Illustrator fra Vesterbro vinder kreativ plakatkonkurrence og en plads på udstilling

Freelanceillustrator Michael Stokkebye fra Vesterbros bud på plakaten for Københavns Havn var lige lidt bedre end de over 200 andre kunstnere, der hver havde indsendt kreative bud på livet under overfladen i Københavns Havn.
På Michael Stokkebyes plakat ses blandt andet en krabbe, en ål og flere forskellige fiskearter svømme rundt under overfladen, mens fire personer og en havfrue dypper henholdsvis tæer og hale i havnen på det, der ligner en sommerdag.
"København er blå, grøn og kreativ. Vi har en fantastisk havn, og det rene vand er i mine øjne en af byens største kvaliteter. Det skal vi værne om og beskytte, så havnemiljøet forbliver blandt verdens bedste. De flotte plakater illustrerer københavnerlivet under havoverfladen og gør mig stolt over, at Københavns Havn rummer så stor biodiversitet," siger Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester i København.
Også By & Havn var imponeret over de mange kreative og flotte plakater, der blev indsendt som del af konkurrencen.
”Formålet med vores plakatkonkurrence er at invitere danskerne med ned under overfladen i havnen for at vise den biodiversitet og mangfoldighed, der er, og interessen for at deltage har været overvældende. Michael har på imponerende vis løst den opgave, der handler om at vise biodiversiteten i havnen og det faktum, at vi sammen skal blive bedre til at passe på den nære usynlige natur,” siger Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn.
Vinder 10.000 kr. og en plads på kunstudstilling
Med hæderen følger en præmie på 10.000 kroner og en plads på pop-up-udstillingen hos By & Havn, og det glæder Michael Stokkebye.
”Det var en superfed opgave, der indbød til, at jeg straks gik i gang med at tegne skitser. Min første tanke var at vise København fra et andet perspektiv – nedefra – og samtidig lade fødderne fortælle deres egne historier. Historier om de mennesker, der udgør København, og at vi faktisk er langt tættere på naturen og dyrene, end vi tror, når vi for eksempel stikker tæerne i vandet,” siger Michael Stokkebye, som har boet i København hele sit liv.
Også WWF Verdensnaturfonden roser Michael Stokkebyes portræt af København.
”Michaels tegning rammer plet, fordi den minder os om, at vi hele tiden skal passe på dyrene og deres levesteder. På den måde bliver vores havn hver dag sundere og mere mangfoldig. Fortiden gør, at vi er nødt til at hjælpe naturen i havnen lidt på vej, men det oplever vi heldigvis, at rigtig mange mennesker og virksomheder gerne vil hjælpe med,” siger Ajs Dam, Corporate Partnership Director i WWF Verdensnaturfonden.
Praktisk information:
Pop-up-udstillingen i Havnebygmesterens Studiesamling ligger i visitationsbygningen på adressen Nordre Toldbod 3, 1260 København K. Udstillingen er gratis for offentligheden og åben fra tirsdag den 14. marts til fredag den 17. marts fra klokken 9-15.
Læs mere
Nøgleord
Kontakter
Christian Skov HansenSeniorpresserådgiver
WWF Verdensnaturfonden
Billeder
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
To nye vandreruter sætter fokus på danske flagermus11.9.2025 12:48:22 CEST | Pressemeddelelse
I Sønderjylland har WWF Verdensnaturfonden og Dansk Flagermus Forening skabt to vandreruter, der gør danskerne endnu klogere på de fredede flagermus. Ruterne blev indviet onsdag den 10. september.
Stenrev, ålegræs, blåmuslinger og en halv million torsk skal bringe naturen tilbage i Sejerøbugten4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I ét af Danmarks største naturprojekter i havet nogensinde vil WWF Verdensnaturfonden med en række partnere genoprette havnaturen i Sejerøbugten over de kommende fem år.
3D-printede rev skaber nye levesteder for fisk i København21.8.2025 09:31:19 CEST | Pressemeddelelse
I Nordhavn får man i disse dage nye beboere, når WWF Verdensnaturfonden og By & Havn etablerer 3D-printede rev – såkaldte spunsmoduler – i havnens spunsvægge. Revene er blandt andet designet af lokale skoleelever, der også deltog i den endelige etablering onsdag den 20. august.
Enormt engagement i pindsvinetælling giver håb for presset art14.8.2025 11:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 21.000 pindsvin blev registreret i den tredje nationale pindsvinetælling, der fandt sted lørdag den 9. august. Bag citizen science-projektet står WWF Verdensnaturfonden og pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen med støtte fra Nordea-fonden.
Danmark tæller pindsvin lørdag den 9. august7.8.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Pindsvin er i tilbagegang over det meste af Europa, men hvor slemt står det egentlig til herhjemme? WWF Verdensnaturfonden og pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen beder danskerne om at registrere pindsvin lørdag den 9. august for at få mere viden om Danmarks pindsvin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum