Visma House sparer miljøet for tonsvis af CO2e gennem e-waste program
13.3.2023 08:05:00 CET | e-conomic A/S | Pressemeddelelse

Mandag den 13. marts går startskuddet til årets e-waste-uge i Visma House i Carlsberg Byen i København. E-waste er et voksende problem, og ifølge FN er Danmark en af verdens største producenter af e-waste, kun overgået af Storbritannien og Norge.
Hver dansker producerer i gennemsnit 22,4 kg e-waste årligt, og dette tal forventes at fordoble sig mod 2050, hvilket betyder, at problemet kun vil blive større. Visma i Danmark har som en del af deres strategi valgt at tage ansvar og fokusere på e-waste, da organisationen herigennem har mulighed for at bidrage positivt til miljøet. Siden 2021 har Vismas største danske selskab Visma e-conomic gået forrest og statueret det gode eksempel til inspiration for de andre danske Visma-selskaber. I år er alle selskaberne på hovedkontoret en del af indsatsen:
"Vi har en vision om at skabe en mere bæredygtig arbejdsplads. Vi har mange fokusområder, herunder e-waste, som udgør en betydelig del af vores negative påvirkning af klimaet. Vi startede vores e-waste program tilbage i 2021 i e-conomic, og har efterfølgende rullet det ud blandt samtlige virksomheder i hele Visma House i Carlsberg Byen. I år gør vi endnu mere ud af vores samlede fokus, igennem blandt andet konkurrencer og øget awareness, i form af udstillinger og infoskærme i huset," fortæller administrerende direktør i Visma e-conomic, Lars Engbork.
Forventning om stigning i elimineret CO2e i 2023
Igennem e-waste-programmet skærpes fokus på e-waste igennem en uge, og medarbejdere opfordres til at indlevere alt det brugte it-udstyr de ligger inde med, både fra arbejdet men også privat. I 2022 lykkedes det virksomhederne og medarbejderne i Visma House at eliminere en negativ klimapåvirkning svarende til 30,96 ton CO2e gennem deres e-waste program, hvilket svarer til 34,9 returflyvninger fra København til New York med SAS. I 2021 eliminerede de 18,39 ton CO2e.
På baggrund af den øgede indsats i år forventer Visma endnu bedre resultater, og dette skyldes ifølge CSR Manager for Visma e-conomic, der er lead på indsatsen, et øget engagement fra medarbejderne:
"Vi har erfaret, at medarbejderengagement er afgørende for succesfuldt at implementere bæredygtige initiativer som vores e-waste-program. Derfor har vi fokus på at uddanne og informere vores medarbejdere om vigtigheden af at mindske vores negative klimapåvirkning og hvordan de kan bidrage i deres daglige arbejde, uden at der skal store adfærdsændringer til. Derfor forventer vi også et bedre resultat i år,” fortæller CSR Manager for Visma e-conomic, Nicoline Weih.
Hvad er e-waste og hvordan genanvendes det?
E-waste er brugt it-udstyr, der ikke længere kan bruges eller sælges, og derfor betragtes som affald. Det kan omfatte computere, smartphones, printere, skærme og andre elektroniske enheder. Genanvendelse af e-waste er vigtigt for at mindske mængden af elektronisk affald, der ender på lossepladser og for at udvinde værdifulde materialer fra elektronikken på en bæredygtig måde.
Visma-medarbejdernes brugte it-udstyr bliver genanvendt på den mest bæredygtige måde gennem et partnerskab med virksomheden Refurb. Efter at udstyret er hentet fra Visma, sørger Refurb for datasletning, rensning, klargøring og eventuel reparation, så det kan sælges videre. Det udstyr, der ikke kan sælges, karakteriseres som e-waste og genanvendes på en bæredygtig måde.
Hvad er Visma House?
Visma House i Carlsberg Byen er Vismas bæredygtige domicil, der er blevet tildelt et guld-certifikat fra DGNB, der er en international standard for bæredygtigt byggeri. Visma House er arbejdsplads for ca. 800 medarbejdere fra 10 af koncernens 20 danske selskaber: Visma e-conomic, Visma Dinero, Visma DataLøn og ProLøn, Visma Logbuy, Rackbeat, Visma Acubiz, Upodi, Likvido, Visma Enterprise og Timemsystem.
Nøgleord
Kontakter
Frederik Sorang KjærPR Manager
Tlf:+45 31 34 23 10frederik.kjar2@visma.comBilleder
Links
Information om e-conomic A/S
Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S
e-conomic udnævner Emilie Krogh Hansen til COO29.4.2026 09:54:34 CEST | Pressemeddelelse
e-conomic har styrket sin øverste ledelse med forfremmelsen af Emilie Krogh Hansen til Chief Operating Officer. Udnævnelsen, der formelt trådte i kraft i slutningen af februar, sker som en naturlig konsekvens af virksomhedens vækst og et øget behov for at binde de strategiske prioriteter tættere sammen med den daglige eksekvering på tværs af organisationen.
e-conomic runder skarpt hjørne: Investerer massivt i AI og sikkerhed til SMV’er20.4.2026 12:51:11 CEST | Pressemeddelelse
Mens kravene til digital sikkerhed og automatisering skærpes, konsoliderer e-conomic sin position som Danmarks foretrukne regnskabsplatform. Med en vækst i overskuddet på 20% og 80.000 nye kunder i ryggen bruger selskabet nu sit momentum til at fremtidssikre de danske SMV’er gennem AI og øget databeskyttelse.
e-conomic trodser lempede EU-krav: Indfører radikalt flybudget for 202615.4.2026 10:53:25 CEST | Pressemeddelelse
Mens de formelle krav til bæredygtighedsrapportering lempes i EU, vælger Danmarks førende regnskabsplatform, e-conomic, at skrue op for ambitionerne. Samtidig med offentliggørelsen af deres femte ESG-rapport introducerer virksomheden et benhårdt budget på antallet af flyrejser for at knække CO2-kurven.
e-conomic indgår partnerskab med ZTL om betaling direkte i regnskabet13.3.2026 10:54:37 CET | Pressemeddelelse
e-conomic indgår et nyt partnerskab med norske ZTL Payment Solution, der gør det muligt for virksomheder at håndtere betalinger direkte fra deres regnskab i e-conomic.
e-conomic lancerer lønløsning direkte i regnskabet15.1.2026 10:00:49 CET | Pressemeddelelse
Med en ny integreret lønløsning kan bogholdere og revisorer nu håndtere både løn, posteringer og bilag direkte i e-conomic. Løsningen eliminerer behovet for systemskift og manuelle overførsler og imødekommer et mangeårigt ønske om mindre dobbeltarbejde og bedre overblik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


