Syge patienter med tandproblemer lades i stikken

Huller i tænderne, parodontitis, infektioner i mundslimhinden. Mange kæmper med tandproblemer, fordi de har en sygdom eller får behandling, der går ud over tænder og mund. Eller fordi de tager nødvendig medicin, der giver mundtørhed.
Men den nuværende tilskudsordning, paragraf 166, som visse patientgrupper kan få tilskud igennem, dækker ikke behovet og afspejler ikke den nyeste viden på området, lyder kritikken fra Tandlægeforeningen.
”Der er gode intentioner bag paragraf 166, men den er over 20 år gammel og er ikke blevet opdateret de sidste 10 år. Der er behov for en mere fleksibel og tidssvarende tilskudsordning, der tilgodeser flere patienter. Vi ved i dag, at der er et samspil mellem mange sygdomme i kroppen og sygdomme i munden, og det bør tilskudsordningen også afspejle,” understreger Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist.
Tandplejen bør inddrages i ny sundhedsstrukturkommission
I dag kan man enten søge om tilskud gennem paragraf 166, hvis man har hoved-halskræft og har fået store senfølger i tænder og mund på grund af stråle- eller kemobehandling, hvis man har gigtsygdommen Sjøgrens syndrom, eller hvis man lider af en sjælden, medfødt sygdom.
Men patienter, der får tandproblemer grundet andre sygdomme, falder udenfor paragraf 166, ligesom man heller ikke kan få hjælp til tandlægeregningen, hvis man får tandproblemer på grund af medicin.
”Mange af de her patienter lades i stikken og har ikke altid råd til nødvendig behandling. Derfor håber vi, at regeringen snart vil prioritere at få lavet en ny model for voksentandplejen, som vi er blevet lovet siden 2018, ligesom det er oplagt at tænke tandplejen ind den nye sundhedsstrukturkommission. Et arbejde Tandlægeforeningen meget gerne bidrager til,” siger Susanne Kleist.
Kontakter
Charlotte HolstPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkLouise Stougaard SundellKommunikationskonsulent
Tlf:27 24 69 09lss@tdl.dkBilleder
Information om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæger: Flere patienter siger nej til behandling, fordi de ikke har råd23.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Høj egenbetaling får mange patienter til at sige nej til behandling hos tandlægen, viser en ny undersøgelse. Det er en bekymrende udvikling, der vidner om ulighed i sundhed, advarer Tandlægeforeningen.
Ja til ny overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere14.4.2025 12:46:44 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal hos både klinikejerne og tandplejerne sagde ved urafstemningen ja til den overenskomstaftale, som Tandlægeforeningen har indgået med Danske Tandplejere. Dermed er en ny 3-årig aftale en realitet.
Tandlægeforeningen enig i kritik: Patienter rammes af urimelig modregning7.4.2025 18:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne kritiserer Sundhedsministeriet for at reducere tilskuddet til patienter i strid med reglerne. Tandlægeforeningen er enig. Der er brug for en ny aftale om voksentandplejen med fokus på patienternes behov.
Esben Boeskov Øzhayat modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris 202529.3.2025 00:00:09 CET | Pressemeddelelse
Lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet har modtaget Tandlægeforeningens Sundhedspris. Han får prisen for sin banebrydende forskning i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper, og hvordan det påvirker deres livskvalitet og muligheder i samfundet.
Roskildenser modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris28.3.2025 23:53:55 CET | Pressemeddelelse
Lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet har modtaget Tandlægeforeningens Sundhedspris. Han får prisen for sin banebrydende forskning i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper, og hvordan det påvirker deres livskvalitet og muligheder i samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum