Grøn strøm til danskerne kræver massive investeringer i elnet
15.3.2023 06:25:36 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Det skorter ikke på politiske klimaambitioner frem mod 2030. Produktionen af grøn strøm på land skal firedobles, og på havet skal der bygges ni gigawatt. Samtidig skal naturgas ud af danske hjem og erstattes med varmepumper eller grøn fjernvarme, mens der skal flere elbiler og færre fossile biler på vejene. Derudover skal der sættes strøm til industrien.
Men alle disse klimadrømme bliver kun til virkelighed, hvis der investeres massivt i det elnet, som skal transportere den grønne strøm fra vindmøller og solceller ud til husholdninger og virksomheder. Det er hovedkonklusionen i en ny analyse fra Green Power Denmark.
Den viser, at Danmarks klimaambitioner kræver 30-38 mia. kr. i nye investeringer i eldistributionsnettet og 19 mia. i reinvesteringer. I alt 49-57 mia. kr. frem mod 2030.
- Elnettet er rygraden i den grønne omstilling. Med verdens bedste elnet, der leverer stadig grønnere strøm til danskerne med meget få strømafbrud, er vores udgangspunkt rigtig godt. Men elektrificeringen forudsætter, at vi fortsat investerer rettidigt i at forstærke og udbygge el-infrastrukturen til meget mere. Elnetselskaberne er i gang. Men hvis politikerne ikke moderniserer reguleringen, så risikerer vi at komme bagud med udbygningen og den grønne omstilling, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark og uddyber:
- Det handler om, at reguleringen ikke bliver en barriere for, at forbrugerne også i fremtiden undgår strømafbrud, at det er let at få installeret en ladestander, og at virksomheder hurtigt kan få leveret den nødvendige opkobling til elnettet, siger Kristian Jensen.
Analysen viser, at investeringerne kan foretages, uden at det bliver dyrere for den enkelte at bruge el i hverdagen. Det skyldes, at danskerne vil bruge mere og mere grøn strøm, og at prisen pr. transporteret kilowatt-time derfor kan holdes i ro frem mod 2030.
Behov for el-infrastrukturpakke
Elnetselskaberne er allerede i gang med at forstærke og udbygge nettet, men der skal meget mere til i de kommende år, hvor investeringsniveauet skal øges til ca. det tredobbelte i alle årene frem til 2030.
Derfor kommer Green Power Denmark med 11 anbefalinger, der skal forbedre elnetselskabernes rammer for at udbygge elnettet effektivt, fleksibelt og i det rette tempo. Samtidig opfordrer erhvervsorganisationen klima-, energi- og forsyningsministeren til at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en el-infrastrukturpakke.
- Politikerne skal i gang med at omsætte de gode hensigter i regeringsgrundlaget om at fjerne regulatoriske barrierer for udbygning af elnettet til konkret lovgivning. Elnetselskaberne har brug for klarhed og stabilitet om rammerne, så de kan fortsætte med at investere langsigtet i udbygningen af det elnet, der er hovedvejen til en grønnere, billigere og mere sikker fremtid for husholdninger og virksomheder, siger Kristian Jensen.
Helt konkret skal elnetselskaberne på syv år investere i at grave ca. 27.000 km. kabler ned og i at etablere ca. 17.000 netstationer. Mængden af gravearbejde og størrelsen på investeringerne afhænger blandt andet af, om danskerne flytter deres elforbrug og for eksempel lader elbilen på tidspunkter, hvor der er plads i elnettet.
- Et smartere elforbrug kan løse noget af udfordringen, og det er elnetselskaberne godt i gang med at give incitament til – for eksempel med tidsdifferentierede tariffer. Men vi undgår ikke at udskifte kabler samt forstærke og udbygge andre dele af nettet, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkLinks
Information om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stor mangel på transmissionsnet er yderst kritisk for vores samfund27.5.2026 14:01:36 CEST | Pressemeddelelse
Et foreløbigt overblik fra Energinet viser meget begrænset restkapacitet i transmissionsnettet allerede nu og de næste 10 år. Det er en yderst kritisk situation for vores samfund, som både kalder på akut handling i form af en hastelov og et strukturelt løft, der sætter tempo og retning på udbygningen af transmissionsnettet.
Udbuddet af havvindmøller er en tiltrængt succes21.5.2026 09:32:30 CEST | Pressemeddelelse
Udviklere har budt på at opføre to havvindmølleparker i henholdsvis Nordsøen og ved Hesselø. Det er fremragende nyt for vindindustrien og for Danmark, som i de kommende år skal erstatte forbruget af olie og gas med grøn strøm, mener Green Power Denmark.
Arla vinder Green Power Prisen 202619.5.2026 16:05:39 CEST | Pressemeddelelse
Mejerivirksomheden Arla vinder årets Green Power Pris for at vise, hvordan nogle af de mest energitunge industriprocesser kan elektrificeres i stor skala. Med massive investeringer i varmepumper, elkedler og grøn strøm har Arla reduceret afhængigheden af naturgas og vist vejen for en mere elektrisk fødevareindustri.
Mads-Ole Astrupgaard bliver bestyrelsesleder i Green Power Denmark19.5.2026 10:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den adm. direktør i Resolux Group og Kristoffer Böttzauw fra Andel er det nye makkerpar i spidsen for Green Power Denmarks bestyrelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
