om associativ læring, bliver dyrene hver dag præsenteret for nye tidspunkter, nye steder og nye belønninger, som de skal arbejde med.  

Eksempelvis er delfiner og marsvin i øjeblikket i gang med at få testet deres såkaldte ”episodic memory”, dvs. deres evne til huske hvad, hvor og hvornår fra en tidligere begivenhed: 

Om morgenen bliver de præsenteret for to symboler, bag hvilke, der gemmer sig hhv. en fisk og et stykke gelatine. Begge er attraktive fødeemner for en delfin, men de vil hellere have fisken end gelatine-stykket.  

Første skridt er at erfare, hvilken gevinst, der gemmer sig bag de to symboler. Dernæst lærer de, at depotet med fisk bliver fyldt sjældnere op end depotet med gelatine: Kun hver tredje time er der fisk, mens gelatine-depotet bliver fyldt op en gang i timen.  

Når delfinerne har lært dette, bliver de præsenteret for de samme symboler et andet sted i deres akvarium på et andet tidspunkt. Her kan de vise, om de har lært, at det ikke kan betale sig at komme tilbage til symbolet for fisk, før der er gået tre timer – men at det godt kan betale sig at komme tilbage til symbolet for gelatine allerede efter en time.  

- Vi er interesseret i, om de forstår, at én lyd varer længere end en anden og altså er ”forskellig”. Vi vil også gerne vide, hvor kort en lyd, de kan opfatte, forklarer hun. 

Dyr som delfiner, andre tandhvaler og flagermus opererer med ekstremt korte lyde, når de jager og fanger byttedyr vha. ekkolokalisation.  

- Det tager dem kun millisekunder at lokalisere og fange et bytte, så det er interessant, om de opfatter millisekunder anderledes end for eksempel mennesker. Det er jo en tidsskala, som vi mennesker slet ikke opererer på, siger hun.  

SDU’s delfin-studier foregår i Loro Park på Tenerife og omfatter otte delfiner, der alle er trænede til at arbejde med forskere. Marsvin-studierne foregår på Fjord&Bælt i Kerteminde.  

 

To dyr, der viser tegn på tidsforståelse:

 

1.  Chimpansen, der lagde planer